Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Er katolikker bedre fodboldspillere? til din ven.
Er katolikker bedre fodboldspillere?
Er der mon en sammenhæng mellem katolicisme og fodbold? Her ses den succesfulde spiller Christiano Ronaldo fra Portugal, hvor 90 procent af befolkninger er katolikker.
- Scanpix
Læs også
Eksterne links
Emneord for denne artikel
Den østrigske romersk-katolske kirkes nyhedstjeneste har i anledning af fodbold-EM en teori om, at katolsk-prægede lande har de bedste fodboldspillere. Det er dog ikke alle, der er enige i analysen
I en artikel på kath.net – Katholischer Nachrichtendienst hævdes det, at lande med flertal af katolikker har de bedste fodboldlandshold ved det igangværende fodbold-EM i Østrig og Schweiz.
Ud af de 16 landshold, der har kvalificeret sig til Europamesterskabet, kommer de syv fra lande, hvor et flertal af befolkningen er katolikker (Polen, Spanien, Italien, Portugal, Kroatien, Østrig og Frankrig). Derudover er der yderligere fire deltagerlande, hvor katolikkerne er den største kristne gruppe (Schweiz, Tyskland, Holland og Tjekkiet).
Mens katolikkerne altså ser ud til at være bedst repræsenteret, er der kun ét enkelt land med protestantisk flertal blandt deltagerlandene (Sverige). Af de resterende lande er tre præget af den østlige ortodokse kirke (Grækenland, Rumænien og Rusland). Det sidste land, Tyrkiet, har som det eneste land et klart flertal af muslimer. Til gengæld lider det lille kristne mindretal i Tyrkiet under diskrimination.
Siden artiklen blev offentliggjort den 13. juni, har det vist sig, at halvdelen af de lande, der er gået videre til kvartfinalerne, har romersk-katolsk flertal, mens den protestantiske højborg Sverige er udgået ligesom landet med flest ikke-religiøse (Tjekkiet).
Annonce
Skeptisk modtagelse
Alt det kunne tale for en sammenhæng mellem befolkningens religion og præstationerne på fodboldbanen. Men langt fra alle er enige i teorien.
Blandt skeptikerne er en blogger på Reuters' hjemmeside. Han sætter spørgsmålstegn ved, om den slags statistik overhovedet er relevant, eftersom den ikke siger noget om spillernes egen personlige tro eller mangel på samme.
Bloggeren påpeger desuden, at "med det store katolske flertal i Europa, som kath.net nævner ved slutningen, er det næsten uundgåeligt, at mange lande med katolsk flertal vil komme med i sidste runde, hver gang mesterskaberne bliver afholdt."
Om teorien holder stik, vil tiden frem til finalen søndag den 29. juni vise.
Ud af de 16 landshold, der har kvalificeret sig til Europamesterskabet, kommer de syv fra lande, hvor et flertal af befolkningen er katolikker (Polen, Spanien, Italien, Portugal, Kroatien, Østrig og Frankrig). Derudover er der yderligere fire deltagerlande, hvor katolikkerne er den største kristne gruppe (Schweiz, Tyskland, Holland og Tjekkiet).
Mens katolikkerne altså ser ud til at være bedst repræsenteret, er der kun ét enkelt land med protestantisk flertal blandt deltagerlandene (Sverige). Af de resterende lande er tre præget af den østlige ortodokse kirke (Grækenland, Rumænien og Rusland). Det sidste land, Tyrkiet, har som det eneste land et klart flertal af muslimer. Til gengæld lider det lille kristne mindretal i Tyrkiet under diskrimination.
Siden artiklen blev offentliggjort den 13. juni, har det vist sig, at halvdelen af de lande, der er gået videre til kvartfinalerne, har romersk-katolsk flertal, mens den protestantiske højborg Sverige er udgået ligesom landet med flest ikke-religiøse (Tjekkiet).
Alt det kunne tale for en sammenhæng mellem befolkningens religion og præstationerne på fodboldbanen. Men langt fra alle er enige i teorien.
Blandt skeptikerne er en blogger på Reuters' hjemmeside. Han sætter spørgsmålstegn ved, om den slags statistik overhovedet er relevant, eftersom den ikke siger noget om spillernes egen personlige tro eller mangel på samme.
Bloggeren påpeger desuden, at "med det store katolske flertal i Europa, som kath.net nævner ved slutningen, er det næsten uundgåeligt, at mange lande med katolsk flertal vil komme med i sidste runde, hver gang mesterskaberne bliver afholdt."
Om teorien holder stik, vil tiden frem til finalen søndag den 29. juni vise.
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
