30. juli 2008
Det var trist at læse sognepræst Lene Østergaards svar til én, der nylig har mistet sin far. L-Ø. giver i sit svar udtryk for, at Kristendommen har to forestillinger om, hvad der sker i døden:
1. At sjælen umidelbart efter dødens indtræden lever videre et andet sted - hos Gud. – Dette er IKKE Kristen dom, men antik græsk filosofi, der på et meget tidligt tidspunkt blev blandet ind i kristentroen. Selv om L.Ø. nok så meget er præst, kan hun ikke lave denne hedenske filosofi om til Kristen- dom. Mere end folkereligion kan den ALDRIG blive.
2. Derimod synes L.Ø. at have noget til overs for Bibelens løfte om opstandelse. - Uden at kunne tro på opstandelsesløfterne, givet os af Jesus, har man ikke noget reelt evighedshåb. Jeg har tidligere været bl.a. kirketjener og graver. Når man graver en grav eller kaster en grav til, er det naturligt at tænke på døden - og det, der kommer efter: Er livets mål blot at blive puttet ned i et hul i jorden? Et hul, som man på de fleste kirkegårde ikke engang kan have for sig selv. Så er livet usselt.
Men med et opstandelseshåb bliver det meningsfuldt: Opstandelse til et fuldkomment liv uden sorger, sygdom og anden elen- dighed er en bedre fremtidsudsigt end L. Ø.s antikke, græske skyggeverden. Iøvrigt er Bibelens opstandelsesløfter ikke kun kendte af kristne, men også af jøder og muslimer.
Venlig hilsen, Jens Peter Lauge Giversen,
––––––––––––––––––––––––––––––––––
I Kristeligt Dagblad Onsdag den 30. juli har du et svar til en ung kvinde, som har mistet sin fader. Hun stiller nogle spørgsmål om, hvad der sker i dødsøjeblikket, livet efter døden og om opstandelsen.
Du svarer hende meget nænsomt men, den sidste del af spørgsmålet bliver ikke besvaret. Det er også et meget svært spørgsmål at få svar på. Jeg har selv stillet det til vores præst for snart længe siden, og jeg har ikke fået noget svar endnu. Men i Trosbekendelsen siger vi jo,
som også den unge kvinde nævner, at vi tror på Kødets opstandelse.
Vi synger jo også i en af vore salmer: " Som Han opstod, skal vi opstå".
Kristus havde en åndelig og legemlig opstandelse, disciplene så Ham, de spiste sammen med Ham, Han kom til dem gennem lukkede døre, da de sad indelukkede i deres angst. Vi sidder bag vore lukkede døre, vi er lige så uforstående, som disciplene. Vi vil forstå alt med vores
hjerne, men det kan vi ikke, her må vi blot tro - tro med hjertet.
Med venlig hilsen
Hanne Thygesen