Spørgsmål:

Hvor kommer messehagelen fra?

Hilsen Kathrine
 

Svar:

Kære Kathrine 

En præst bærer præstekjole. Det ved enhver. Sådan afbildes præsten af tegneren, sådan iklædes skuespilleren, der skal spille rollen som præst.


Præstekjolen er danske (og islandske) præsters embedsdragt, andre landes præster bærer en anden dragt. Den danske præstekjole stammer oprindelig fra det spanske hof, hvorfra den i 1600-tallet blev en almindelig beklædning for det pæne borgerskab og de lærde. Modellen har altså vist sig langtidsholdbar, og det skyldes vel, at den meget markant demonstrerer, at præstens opgave går ud over det personlige særpræg. Den sorte farve er klassisk og lader ansigt og hænder træde frem som den del af kroppen, præsten skal gøre tjeneste med.

Men præstekjolen er ung i forhold til messehagelen. En hagel betyder en kappe. Helt siden 300-tallet har præsten båret liturgiske klæder: en hvid skjorte af varierende længde, en stola, et bælte og for biskoppens vedkommende en kåbe.

Med reformationen blev det præciseret, at brugen af liturgiske klæder ikke skulle gøres til andet og mere end det, det var: et udtryk for skønhed og ærefrygt i gudstjenesten. I Danmark har anvendelsen af messeklæder (d.v.s. den hvide messeskjorte og derover en messehagel) altid været foreskrevet. På et berømt billede fra reformationsårhundredet, Torslunde-alterbordsforsiden fra 1560, ser man, hvordan præsterne anvender messehagel ved uddeling af nadveren, mens præsten på prædikestolen alene er iført sin normale præstekjole. Det svarer fuldstændig til den liturgiske praksis i dag: messehagelen er præstens festtøj til brug under altertjenesten.