Ny blog på kristendom.dk

Hvorfor ikke sende et brev?

I den tid jeg har været medlem af Folkekirken har jeg aldrig modtaget en direkte og personlig henvendelse fra min kirke – hvor jeg end har boet. Faktisk synes jeg, at min kirkeskat så rigeligt kunne dække både frimærke og arbejdskraft. Det kunne være glædeligt en gang at få et brev om, hvad man har af visioner og projekter i netop min kirke – om hvad der er af gode tilbud. Hvor man kan henvende sig, hvis man gerne vil gøre en indsats og hvad der er af muligheder. Nu til dags har de fleste internet. I brevet kan man opfordre medlemmerne til at melde sig til kirkens nyhedsbrev på nettet. Så sparer man porto.

Vi vil så gerne há nogle yngre folk med!

Spørgsmålet er, om det er realistisk. Yngre folk har ofte rigeligt at se til i forvejen og har svært ved at overskue at melde sig til 4 års tjeneste i en frivillig sammenhæng - uanset hvad. Det kan være en bedre idé at satse på de yngre til ad hoc opgaver i sognet. De vil måske gerne give en stor hånd med ved det årlige høstmarked. Eller deltage i forskellige aktiviteter for deres egne børn. Eller være med til at lave hjemmeside.

Så selvom man drømmer om yngre medlemmer, bør man også gøre sig umage for at appellere til ældre. Dem der har bedre tid, som folk på efterløn eller en form for pension. Det vil være uheldigt at sende så mange signaler ud om at yngre er bedst, at de ældre kommer til at føle sig uvelkomne. For de ældre har også mange ressourcer – erfaringer fra et langt arbejdsliv, og kan ofte lægge en mere stabil indsats.

Det kunne være skønt med fagfolk!

Det har både fordele og ulemper at headhunte personer med særlige kvalifikationer til menighedsrådet. En jurist som formand kan være meget god til at strukturere arbejdet, kan være en ørn til at sætte sig ind i regler og forordninger. Måske kan det også blive for stift, som om det var en afdeling af et ministerium det drejer sig om og ikke et råd med frivillig bemanding. Der er mange eksempler på, at en murer eller entreprenør gør stor gavn som kirkeværge. Eller at en, som er leder i det daglige, er kontaktperson med stort engagement. Men det er ikke kun et spørgsmål om at være en god fag”mand”. Almindelig sund fornuft og en behagelig væremåde kan række lige så langt, hvor hvad hjælper faglig ekspertise, hvis man er dårlig til at samarbejde?

Vi kunne lave en stand på torvet!

Det gælder om at komme ud blandt folk og fortælle om menighedsrådsvalget. Lav foldere, há kaffe på kanden og gerne noget spiseligt. Det tiltrækker interesserede og kan give jer en mulighed for at fortælle om jer selv. Hvorfor I synes arbejdet er vigtigt? Hvad I er glade for i jeres eget engagement og hvordan kommer man med?

Prøv i det hele taget at tænke lidt utraditionelt. Hjælp hinanden med at få gode ideer og lad være med at skyde dem ned med kommentarer som…. Det har vi prøvet… Det kan nok ikke lade sig gøre… Det er nok bare spildt arbejde… Hvis I gør det I plejer, så sker der det, der plejer. Hvis I tør gøre noget andet end I plejer, skaber I mulighed for, at der kan ske noget nyt!

I skal være hjerteligt velkomne!

Det glædelige er sket. I har haft held til at gøre opmærksomme på jer selv, og der dukker nogle nye og ukendte mennesker op på jeres orienteringsmøde. Husk så at få dem til at føle sig velkomne! Hils på dem. Bland jer med dem og drag dem ind i, hvad der foregår. Det sker alt for tit, at de der kender hinanden i forvejen, klumper sig sammen ved de samme borde og kun taler med hinanden. Det kan gøre, at de nye føler sig som ”Palle alene i verden” eller i hvert fald som ret uvelkomne. Og måske taber de modet. Så det er vigtigt, at I også tænker ”velkommenhedsfaktoren” ind, når I planlægger møderne op til valget.

God fornøjelse og venlig hilsen fra Annie Egede