Tørklædet er også en kristen tradition

Harold S. Martin, medlem af Brethren Revival Fellowship, der arbejder for at udbrede Bibelen som Guds autoritative ord, mener derimod, at kvinderne skal bære tørklædet som symbol på hendes accept af mandens autoritet. Harold S. Martin mener, at manden er familiens overhoved, hvorfor har han det endelige ansvar for alle beslutninger. Dette behøver kvinden således ikke bekymre sig om.

Paulus skriver ligeledes i sin begrundelse, at kvinden skal bære tørklæde af hensyn til englene som tegn på myndighed. Omvendt måtte mændene ikke have hat eller andet på, når de var i kirke.

Her adskiller kristendommen sig fra eksempelvis jødedommen. Jødiske mænd bærer ofte kalot (en lille rund, ofte hæklet, form for hovedbeklædning, der dækker issen, red.) til hverdag, og altid i synagogen.

Andre steder i Bibelen, som eksempelvis 2. Mosebog 26, 31-35 og 2. Krønikebog 3, 14 nævnes et forhæng i forbindelse med templet og beskyttelse af det allerhelligste. Dette forhæng skulle ikke skjule, men beskytte de hellige ting mod syndige menneskers blikke.

Blandt de tidlige protestantiske reformatorer plæderede Jean Calvin for kvindelig hovedbeklædning og Martin Luthers kone gik med hovedbeklædning. Generelt gik kvinder med håret tildækket, især i kirken, helt op til midten af det 20. århundrede.

Kristne med tørklæde i dag
I dag bærer kristne kvinder sjældent tørklæde, men nogle kristne grupper eller retninger ser gerne, at kvinderne bærer tørklæde, og få grupper har endnu regler derom.

Blandt protestanter bærer især udløbere af den anabaptiske bevægelse tørklæder. Anabaptister blev under reformationen et kaldenavn for en bestemt gruppe kristne. Disse afviste barnedåb og gik i stedet ind for bekendelsesdåb, hvilket i praksis vil sige voksendåb. Ordet anabaptist betyder gendåb på græsk, og henviser til deres afvisning af barnedåben. Betegnelsen blev således tilegnet gruppen af andre end dem selv.

Eksempelvis har amish-folket regler for medlemmernes tøj – dette gælder både mænd og kvinder. De bærer en simpel dragt, hvor mænd bærer hat, mens kvinderne bærer en kyse. Tøjet udviser ydmyghed og adskillelse fra resten af verden. Således er tøjet et udtryk for deres tro, og ikke et kostume.

Af andre protestantiske grupper kan nævnes den apostolsk kristne kirke, som i stil med amish-folket udspringer af den anabaptiske bevægelse. Her er ikke tale om den kirke, som vi i Danmark kender som Den apostolske kirke, men en kirkeretning, som findes i USA, Canada, Mexico og Japan. Denne kirke forventer, at kvinder bærer tørklæde i forbindelse med bøn og lovprisning.

Den katolske kirke besluttede i 1917, at kvinder skulle dække deres hoved i kirken. Dette påbud blev dog ophævet i 1983. Katolske kvinder i lande, hvor det er almindeligt, at kvinder bærer tørklæde, følger stadig denne skik, og nogle katolikker mener ligeledes, at kvinder skal dække deres hoved i kirken og lever derfor efter denne regel. Som begrundelse nævner de, at det er en hundredårig og ældgammel skik. Et generelt billede er dog svært at tegne.

Det samme billede tegner sig i den ortodokse kirke. Nogle benytter tørklæder i kirken, andre gør ikke. I nogle kirker er det påbudt, andre steder er tørklædet udtryk for et individuelt valg.

Ifølge Poul Sebbelov, præst i den danske, ortodokse menighed, Gudsmoders Beskyttelse, er det i mange traditionelt ortodokse miljøer almindelig skik, at kvinder dækker håret til under kirkegangen. Ligesom det mange steder forventes, at kvinder bærer kjole eller nederdel ved kirkegang. Tildækningen af håret kan ske ved brug af et tørklæde eller med en hat, hvilket især ses i finere kredse.

- I Vesteuropa og USA er en tendens til, at ortodokse biskopper ikke stiller specifikke krav i forhold til tildækning af håret. I den danske kirke, Gudsmoders Beskyttelse, kommer de fleste kvinder uden tørklæde. Men i de russiske kirker er det almindeligt, at kvinderne bærer tørklæde, fortæller Poul Sebbelov.

Begrundelser for tørklædet i dag
Kvinder i traditionelt ortodokse miljøer, eksempelvis i Rusland, der bærer tørklæde i kirken, nævner Paulus’ påbud om tildækning af håret som begrundelse.

En kristen kvinde nævner på hendes hjemmeside simpel lydighed som årsag til, hvorfor hun bærer tørklæde. Hun skriver videre, at ønsket om at se godt ud, som leder til bekymringer og overvejelser omkring ens hår, er i modstrid med Jesu lære. Vi burde ikke gøre os til, for vores egen skyld, men leve til Guds ære. Tørklædet kan hjælpe kvinden med at holde fokus på og reflektere over sig selv, når hun bevæger sig rundt i offentligheden. Desuden hjælper tørklædet med at fastholde en uselvisk holdning.

Poul Sebbelov gør opmærksom på, at spørgsmål vedrørende tøjvalg, om brug af tørklæde eller ej, intet har med den enkeltes forhold til Gud eller frelse at gøre. Derfor lader det sig ikke gøre at argumentere teologisk for brugen. Samtidig påpeger han, at vi generelt, i kirken, bør klæde os uden at gøre for meget væsen af os for at signalere, at vi kommer i ydmyghed og tilbedelse af Gud.

- Der kræves ingen særlige regler for dette, men snarere sund fornuft og situationsfornemmelse, fortæller Poul Sebbelov.

Nonners hovedbeklædning
Langt de fleste nonner går med en form for tørklæde eller hovedbeklædning. Ikke alle nonner benytter en bestemt dragt, og der findes flere forskellige nonnedragter. Ofte er dragten eller tørklædet er et tegn på indvielse, men faktisk stammer nonnedragten fra det 12. århundrede, hvor mange europæiske kvinder bar denne type dragt.

Ifølge søster Anna-Christina af Guds Moder fra Skt. Josefs Karmel kommer deres tradition med at bære slør fra den tid, hvor alle trolovede eller gifte kvinder bar slør over deres hår, og således kun viste deres hår hjemme foran deres mænd. Sløret er et ydre tegn på deres indvielse til Kristus. Mens novicerne bærer hvidt slør, bærer nonner, der har aflagt de livslange løfter sort slør.

Birgittinerinderne på Sankt Birgitta Klosteret i Maribo skriver på deres hjemmeside, at de over det sorte slør bærer en hvid linnedkrone med fem røde punkter. Sløret symboliserer ægteskabet med Kristus, den hvide farve renhed, kronen tornekransen på hans hoved, og de fem røde punkter er et symbol på Kristi sårmærker.

Tove Engelhardt Mathiassen, cand. phil. og museumsinspektør i Den gamle by i Århus fortæller, at udtrykket ”at gå under slør” betyder at blive nonne. Personen bliver gift med Kristus, hvorved tørklædet bliver et symbolsk slør.

- Samme tanke ses i islandske digte fra middelalderen. Herfra kendes udtrykket ”at gå under lin ”, hvilket betyder ”at blive gift”, siger Tove Engelhardt Mathiassen.

Tørklædet som sædvane
Tove Engelhardt Mathiassen fortæller, at der op gennem tiderne har været mange forskellige slags hovedbeklædning, hvorfor hun mener, at tørklædedebatten i dag hurtigt bliver forenklet.

- Tidligere var det almindeligt at gå med en eller anden form for hovedbeklædning. Dette gjorde sig gældende for både mænd, kvinder og børn. Hvis man ser fotografier fra for eksempel 1860’erne, så kan man se, at alle går med noget på hovedet, især udendørs.

Denne skik fortsatte faktisk helt op til 1960’erne. Ikke før end i dette årti begyndte der for alvor at ske en ændring i brugen af tørklæde. Med teenage-kulturen i 1960’erne opstod en ny stil, hvor tørklædet langsomt gled ud. At alle mennesker gik med en form for hovedbeklædning vidner om, at der var tale om sædvane, mere end noget religiøst begrundet.

- Det var simpelthen praktisk at gå med tørklæde, hvis man skulle lave noget snavset arbejde, eller for at holde håret på plads, når man skulle cykle. Der var således hverken tale om religiøse motiver eller politiske manifestationer, siger Tove Engelhardt Mathiassen.

Samlet set
Generelt har det tidligere været meget almindeligt at gå med en eller anden form for hovedbeklædning både indendørs og udendørs og både blandt mænd og kvinder. Derfor var det ligeledes almindeligt at gå med tørklæde eller en anden form for hovedbeklædning i kirken. Da skikken med tildækning af hovedet langsomt gled ud, forsvandt skikken ligeledes i mange kirker.

Således ses der stadig hovedtildækning i kirken i lande, hvor det generelt er almindeligt med tildækning af hovedet.

Blandt de ortodokse og anabaptister, som endnu benytter sig af skikken med tildækning af håret i kirken, nævnes forskellige begrundelser. Flere henviser til Paulus’ påbud i 1. Kor, 11, andre nævner i stil med Paulus ydmyghed overfor Gud, mens nonner bærer tørklæde som tegn på indvielse og som symbol på ægteskabet med Kristus.