Liselotte Kirkegaard |
24. september 2008
Liselotte Kirkegaard er formand for Landsforeningen af Menighedsråds valgudvalg. Hun blogger op til menighedsrådsvalget den 11. november
Taler man i denne tid om valget i kirkelige kredse, er der ingen, der er i tvivl om, hvad det er for et valg, nemlig menighedsrådsvalget.
Er der stadigt mennesker, der vil påtage sig dette spændende, men desværre også lidt miskendte arbejdet? Det er det store spørgsmål, som vi må vente med at få svaret på, indtil fristen for indlevering af kandidatlister er udløbet den 30. september kl. 19.00.
Indtil da må vi håbe på, at engagementet i folkekirken vil udmønte sig i, at rigtigt mange vil lade sig stille op, fordi de brænder for deres kirke og gerne vil præge den på bedste måde. Og tænk sig, hvis man ligefrem stod i kø for at komme ind i menighedsrådet, og det var folk af alle slags, der fik øjnene op for, at folkekirken styres lokalt og har en demokratisk styreform, som kræver, at nogle gør et stykke arbejde, og at man virkeligt kan gøre en forskel.
Vi har alle lov til at drømme om et godt menighedsrådsvalg.
Bare at sætte sig ned og beskrive folkekirkens elendighed eller nærmest regne med en svækkelse af folkekirkens demokratiske fundament - også ved dette valg - det er imidlertid en nærmest masochistisk øvelse, som folkekirken gang på gang går ind i.
Landsforeningen af Menighedsråd er ikke masochister og har derfor prøvet at sætte fokus på menighedsrådsvalget, sådan at man også i det offentlige rum kan få øje på det bl.a. gennem busreklamer i de store byer, go-cards på cafeer og pjecer fremlagt på universiteterne. Valget, menighedsrådsvalget, er et offentligt valg, og det fortjener at blive bredt ud til offentligheden, sådan at alle får en reel chance for at se sig selv som aktør i menighedsrådsvalget. Ja, sådan at det bliver hver mands valg.