Dorte J. Thorsen |
6. november 2008
Enevældens konger anså sig selv som Guds stedfortræder på Jord. De blev derfor ikke kronede, men salvede ved en højtidelig handling i Frederiksborg Slotskirke
Frederiksborg Slotskirke er en del af Frederiksborg Slot i Hillerød, der ligger smukt og malerisk ned til søen og med slotshaven om sig. Slottet huser i dag Danmarks nationalhistoriske museum, mens kirken stadig fungerer som sognekirke.
Fra privat kirke til sognekirke
Oprindelig var Frederiksborg Slotskirke bygget til Christian d. 4 som hans og den kongelige families private kirke – ligesom Frederiksborg Slot på det tidspunkt var en af kongefamiliens residenser. Og overalt i den rigt udsmykkede renæssancekirke, der er bygget efter hollandsk forbillede, kan man da også se Christian d. 4´s valgsprog Regna Firmat Pietas – fromhed styrker rigerne, ofte blot afbildet R F P.
Christian d. 4.'s søn Frederik d. 3 indførte i 1660 enevælden, og da hans søn Christian d. 5 skulle salves som enevældskonge i 1670 var der behov for en ny kirke i stedet for den gamle kroningskirke Vor Frue Kirke i København.
Valget som salvingskirke faldt på Frederiksborg Slotskirke, der dog vedblev med at være den almindelige sognekirke for borgerne i Hillerød, som den havde været siden en storm i 1631 ødelagde byens gamle trækirke. Meningen var, at ordningen kun skulle være midlertidig, men der blev aldrig bygget en ny kirke i selve Hillerød.
I stedet benytter borgerne i Hillerød stadig dag i dag Slotskirken til gudstjenester, dåb, konfirmationer og bryllupper. Slotskirken gik i øvrigt i store træk udenom den brand, der i 1859 raserede selve Frederiksborg Slot.
Salvingen
I dag kender de fleste danskere slottet, hvorimod mange har glemt, at Frederiksborg Slotskirke var den kirke, hvor de danske enevældskonger i næsten 200 år lod sig salve i lighed med kongerne i Gammel Testamente.
I praksis foregik det ved at kongen selv tog kronen på hovedet. Man kroner jo ikke Guds stedfortræder på Jord. Det klarer han selv. Når kronen sad som den skulle, gik kongen til kirken for at modtage Guds velsignelse, altså selve salvningen, hvor kongen modtog den indviede olie på isse, bryst og højre håndled.
Herefter tog kongen kronen på igen og en lang række ritualer fulgte – alle med det formål at befæste kongens stilling som enevældig og udvalgt af ingen ringere end Vorherre selv.
Bigami og pietisme
En af de konger, der oplevede denne storslåede ceremoni, var Frederik d. 4, der blev konge i 1699 og døde i 1730. Han var konge i enevældens storhedstid og levede i den faste overbevisning, at han var udvalgt af Gud til at lede Danmark og derfor også havde evnerne til at gøre det på bedste måde.
Men han var også en stor tilhænger af oplysning, videnskab og forskning. For eksempel stod han for opførelsen af 240 almueskoler, Det Kongelige Vajsenhus i København, Fredensborg Slot og han støttede den hedningemission, der under Hans Egede førte til Grønlands kolonisering. Det var også under Frederik d. 4, at Danmark vandt Store Nordiske Krig.
Men mest kendt er Frederik d. 4 alligevel for sit privatliv, hvor han ikke færre end to gange blev gift til venstre hånd, selvom bigami (at være gift med mere en) for alle andre end kongen ville føre direkte til dødsstraf. Hans første hustru til venstre hånd var grevinde Vieregg, der døde i barselseng. Hendes lille barn døde også, og begge ligger nu begravede i Vor Frelsers Kirke i København.
Anden gang Frederik d. 4 giftede sig til venstre hånd var det med komtessen Anna Sofie Reventlow, som han havde mødt til et maskebal og året efter bortført fra moderens slot Clausholm i Jylland – men med komtessens fulde samtykke. De blev gift hele to gange, først samme nat i 1712, hvor bortførelsen fandt sted og anden gang i 1721, da kongens første hustru og landets dronning Louise var død.
Alle parrets børn døde imidlertid i barselsseng, og det stærkt troende kongepar var sikker på, at det var Guds straf over dem og deres efter tidens normer stærkt umoralske levned. Den i mange henseender strenge, men også inderlige og følelsesladede pietisme havde godt fat i danskerne.
Den sidste danske konge, der blev salvet, var i øvrigt Christian d. 8 i 1840. Grundlovens giver Frederik d. 7 blev ikke salvet.
FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano