Menighedsrådsvalgets historie

Se et overblik over de vigtigste årstal i menighedsrådsvalgets historie

1856:
250 sogne fulgte en opfordring fra kirke og kultusminister C.C. Hall om at danne frivillige menighedsråd.

Forsøget gik ud på at organisere folkekirken nedefra, et område, der var stor uenighed omkring efter Grundlovens vedtagelse i 1849.

De første frivillige menighedsråd skulle være sognepræstens støtte og medhjælp til at vække og udvikle det kirkelige liv.

1900:
Det første lovforslag om oprettelse af menighedsråd bliver fremsat i Folketinget.

Det blev fremsat uden for regeringen af den 44-årige skolelærer fra Stadil, I.C. Christensen, Venstrereformpartiet (senere Venstre).

1903:
Den midlertidige lov om folkekirkens menighedsråd vedtages. Folketingets 1. behandling tog seks dage. Det meste af de tre behandlinger kom til at handle om valgret, menighedsrådsløfte og valg af præst.

Det første menighedsrådsvalg finder sted i december 1903. Der blev valgt 1648 menighedsråd med mellem fire og fem medlemmer hver. I alt valgtes 7180 menighedsrådsmedlemmer.

Menighedsrådene var det første demokratiske organ i Danmark, som kvinderne fik valgret til. I de følgende år udgjorde kvinderne mellem 18 og 20 procent af menighedsrådsmedlemmerne. I 1908 banede menighedsrådene vejen for kvindernes valgret til kommunalbestyrelserne.

1912:
Den endelige lov om menighedsråd vedtages. Rådene bliver en permanent institution og får fastslået sin ret til at indstille ansøgere ved præstevalg i sognet.

1915:
Almindelig valgret til Rigsdagen. Menighedsrådene havde i 1903 banet vejen som det første demokratiske organ i Danmark, hvor kvinderne havde valgret.

1920:
Oprettelse af Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer. Argumentationen fra initiativtagerne var, at regeringen havde vedtaget flere kirkelige love, uden at spørge menighedsråd eller biskopper.

1922:
De kirkelige reformer får deres endelige form med menighedsråd, provstiudvalg, stiftsøvrighed (biskop og stiftamtmand) og Kirkeministeriet.

2008:
Forslag om at gøre stiftsråd (bestående af biskop, præster, provster og menighedsrådsmedlemmer) permanente i alle 10 stifter i folkekirken.


Kilde: Liselotte Malmgart: Vilkår for liv og vækst - menighedsrådsloven 1903 - 2003