"Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten." Disse ord stammer fra Grundlovens § 4, og siden 1849 har dette været den grundlæggende bestemmelse om den danske folkekirke. Læs i det følgende 10 vigtige ting om folkekirken.

1. Middelalderen – enhed mellem kirke og samfund.
Kong Haralds Blåtand satte i 960erne sin store runesten op i Jelling. På stenen skriver han, at han er den, der gjorde danerne kristne. Vi kalder Jellingestenen for ”Danmarks dåbsattest”. Hermed var kristentroen officielt indført i landet.

Men gudstjeneste, fromhedsliv og styring af kirken var først og fremmest defineret af den katolske kirke og dens centrum i Rom. Langsomt men sikkert trængtes den nordiske tro tilbage. Og fra det 12. og 13. århundrede kunne man begynde at kalde Danmark for et kristent land. Kirke, kongemagt og samfund udgjorde en enhed.

2. Reformationen
I næsten 600 år var den danske kirke en del af den katolske kristenhed. Men i 1536 gennemførte Christian den 3. en reformation af kirken. Det skete på grundlag af Martin Luthers kritik af og opgør med den katolske kirke og hans nye kristendomsforståelse.

Centralt i den evangelisk-lutherske kirkestod evangeliets forkyndelse i prædikenen, samt dåben og nadveren som de to sakramenter. Kirken var ikke længere formidleren af frelsen til menensker. I stedet blev den enkeltes direkte tro på Gud det afgørende. Endelig: Kirken var undergivet kongen og kunne med baggrund i ejendom og gods ikke have egen magt.

3. Grundtvigianismen
Grundtvigianismen har udgangspunkt i den danske teolog og forfatter N. F. S. Grundtvigs opfattelse af kirken og kristendom. Kristendommen skulle være forståelig for alle og ikke kun for en elitær gruppe af lærde.
For Grundtvig var kristendommens faste udgangspunkt menigheden samlet om dåb og nadver, hvor det levende ord fra Herren selv, trosbekendelsen, lyder. Menigheden har for Grundtvig frembragt Bibelen, ikke omvendt.

Grundtvig havde fokus på menneskelivet, på hvad det vil sige at være menneske, og kendt for udtalelsen: Menneske først, kristen så. Den rummelige folkekirke er i høj grad en tradition, han har påvirket.

4. Indre Mission
Kirkelig Forening for Indre Mission satte fra 1860'erne et stærkt præg på folkekirken. Ifølge Indre Mission skulle den kristne tro være personlig tilegnet og give sig udtryk i et aktivt kristent liv.

Bibelen forstås som Guds direkte tale til mennesket til tro og liv, hvis sandhed den enkelte må have tillid til. I de sogne, hvor vækkelsen kom til, blev Indre Missions folk en aktiv og synlig gruppe, der engagerede sig i børne- og ungdomsarbejdet og det sociale arbejde - især i storbyområderne.

5. Grundloven
Med Grundlovens vedtagelse den 5. juni 1849 blev den evangelisk-lutherske kirke på én gang fri og bundet af staten.

Der blev for det første indført religionsfrihed. Statskirkens tid var forbi. Borgerne kunne ikke længere tvinges til gudstjeneste eller til at få deres børn døbt. Borgernes rettigheder blev nu skilt fra deres religiøse tilhørsforhold.

Men for det andet kunne der ikke rejses tvivl om, at langt den største del af befolkningen tilhørte kirken. Derfor forblev kongen stadig kirkens formelle overhoved, og rigsdagen blev den lovgivende myndighed med ansvar for, at kirken kunne fungere som institution i samfundet.