22. juni 2008
Hvis vi skal være "bibeltro" må vi konkludere, at homoseksualitet er et perifert emne, der ikke i sig selv er voldsomt interessant, skriver sognepræst Anders Blichfeldt i kristendom.dks brevkasse
Spørgsmål:Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad der står i Bibelen om homoseksuelle. Jeg har hørt, at man groft sagt 'hader' dem.
Er dette sandt? Står der overhovedet noget om det? Hvis ja, så må I meget gerne skrive, hvor det står henne.
Venligst Søren
Svar:Kære Søren
Bibelen "hader" ikke de homoseksuelle. Det kan den ikke, for den kender ikke begrebet "homoseksuel". Bibelen taler om seksuelle handlinger mellem mennesker af samme køn. I betragtning af hvor meget emnet fylder i moderne kirkelige debatter, er det påfaldende så få steder, Bibelen kommer ind på det. Og at Jesus slet ikke nævner det overhovedet, så vidt vi ved.
Det Gamle Testamentes moselov har to steder, der handler om sex mellem mennesker af samme køn. Begge taler om sex mellem mænd. Sex mellem kvinder synes ikke at spille nogen rolle i denne forbindelse. Det er 3. Mosebog kapitel 18 vers 22 og kapitel 20 vers 13, der indgår i en lang liste over forbudte seksuelle handlinger.
De tilfælde er af den slags, vi ville kalde incest, altså mellem nært beslægtede. Men det er også forbudt at have samleje med en kvinde, der har menstruation. Alle disse overtrædelser skal straffes med døden. Begrundelsen er, at sådan gør de afgudsdyrkende egyptere og kana'anæere. Derfor må Guds folk, Israel, ikke gøre ligesådan.
I det Nye Testamente er det især Romerbrevet kapitel 1 vers 18-32, der taler om sex mellem mennesker af samme køn. Her tager Paulus et overblik over sin tids hedenske kultur og ser, at den er fuld af aktiv undertrykkelse af sandheden - mennesker kan se, hvad der er rigtigt, men de bliver ved med at gøre det forkerte. De dyrker alle mulige guder i stedet for Gud, og som straf har Gud overgivet dem til alle mulige vanærende drifter. Og især på det seksuelle område.
Ligheden mellem det Gamle og det Nye Testamentes syn på homoseksuelle handlinger er, at både Moselov og Paulus anser dem for at være nært knyttet til afgudsdyrkelse. Begge vil lægge afstand til almindelig praksis i en omgivende og dominerende hedensk verden. Sådan må Guds folk - Israel eller de kristne - ikke gøre. De dyrker jo den sande, hellige Gud.
Forskellen er, at hvor Moseloven kræver dødsstraf for homoseksuelle handlinger, dér konkluderer Paulus: "Derfor har du ingen undskyldning, du menneske, som dømmer, hvem du så er ... For Gud gør ikke forskel på nogen." (Romerbrevet 2,1 og 11)
Hvis vi skal være "bibeltro" må vi med andre ord konkludere, at homoseksualitet er et perifert emne, der ikke i sig selv er voldsomt interessant. Men at spørgsmålet om sand eller falsk gudsdyrkelse til gengæld er supervigtigt. Og at der er sket en udvikling i åbenbaringen fra det Gamle til det Nye Testamente - fra dødsstraf til erkendelse af fælles skæbne for alle mennesker, jøder, hedninger, mand, kvinde, homo og hetero. Alle er vi galt afmarcheret overfor Gud, og ingen har noget at lade hinanden høre.
Venlig hilsen
Anders Blichfeldt,
sognepræst