Billetpriserne forventes ratificerede og skønnes sat op med 800 procent. DBU ansøges om dækning af budgetoverskridelsen.

2): Ansøgninger til den ledige stilling som landstræner gennemgås og 5 emner udpeges:

1: fortid i spanske, tyske, engelske, italienske og franske storklubber (både som spiller og træner).
2: fortid i menighedsrådet.
3: benhård taktiker, der sværger til 4-3-3-systemet og kalder sig fremtidens mand.
4: køn, ulasteligt klædt yngre mand med en sød hustru og 8 rødkindede unger.
5: 2 meter høj, lesbisk jernlady med næver som damphamre og en røst ikke ulig Nick Caves.

De 2 sorteres fra uden videre: ham med karriéren i de store europæiske liga´er og ham der sværger til 4-3-3-systemet.

Den første fordi han virker arrogant og sikkert tror en hel masse om sig selv og i hvert fald ikke skal komme her og vigte sig og lave om på alting og sætte sig på den høje hest, for menighedsrådet er sg´u nok lige så kloge som sådan en skide kjøvenhavner, når det kommer til stykket.

Den anden fordi ingen rigtig ved hvad 4-3-3-systemet er for noget – og desuden ryger og bander han og går ikke med slips. En har hørt, at han desuden heller ikke er gift, og man ved jo nok, hvad dét har at betyde.

De øvrige 3 indkaldes til samtale.

Den lesbiske jernlady kigger sultent på formandens kone, hvilket 1): bekræfter at hun er på det forkerte hold og 2): kraftigt antyder sindssyge.

Den ulasteligt klædte yngre mand piller påfaldende meget ved sine 3-8-årige børn, og hans hustru er usædvanlig stille og virker nærmest kuet og menneskesky. Han vinder manges hjerter.

Ham med en fortid i menighedsrådet foretrækkes dog – dels fordi man ikke vil lægge sig ud med hans indflydelsesrige venner og blive bagtalt af hans kone og derved risikere udelukkelse fra byens bedre borgerskab og dels fordi hans parole: ”en god spiller kan få selv de simpleste ting til at se svære ud” for længst har aftvunget agtelse og anerkendelse.

Rådets kloge hoved rejser sig og begynder at recitere slageren ”Hvad skal vi med Kvinder?”, men hysses til ro, hvorefter mødet kan fortsætte.

3): Boldene er i elendig stand.

Nogle er punkterede, andre sparket skæve og æggede i tidens løb og en del er forsvundet - landsholdet anmoder derfor om en sending nye bolde. Anmodningen afslås – der er ikke råd.

Dog nedsættes der et udvalg, der skal undersøge de forsvundne bolde.
Rådets morsomme mand indvender, at dette bliver vanskeligt, da de jo er forsvundet, men indvendingen stemmes ned.

Udvalget skal indhente oplysninger om, hvorvidt boldenes forsvinden skyldes tyveri af tilskuere, bolddrenge, dommere etc. – rådets morsomme mand indvender, at de færreste vel stjæler tilskuere, bolddrenge og dommere, mens hans indvending stemmes ned.

Der opstår en livlig diskussion om plasticbolde kontra læderbolde - og om boldene absolut skal være runde samt en mere demokratisk ordning med en bold til hver spiller, så der ikke bliver gjort forskel.

Desuden vil rådet undersøge markedet og sammenligne prisniveau´er for læderbolde, plasticbolde, badebolde (3-farvede), og tennisbolde.

Rådets morsomme mand foreslår bordtennisbolde, der er lettere og billigere. Forslaget vedtages med 15 stemmer (rådet) mod 1 (træneren). Dog bør der indhentes tilbud fra forskellige forhandlere.

Formanden for aktivitetsudvalget kommer på dette tidspunkt i tanker om, at hendes ældste søn, der arbejder i den lokale brugs, måske kan få kvantumrabat på badebolde, hvilken anmærkning tages ad notam og føres til protokols.

Et af rådets nye medlemmer (pensioneret major og primus motor bag anskaffelsen af verdenshistoriens 3. største gylletank) mener, at man bør overveje at gå den modsatte vej og i stedet bruge basketbolde: dels er de større og dermed lettere at ramme for spillerne og at se for tilskuerne, og dels er den forhandler af basketbolde, der får ordren på levering af 500.000 stks. basketbolde, en god (barndoms)ven af sekretærens mand.

Træneren får et raserianfald og bander og svovler over, hvordan f….. man skal kunne afvikle en landskamp med andet end læderbolde. Han irettesættes skarpt af formanden, der minder ham om demokratiets spilleregler og hvilke beføjelser, der ligger hvor samt at hans (trænerens) beslutningskompetance er lig nul.

Næstformanden bakker op og nævner desuden farerne ved læderbolde: de gør ondt at få i hovedet, de kan koste en formue i form af balrede ruder, og endelig kan de kun bruges til fodbold – og hvem gider helt ærligt se på 22 voksne, der render rundt og sparker til oppustet svineblære hele tiden?

Kassereren indskyder, at den omstændighed, at de er fremstillet af svineblærer, indicerer dyrplageri.

Sekretæren nævner, at hun har hørt, at de er fremstillet af kattetarme.

Formanden for aktivitetsudvalget mener, at det er tennisketcherstrenge, der er fremstillet af kattetarme.

Næstformanden vil gerne vide, hvad violinstrenge så er lavet af, for han har altid troet, at det var dét, kattetarme blev brugt til.

Træneren hvisler ud gennem sidebenene, at han ville ønske, de var lavet menighedsrådsmedlemmernes tarme, men kaldes til orden af rådets ældste medlem, der gør ham opmærksom på, at bare fordi træneren har en dyr uddanelse, skal han aldeles ikke bryde sig om at sætte sig op på den høje hest, og det er også de skide kjøvenhavnere, der tror, at alle andre er idioter og fodboldtrænere med deres billige brusebade og gratis joggingtøj, der ikke laver dagens gode gerning og ikke bestiller andet end at herse med spillerne og kæfte op ude på sidelinien, og at det kan enhver anden sg´u gøre lige så godt, så træneren skal ikke komme her og lave om på alting og ødelægge den gode stemning.

Træneren svarer vredt, at ingen fra rådet jo kommer til kampene alligevel og vil gerne vide, hvorfor h….. de vil styre noget, der helt åbenlyst ikke interesserer dem en hujende fis.

Næstformanden melder nu ud, at han ikke gider høre på flere bebrejdelser, og at nogle mennesker faktisk har andet at se til, og at man ikke kan nå det hele, og at det vel må være en privatsag, om man går til fodboldkampe eller ikke.

Formanden tilføjer, at alle landskampe jo ligner hinanden og har man set én, har man set dem alle.

Træneren besinder sig, falder ned og kommer nu i tanker om, at han skal hente sin yngste datter i børnehaven, undskylder sig og forlader mødet.

En vis undren opstår over at børnehaver har åbent klokken halv elleve om aftenen, men man bifalder i almindelighed trænerens omsorg for sit barn.

4): Holdets nye 2 meter høje centerforward har klaget over, at der ikke er støvler i hans størrelse og anmoder om et par nummer 47.

Anmodningen afslås. De øvrige spillere, der måler omkring 160 cm. I højden, bruger alle størrelse 40-41, og det kan man ikke sådan lave om på. Dog gives der dispensation, således at han har tilladelse til at spille i strømpesokker.

Næstformanden anbefaler i forlængelse heraf i det hele taget at forbyde spillerne at bære sko (og især støvler med knopper under) på banen, da dette kan lædere græsstråene.

I stedet foreslår han, at 978 gartnere ansættes under hans svoger, kirkegårdslederens kyndige kommando til at trimme græsset, så banen kan være præsentabel.

Forslaget vedtages.

Rådets kloge hoved vil gerne have oplyst, om det teknisk er muligt, at der kan forekomme liv på Mars.

Spørgsmålet overhøres.

5): Svedende mænd i shorts – er det usømmeligt, uetisk eller bare et tegn på tidernes forfald?

Menighedsrådet forventes at træffe en principiel afgørelse.

Ældste medlem anbefaler som spilledragt kjole og hvidt, der må siges at være præsentabelt i modsætning til den moralske opløsning, der finder sted.

Næstformanden supplerer og spørger, hvad det næste bliver: at spillerne skal til at rende splitternøgne rundt inde på grønsværen?

Formanden maner til tolerance og frisind og støttes af kassereren, hvis homosexuelle tilbøjeligheder dog er almindelig kendt ude i byen.

Ældste medlem anfører, at den moralske deroute skyldes de skide kjøvenhavnere, der tror, de ved alting, og at det hele går ad helvede til hvis ikke alle de skidensprællere med deres billige brusebade og gratis joggingtøj snart kaldes til orden og lærer at sætte tæring efter næring.

6): Målenes form bedes taget op til revision.

en oval ramme bliver vedtaget som forsøgsordning i 2 år, og opgaven uddelegeres til en lokal tømrer, som er i samme loge som formanden.

I samme moment klages der fra et af rådets nye medlemmer over, at kun målmændene må tage med hænder, da dette i høj grad må siges at være udemokratisk og i strid med rådets intentioner.

Det vedtages at man sender en protestskrivelse til FIFA og så i øvrigt ser tiden an og afventer deres svar.

Rådets kloge hoved udtrykker en vis skepsis overfor påstanden om, at delfinen skulle være et pattedyr og ikke en fisk.

Bemærkningen overhøres.

7): Toiletterne på stadion er uhumske.

Efter en del diskussion besluttes det at aflåse dem under landskampe, hvor belastningen jo helt åbenlyst er størst. De herved sparede udgifter foreslås anvendt på en heldagstur for menighedsrådet, og aktivitetsudvalget får til opgave at finde et egnet udflugtsmål.

NB: inden for landets grænser. Gedser vedtages, da der efter sigende skulle være en udmærket 5-stjernet kro, som desuden ligger i bekvem afstand af spritruten.

Under ”eventuelt” kommer et spændende punkt frem: af hensyn til mulige henvendelser fra Arbejdstilsynet bør man overveje at indføre obligatorisk brug af beskyttelseshjelme til spillerne, for de får jo hele tiden bolden i hovedet.

Det vedtages at bringe punktet på dagsordenen til næste møde og i mellemtiden vil en til formålet og med øjeblikkelig ikrafttrædelse midlertidigt nedsat kommission for hovedbeskyttelse til fodboldspillere fordele og priser ved henholdsvis cykelhjelme, ishockeyhjelme, militærhjelme, rustninger, motorcykelhjelme, styrthjelme, kølerhjelme, ekstra uldne elefanthuer, alpehuer, gazebind viklet 150 gange rundt om hovedet, forede papkasser med huller til øjnene, bowlerhatte, fastelavnsmasker (især dem der forestiller Gøg & Gokke), udhulede elghoveder, samt cykelhjelme.

En indvender, at cykelhjelme har været nævnt én gang, men formanden svarer, at det er for det tilfældes skyld, at udvalget smider prissedlen væk første gang, det modtager et tilbud på cykelhjelme.

Rådets kloge hoved ønsker oplyst, hvad der blev af den tyske rigskansler Bismarck for det tilfældes skyld, at tanken om reinkarnation skulle have noget på sig.

Bemærkningen overhøres.

Et af rådets nye medlemmer (en biologistuderende på 52. semester) foreslår, at der imellem fodboldbanens sidelinier og barrieren ud til publikum anlægges en biotop med et skønsomt udvalg af landets førende ukrudtsplanter. Samt for enden af banen (bag hjørneflagene og målene) en aflang dam til frøer, guldfisk og babykrokodiller.

Man enes om at udskyde behandlingen af forslaget til næste gang, og mødet slutter i fred og fordragelighed med afsyngningen af ”Hvide Måge”, ”Når jeg ser et rødt flag Smælde…” og ”She loves you, yeah, yeah, yeah”.

På én gang og hver i mindst 3 forskellige tonarter.

–––––––––––––-
Pastor Niels Simonsen, Vordingborg