Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen De mange muligheder gør mig forvirret til din ven.
De mange muligheder gør mig forvirret
Jeg savner et mål, jeg kan se frem til, og som jeg ikke kvitter, skriver den unge mand.-
- Stockxchng.
| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener. |
Læs også
Eksterne links
Emneord for denne artikel
Åndelig og menneskelig udvikling kræver ofte kamp, skriver teolog og terapeut Lene Østergaard i kristendom.dk's brevkasse til en ung mand, der har svært ved at finde sin plads i tilværelsen
Spørgsmål:
Jeg er en ung fyr, som har svært ved at finde min plads i verden, og i livet i det hele taget. Jeg er meget imponeret over bl.a. religiøse mennesker og andre målrettede individer, der følger en mission i livet lige fra barns ben af. Folk der fra første færd ved, hvad de vil være, og hvordan de bliver det.
Jeg er selv en ganske almindelig dansker. Jeg blev student for tre år siden og følger tæt, hvordan mine venner en efter en finder deres plads i livet, får sig en uddannelse og en begyndende karriere. Nogle har endda hus og børn.
Jeg selv derimod, står i stampe og kan ikke finde ud af, hvad jeg vil være og bruge resten af mit liv med. Jeg er netop for anden gang startet på en videregående uddannelse, og ved allerede nu, at det slet ikke er mig.
Jeg kan ikke fuldføre de ting, jeg sætter mig for. Jeg føler et pres fra samfundet om, at skulle igennem uddannelsessystemet så hurtigt så muligt og komme ud på den anden side og blive et succesfuldt karrieremenneske, der tjener kassen. Og jeg selv er min egen værste fjende.
Annonce
Jeg er godt klar over, at jeg lever i et af de mest velstående lande i verden, hvor man nærmest får alt serveret. Et land hvor uddannelserne er gratis, og man får offentlig støtte for at studere. Det giver mig rigtig dårlig samvittighed at tænke på, hvor mange der ville elske at være i mine sko.
Det hele handler i bund og grund om, at jeg leder efter min plads i livet. Et mål jeg kan se frem til, og som jeg ikke kvitter.
Jeg er en ung fyr, som har svært ved at finde min plads i verden, og i livet i det hele taget. Jeg er meget imponeret over bl.a. religiøse mennesker og andre målrettede individer, der følger en mission i livet lige fra barns ben af. Folk der fra første færd ved, hvad de vil være, og hvordan de bliver det.
Jeg er selv en ganske almindelig dansker. Jeg blev student for tre år siden og følger tæt, hvordan mine venner en efter en finder deres plads i livet, får sig en uddannelse og en begyndende karriere. Nogle har endda hus og børn.
Jeg selv derimod, står i stampe og kan ikke finde ud af, hvad jeg vil være og bruge resten af mit liv med. Jeg er netop for anden gang startet på en videregående uddannelse, og ved allerede nu, at det slet ikke er mig.
Jeg kan ikke fuldføre de ting, jeg sætter mig for. Jeg føler et pres fra samfundet om, at skulle igennem uddannelsessystemet så hurtigt så muligt og komme ud på den anden side og blive et succesfuldt karrieremenneske, der tjener kassen. Og jeg selv er min egen værste fjende.
Det hele handler i bund og grund om, at jeg leder efter min plads i livet. Et mål jeg kan se frem til, og som jeg ikke kvitter.
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme videre.
Mvh Erik
(Spørgsmålet er forkortet, red.)
Svar:
Kære Erik
Tak for dit indlæg. Det får mig til at tænke på, at jeg også afbrød en uddannelse, da jeg var ung. Jeg var begyndt en sygeplejeuddannelse, blandt andet fordi sygeplejefaget kunne give så mange muligheder. Men det viste sig alligevel ikke at være det, jeg håbede. Jeg arbejdede derefter en periode og blev klar over, at jeg havde lyst til at læse: Teologi! Det mest nørdede studium, og et yt fag, så det var næsten helt pinligt at fortælle andre det.
Trængslerne fortsatte. De andre studerende virkede meget klogere end mig, - meget bedre til at ”disputere”. Og det var rigtigt hårdt og kedeligt at skulle lære hebraisk og græsk. Et lyspunkt var dog, at jeg fik en god veninde, som var endnu mere frustreret end mig. Ved et tilfælde betroede vi vores trængsler til en faglig vejleder. Hun anbefalede en bog, der hed Angst og bluff på universitetet. Og den hjalp. For det gik op for mig, at de andre studerende ikke var spor klogere end mig, men bare havde facade på.
Som jeg kom mere ind i studiet, kom det til at gå godt. Jeg klarede prøverne og kom på hovedstudiet på normeret tid. (Det hed det dengang). Senere fik jeg gode karakterer for mine opgaver og der var ingen problemer med at bestå kandidateksamen, selvom mange medstuderende havde gejlet eksamensstemningen op. Det skal siges her, at jeg ikke kommer fra en akademisk familie og ikke havde nogen læne mig op ad, hvad det faglige angik.
Mit personlige, og bedste råd til dig er: lad være at lade dig narre! Alle har facade på og viser helst kun det, de ønsker, at andre skal tro om dem.
Heller ikke religiøse mennesker lever et problemfri og strømlinet liv. Åndelig udvikling og afklaring er også noget, man må tilkæmpe sig. Tænk på Paulus, Martin Luther og mange flere. Bag den umiddelbare historie er der indre kampe. For mit eget vedkommende arbejder jeg ikke som præst i øjeblikket, men synes at det er velgørende at lave noget andet; for de kirkelige miljøer er rent faktisk ret snævre og normfyldte. Og det er dem, der har magten blandt de gejstlige og i menighedsrådene, der afgør, hvad der skal foregå, og ikke personale og kirkegængere.
Nu fortæller du ikke, hvilken uddannelse eller studium, du er gået i gang med. Men det, du skal være bevidst om, er, at der altid vil være nogle grundlæggende fag ved uddannelsens begyndelse at gå igennem. De kan være ret kedelige, men man slipper ikke udenom. De fungerer lidt som et grundlag og en stopklods, inden man får lov at dykke ned i det, der interesserer én.
For det er mit andet råd: Læs eller uddan dig til det, der interesserer dig. Og blæs på, hvad andre tænker eller mener, burde være godt for dig. Eller mere prestigefyldt. Eller bedre betalt. Det er fuldstændigt ligegyldigt i forhold til at lave præcist det, der giver mening for en. Gå efter din drøm, hvis du har én! - Men det er aldrig letkøbt at få den uddannelse eller det ståsted, man søger og ønsker. Vær samtidigt på vagt i forhold til reglerne om Statens uddannelsesstøtte, for det er ærgerligt at spilde SU-klip på ingenting, inden du finder frem til det rigtige for dig.
Jeg synes du har ret i, at uddannelsessystemet er skruet sådan sammen, at der ikke er meget plads til slinger i valsen. Det er nærmest fra 6. Klasse, at man skal tage stilling til, hvad man ønsker at bruge sit liv til. Og det kan man ikke, for det handler om personlig modenhed, men også styrke og selvværd, som man først får senere hen i tilværelsen.
Jeg håber, at du kan bruge mine erfaringer til noget. Jeg vil råde dig til at tale med nogen, du kan være fortrolig med; eventuelt en studievejleder eller en god ven, sådan som jeg gjorde. Måske kan man stadig skaffe bogen, jeg læste. Du kan eventuelt søge den antikvarisk. – Held og lykke.
Lene Østergaard, teolog og terapeut
Seneste Spørg om kristendom
Stillinger
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Lærer søges til Finderup Efterskole
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Administrerende kordegn søges til Struer Kirke
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
Organiststilling til Allerød søges!
-
Højskoleforstander søges til Rønde Højskole og Efterskole
-
Kordegn søges til Lemvig og Heldum Sogne
-
Organist søges til Østerlars og Gudhjem kirker
-
Sognepræst søges til Fyn
-
Teamleder søges til dynamisk kirke i Etiopien
-
1 lærer samt 1 pædagogisk medarbejder til et barselsvikariat søges til Peterskolen
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
