Evangeliet er også til hverdag

Christina Morsing fortæller om baggrunden for sit job som præst, at hun er præstedatter, og derfor har boet i et landsogn i mange år.

- At jeg er præstedatter, vælger jeg at kalde en fordel. Det kan måske også være en ulempe, men jeg ser det som en fordel. Min mor var præst i et landsogn, derfor kender jeg arbejdet i et landsogn rigtig godt. Det gør også, at jeg har nogle forudbestemte meninger, om hvordan arbejdet som præst er. Jeg mener, at man som præst er del af et lokalsamfund på godt og ondt. Jeg går ud fra, at der er tiltro til, at præsten ved, hvad hun laver. Disse forestillinger ligger fast, spørgsmålet er så, om virkeligheden kan leve op til det, - og det kan den indtil videre godt, siger Christina Morsing og forsætter

- Jeg har været vikar i sognet, så jeg er kendt i sognet. Jeg blev kraftigt opfordret til at søge stillingen, da den blev slået op. Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at jeg fik den, men det var meget dejligt at få stillingen. Jeg nyder mit arbejde meget, og jeg nyder, at der er en lydhørhed over for det, jeg siger og gør.
 
- Der bliver tæt kontakt med sognebørnene, når man bor og arbejder i et landsogn. Jeg kender til det gennem min mors arbejde, og har derfor også lært af hendes fejl og erfaringer. For eksempel skal fridage holdes væk fra byen, så man også får holdt fri, når man har fri. Det er vigtigt for familien at få denne fritid, slutter Christina Morsing.