Danskernes tro er præget af uafklarethed

Danskernes troJeg må sige, at jeg med årene bliver mere og mere glad for denne danske uafklarethed i forhold til kristendommen, skriver sognepræst i Hjortshøj Kirke, Morten Skovsted. -

- Niels Aage Skovbo/Fokus.

Læs også

flexblock

Tema

Synspunkt

flexblock

Emneord for denne artikel

flexblock

Seneste billedserier

Billedserie: Pavens schweizergarde forøges med 26 mand

Billedserie: Tag med til konfirmation i Nørre Uttrup

flexblock

2 debatindlæg Hold mig opdateret Del

Morten Skovsted | 7. august 2008

Det er egentlig meget fint, at danskerne har et rimelig uklart og svævende billede af, hvad kirken og den kristne tro er for noget, skriver sognepræst Morten Skovsted

Forrige sommer kom der en amerikansk gæsteprofessor til Århus Universitet. Han hed Phil Zuckerman, og han kom for at undersøge danskernes tro og deres forhold til kirken.

Han var kommet, fordi der var noget, han ikke helt kunne få til at gå op. På den ene side kom han fra et land, hvor man har et tæt forhold til kristendom og endda kalder landet for ”Guds eget land”. Rigtigt mange går i kirke, beder bordbøn, læser i Biblen. Og fortabt er den amerikanske politiker, der glemmer at slutte en tale med at bede Gud velsigne Amerika. På den anden side har man i dette tilsyneladende kristne land dødsstraf, millioner af hjemløse, høj kriminalitet, stor ulighed og en aggressiv udenrigspolitik, der gang på gang fører landet i krig. (Alt dette er Phils egne ord)

På den anden side har vi så Skandinavien, som ifølge gængs amerikansk opfattelse er det mest ugudelige sted på jorden. Sådan er det kendt. Vi går ikke i kirke, vi beder ikke, vi er letlevende, vi bliver skilt, vi var de første til at frigive pornoen, den frie abort og homoseksuelle ægteskaber. Men samtidig har vi fred og en udpræget lighed i samfundet. Vi tager os af de syge, de ældre og de svage.

Alt det undrede Phil… Og han satte sig for at undersøge, hvordan det forholdt sig med dette ukristelige paradis. Hvordan er det egentlig med disse ugudelige danskere og deres tro og kirke?

Annonce

Resultat udkommer snart både i USA og Danmark, men jeg kan allerede nu afsløre et par pointer.

Phil konstaterer, at danskerne har ført en stor del af kirkens historiske veldfærdsopgaver over til staten. Det er nu staten – og ikke kirken – der tager sig af samfundets svage samt uddannelse.

Og uden disse ydre opgaver står kristendommen tilbage som en meget privat tro, der i virkeligheden ikke er så egnet til kirkegang. Det en stærkt personlig sag og sådan lidt kombineret med noget jantelov og frygt for skinhellighed og fromhed har vi vænnet os til i hvert fald IKKE at skilte med vores eventuelle tro.

Men danskerne er IKKE de rene ateister og materialister. De tror på ”noget” konkluderer Phil Zuckerman. Han kalder derfor vores religion for ”somethingism” fordi danskerne ofte siger ”Jeg tror på et eller andet”.

I USA er denne uklarhed og gråzone ikke så udbredt. Der er man enten kristen på en helt bestemt måde, med kirkegang, bibellæsning etc., eller også er man overbevist ateist og ukirkelig, ofte på næsten missionerende vis.

Men i Danmark findes der som sædvanlig et kæmpe gråzoneområde. Og i virkeligheden findes måske KUN det… Danskerne er ikke antireligiøse. Her er kun meget få bevidste ateister. For vi er tolerante på begge fløje…

De kirkelige siger om dem, der ikke går i kirke: ”Det er da OK. Det må de selv om. Man kan jo også godt være kristen uden at gå i kirken”.

Og de ikke-kirkelige, som betaler til kirken over skattebilletten og må finde sig i at have kirken skrevet ind i Grundloven, de siger: ”Nå ja, det er da OK. Det er kulturarv, og de gør jo ingen ondt…”

Så danskerne er ikke enten-eller, de er bare sådan lidt midt imellem. Sagen er bare, at de har mistet deres religiøse sprog. De sætter ikke deres tro i faste, overleverede rammer, men de finder deres ”NOGET” på vidt forskellige måder og mange forskellige steder: i astrologi, clairvoyante, i frimenigheder, på nettet, i meditation, højmesser, andagter, FRIRUM og så videre.

Jeg har af gode grunde endnu ikke læst Phils konklusion, men jeg tror, at den vil komme frem til den samme konklusion, som man kan finde i en anden bog, som har over ti år på bagen, nemlig Jørgen I. Jensens ”Den fjerne kirke”.

Han siger: Danskerne vil ikke undvære kirken. Den ligger der i det fjerne, i horisonten. Og der ligger den godt! Man vil ikke undvære den, for den ligger der som garant for, at noget står fast. Klokkerne ringer søndag efter søndag, i en verden hvor alt ellers er omskifteligt. Og man er medlem, men man kommer der ikke nødvendigvis.

Man kommer, når man bliver inviteret eller til de store højtider. Og den åbenhed, der er over for det ”noget”, man tror på, betyder så netop, at man kommer med… ja, en vis åbenhed. Og jeg må sige, at jeg med årene bliver mere og mere glad for denne danske uafklarethed i forhold til kristendommen.

Det er egentlig meget fint, at danskerne har et rimelig uklart og svævende billede af, hvad kirken og den kristne tro er for noget, og af hvad vores egen rolle er i forhold til den. Dels fordi det ikke er til at holde ud, når nogen på larmende, aggressiv og missionerende vis mener, at de har fattet den helt præcise sandhed om alt mellem himmel og jord. Men også fordi de store ting, vi samles om i kirken, da ER ufatteligt svære at få hold på. Vi bliver næsten nødt til, synes jeg, at møde dem alt andet end skråsikkerhed. Med en vis ydmyghed.

Så det kan godt være at danskernes forhold til kirken, set med amerikanske øjne ser forsvindende ubetydeligt ud. Men jeg vil sige: det er bedre med et løst forhold til kirken.. end slet intet.

Det betyder ikke, at forholdet ikke kan blive tættere… Det er kirkens opgave altid at tilbyde tættere bånd til kirken og til Gud, og det gør vi gerne. Vi vil GERNE have, at der kommer mange i kirke og at danskerne bliver klogere på, hvad kristendom er og kan betyde i ens liv.

Men jeg synes, det er bedre at være søgende, åben og ydmygt famlende… end at være helt ligeglad, udmeldt eller ligefrem missionerende antikirkelig.

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Del Hold mig opdateret

0 indlæg det seneste døgn

Læserdebat

Trådet overblik | Fladt overblik

Danskernes tro er præget af uafklarethed

lægmand, publiceret d.13/08 00:27 (for 4 år siden)

Læs artiklen bag debatten her: Danskernes tro er præget af uafklarethed

Det er en katastrofe at hovedparten af danskerne befinder sig i en gråzone, når det gælder kristendommen.

Hvad var Jesus opgave og mission ?

Han siger selv til mennesker:"omvend jer og tro på evangeliet!" Markusevangeliet 1,15

Jesus siger:"den, der tror på mig skal leve, om han end dør." Johannesevangeliet 11,25

Jesus siger et andet sted i Johannesevangeliet, 3,36:"Den, der tror på Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydig imod Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham."

Kirkens vigtigte opgave overhovedet, er at kalde mennesker til omvendelse og tro på Jesus Kristus. Og det har folkekirken forsømt over næsten hele linien, man er mere optaget af kirkekoncerter, tekno- og spagittigudstjenester osv.

Som Paulus siger i 2 Kor. 5,20:"Vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud!"

Eller som Jesus siger det klokkeklart i Johannesevangeliet 14,6, hvor han siger:"ingen kommer til Faderen uden ved mig."

dvs vil du have tilgivelse for at det du gør forkert og har gjort forkert, så må du tage imod Jesus Kristus, som din Herre og Frelser, han skal være Herre i dit liv og han vil give dig et nyt liv med ham, hvor han bestemmer i dit liv.

Den eneste måde ethvert menneske kan få fred med Gud er at omvende sig og tage imod Jesus, dvs. erkende at jeg ikke kan frelse mig selv, men har brug for Jesus, når Helligånden viser et menneske at det ikke kan frelse sig selv, så leder helligånden det menneske hen til Jesus.

Hvis et menneske vil frelse sig selv uden Jesus, så skal det menneske opfylde Guds bud 100% i tanke, ord og handling, så kan man frelse sig selv, men hvis du ikke kan det og ikke vil tage imod Jesus, så står du alene med din synd og bliver krævet til regnskab af en retfærdig Gud, og så bliver han nødt til at dømme dig til evig straf væk fra hans ansigt, se Mattæusevangeliet 25,31-46.

Men tror du på Jesus og lever i lydighed imod ham, så går du over til det evige liv hos Gud, for du får ufortjent Jesus retfærdighed (ved Jesu død på korset for dig), og den er Gud tilfreds med og du frelses.

Så Jesus gør hele forskellen på evig fred/glæde og evig straf.

Der er jo ikke noget at betænke sig på, Tag imod Jesus nu, idag!!!!

Del Link

Re: Danskernes tro er præget af uafklarethed

Anonym, publiceret d.15/08 03:49 (for 4 år siden)

Læs artiklen bag debatten her: Danskernes tro er præget af uafklarethed

citat:
Hvis et menneske vil frelse sig selv uden Jesus, så skal det menneske opfylde Guds bud 100% i tanke, ord og handling, så kan man frelse sig selv, men hvis du ikke kan det og ikke vil tage imod Jesus, så står du alene med din synd og bliver krævet til regnskab af en retfærdig Gud, og så bliver han nødt til at dømme dig til evig straf væk fra hans ansigt, se Mattæusevangeliet 25,31-46

Præcist, og derfor er det vigtigt at være ydmyg, for ingen mennesker kan opfylde Guds bud 100%, derfor var Jesus ikke bare et menneske som nogen påstår.
At tro på jesus betyder ikke at tro at man er jesus.
Mange politikere vil gerne frelse hele verden, men de gør det kun for at fremme deres egen ære og navn, og på andres bekostning (feks. skatteyderne).
Men hvem er parat til at miste sit liv for menneskeheden ?.

Del Link

0 indlæg det seneste døgn