Send artiklen Dante Alighieri (1265-1321) til din ven.
Dante Alighieri (1265-1321)
På pladsen foran Santa Croce-kirken i Dantes hjemby, Firenze, er denne statue opstillet til minde om ham.
- Vitt Pess (sxc.hu)
Læs også
Annonce
flexblock
TEMA: Troens hovedpersoner
- Hvem har præget kristendommens historie?
- Hvad stod de for?
- Hvorfor risikerede martyrerne livet for deres tro?
Læs hele temaet her
Andre temaer
Her er artiklen i temauniverset
Renæssance
Renæssancen var en kulturel bevægelse, der begyndte i det 14. århundredes Italien og derfra...
Læs mereEksterne links
Skrevet af
Italiens største digter tager sine læsere med på sightseeing fra Helvede, gennem Skærsilden, til Paradis
Dante Alighieri blev født i middelalderen. Men han døde i den spirende renæssance, som han selv havde været med til at skabe. Dantes værker – først og fremmest Den Guddommelige Komedie – afspejler et middelalderligt verdensbillede. Men samtidig rækker de dels tilbage i tiden til antikken, og dels fremad mod nye tidsaldre.
Den Guddommelige Komedie er ikke en komedie, som vi forstår begrebet i dag, men derimod et over 14.000 linjer langt episk digt, opdelt i 100 sange. Grunden til, at man har kaldt det en komedie, er dels, at den begynder dårligt og ender godt, og dels, at den er skrevet på folkesproget italiensk og ikke på latin, som var det sprog, man på den tid brugte til mere seriøs litteratur. Der er dog ikke meget useriøst over Komedien – den handler om nogle af de største spørgsmål: livet efter døden og vejen fra Helvede til Paradis.
Dantes Komedie kan ses som kulminationen på den middelalderlige tankegang. Denne tankegang blev foreviget af Dante i hans monumentale værk på en måde, som aldrig er blevet uaktuel for eftertiden.
Guidet tur fra Helvede til Paradis
Dante selv er både hovedperson og fortæller i Komedien. Han beskriver en rejse gennem de tre dødsriger: Helvede (Inferno), Skærsilden (Purgatorio) og Paradis (Paradiso). Undervejs er hans rejsefører først den store romerske digter Vergil. Et af de mest typiske træk ved renæssancen var en levende interesse i den græske og romerske kultur og de store forfattere. Dante var også stærkt inspireret af Vergils episke digt Æneiden.
Annonce
Vergil levede i århundredet før Kristi fødsel. I middelalderen blev han betragtet som en slags profet, fordi et af hans digte – den 4. ekloge – blev læst som en forudsigelse af Jesu fødsel. Dante henviser selv til denne tolkning et sted i Komedien. Måske valgte han også at gøre netop Vergil til rejsefører på grund af hans særlige religiøse status.
Den Guddommelige Komedie er ikke en komedie, som vi forstår begrebet i dag, men derimod et over 14.000 linjer langt episk digt, opdelt i 100 sange. Grunden til, at man har kaldt det en komedie, er dels, at den begynder dårligt og ender godt, og dels, at den er skrevet på folkesproget italiensk og ikke på latin, som var det sprog, man på den tid brugte til mere seriøs litteratur. Der er dog ikke meget useriøst over Komedien – den handler om nogle af de største spørgsmål: livet efter døden og vejen fra Helvede til Paradis.
Dantes Komedie kan ses som kulminationen på den middelalderlige tankegang. Denne tankegang blev foreviget af Dante i hans monumentale værk på en måde, som aldrig er blevet uaktuel for eftertiden.
Guidet tur fra Helvede til Paradis
Dante selv er både hovedperson og fortæller i Komedien. Han beskriver en rejse gennem de tre dødsriger: Helvede (Inferno), Skærsilden (Purgatorio) og Paradis (Paradiso). Undervejs er hans rejsefører først den store romerske digter Vergil. Et af de mest typiske træk ved renæssancen var en levende interesse i den græske og romerske kultur og de store forfattere. Dante var også stærkt inspireret af Vergils episke digt Æneiden.
Til trods for alle sine kvaliteter som digter og profet er Vergil stadig hedning og kan ikke komme med Dante ind i Paradis. Herind må han i stedet ledes af sin ungdoms kærlighed Beatrice, som døde ung i 1290. På det allersidste stykke af vejen frem mod Gud kan Beatrice dog heller ikke være med, og Dante må føres af en af middelalderens helt store mystikere, Bernhard af Clairvaux.
Paver i Helvede
Komedien afspejler et middelalderligt verdensbillede, hvor alle har sin faste plads i et stabilt hierarki, fra den usleste synder til den frommeste helgen. Den tid, som Dante levede i, var ellers ikke præget af stabilitet. Han var født i bystaten Firenze, der var præget af stærke politiske spændinger.
Byen var en republik under ledelse af rige borgere, men den traditionelle magtelite, de gamle adelsfamilier, stod bestandig på spring for at tage magten tilbage. Samtidig var det et sprængfarligt spørgsmål, i hvor høj grad man skulle være loyal overfor paven i Rom eller andre storpolitiske magtfaktorer.
Dante selv var også involveret i politik, og selv om han ikke udrettede meget på det felt, blev han alligevel betragtet som så stor en trussel, at han blev forvist fra Firenze i 1301 da hans pavetro modstandere kom til magten. Dante var bitter over den måde, som mange af paverne udøvede deres magt på, så han tog hævn ved at lade en række paver brænde op i Helvede i sin Komedie.
Ingen knogler til Firenze
Dante så aldrig sin hjemby igen, men levede resten af sit liv hos forskellige velgørere i Rom, Verona, Lucca og flere andre byer. Dante færdiggjorde den sidste sang i 1321. Senere samme år blev han syg i Venedig og døde, 56 år gammel, på vejen til sit daværende hjem i Ravenna.
Efter nogle år fortrød borgerne i Firenze, at de havde forvist byens store søn, og de bad bystyret i Ravenna om at få Dantes knogler udleveret, så han kunne blive begravet i sin hjemby. Det kunne der dog ikke blive noget af, mente man i Ravenna. Alligevel blev der opstillet et flot gravsted til Dante i Santa Croce-kirken i Firenze, men graven er altså indtil videre stadig tom.
