Send artiklen Det religiøse venstre i stærk vækst siden sidste valg til din ven.
Det religiøse venstre i stærk vækst siden sidste valg
Det religiøse venstrehar vokset sig store, dels på grund af kristne latin-amerikaneres tilslutning.
- stock.xchng
Læs også
Annonce
flexblock
Her er artiklen i temauniverset
Det religiøse venstre
Tilhængernes ideologiske overbevisning:
Konservative: 20%
Moderate: 49%
Liberale:...
Skrevet af
Siden det amerikanske præsidentvalg i 2004, hvor den kristne højrefløj ydede en stærk indflydelse, har liberale, progressive kristne forsøgt at forene sig og generobre mediebilledet og det kristne omdømme i USA
Ved valget i 2004 troede mange, at det amerikanske landskab af religiøse befolkningsgrupper politisk set bestod af en markant højrefløj på den ene side og alle andre på den anden side. Det var næsten også tilfældet bedømt ud fra de amerikanske medier. Men højrefløjens stærke indflydelse ved sidste præsidentvalg formåede at provokere liberale, progressive kristne til at forene sig og generobre mediebilledet og det kristne omdømme i USA.
Baggrund
Tilbage i 60’erne og 70’erne havde USA en en religiøs venstrefløj, der ledte offentlige demonstrationer mod bl.a. misbrug af civile rettigheder og Vietnam-krigen. Men da disse kampe var ovre mistede bevægelsen sin energi, mens den kristne højrefløj langsomt blev solidt organiseret i kampen om at blive hørt.
Mobiliseringen af det religiøse venstre har nu stået på i flere år og en ny undersøgelse af USAs religiøse vælgere viser den nye ballance mellem de to fløje. Den nye venstrefløj udgør omkring 12,7% af vælgerne over for højrefløjens 12,9%, hvilket er markante fremskridt for venstrefløjen. Det religiøse venstre er således ikke længere en ubetydeligt uorganiseret masse, men en velmobiliseret fløj af progressive troende, der tæller ligeså stærkt som højrefløjen.
Annonce
Højre vs. venstre
De to fløje strides om, hvad Bibelens centrale budskab er, og hvordan dette skal omsættes i praksis. Det er konservative holdninger f.eks. mod abort og homoseksualitet, der præger højrefløjens agenda ud fra deres mere litterære læsning af Bibelen, mens sociale værdier som hjælp til fattige, miljøet og fred er venstrefløjens mærkesager.
Baggrund
Tilbage i 60’erne og 70’erne havde USA en en religiøs venstrefløj, der ledte offentlige demonstrationer mod bl.a. misbrug af civile rettigheder og Vietnam-krigen. Men da disse kampe var ovre mistede bevægelsen sin energi, mens den kristne højrefløj langsomt blev solidt organiseret i kampen om at blive hørt.
Mobiliseringen af det religiøse venstre har nu stået på i flere år og en ny undersøgelse af USAs religiøse vælgere viser den nye ballance mellem de to fløje. Den nye venstrefløj udgør omkring 12,7% af vælgerne over for højrefløjens 12,9%, hvilket er markante fremskridt for venstrefløjen. Det religiøse venstre er således ikke længere en ubetydeligt uorganiseret masse, men en velmobiliseret fløj af progressive troende, der tæller ligeså stærkt som højrefløjen.
De to fløje strides om, hvad Bibelens centrale budskab er, og hvordan dette skal omsættes i praksis. Det er konservative holdninger f.eks. mod abort og homoseksualitet, der præger højrefløjens agenda ud fra deres mere litterære læsning af Bibelen, mens sociale værdier som hjælp til fattige, miljøet og fred er venstrefløjens mærkesager.
Undersøgelsen peger på flere grunde til at det religøse venstre har vokset sig så stærke, bl.a. at rigtig mange af de religiøse vælgere er mere fokuseret på temaer som økonomi og mindre på moralske temaer som abort eller homoseksuelles rettigheder. Alt i alt er det kun ca. 13%, der har tilkendegivet moralske temaer som deres primære bekymring, hvilket kun er halvdelen af tallene fra 2004. Selv blandt medlemmer af det religiøse højre er tallene på vælgere, der fokuserer på sociale emner faldet fra 50,7% til 37,2%.
Venstrefløjens holdninger
Tilhængerne er liberale på stort set alle områder. 78% er for, at abort er en kvindes eget valg og kun 21% er tilhængere af det traditionelle giftemål. To tredjedele siger, at krigen i Irak er uretfærdig. To tredjedele ønsker seriøse miljøregulationer, selv hvis det betyder højere priser og færre jobs. Langt de fleste tilkendegiver at økonomien er deres primære politiske interessefelt, og tilhængerne beskæftiger sig også mere med udlandspolitikken end resten af vælgerne. To tredjedele ønsker, at kirker og andre religøse institutioner skal holde sig fra politik.
Kristne latin-amerikanerne kan afgøre valget
Steven Waldman, leder og chef-redaktør for Beliefnet.com, peger på en af de mest interessante fænomener ved de nye tal for fremgangen hos det religiøse venstre: Den massive holdningsændring blandt latin-amerikanske vælgere, der nu er gået over til Demokraterne. Hvis Obama vinder, siger Waldman, kan latin-amerikanerne være en af hovedårsagerne.
Men det er interessant, påpeger Waldman, at skiftet ikke kommer fra de katolske latin-amerikanere, men primært fra de protestantiske, hvoraf mange er evangelikale og pentekostale, som i 2004 valgte Bush for hans stærke betoning af tro. Det kan således skyldes Obamas stærke religiøse åbenhed og det faktum, at McCain står svagere på religionstemaet i det hele taget.
Flere tendenser
I 2004 vandt Bush ca. 45% af de latin-amerikanske vælgere, men i dag har Obama allerede dobbelt så mange som McCain og tallet vokser.
I forsøget på at blive Republikanernes præsident-kandidat trak McCain ud på et meget konservativt spor i forhold til immigrations-spørgsmålet, siger Waldman, og dette er tydeligvis medvirkende til at latin-amerikanerne nu skifter side.
Men undersøgelsen peger på langt flere tendenser. De latin-amerikanske vælgere er faktisk forblevet konservative, hvad angår abort og homoseksuelles rettigheder. Så de skifter nok mere på grund af temaer som økonomi og udenrigspolitik. Kun 37% af latin-amerikanerne siger, at de mener krigen i Irak er legitim (det nationale gennemsnit er 45%). Selv om undersøgelsen ikke behandler det yderligere skal det holdes for øje, at et overtal af latin-amerikanske soldater er omkommet i Irak.
Det bliver dog en særlig udfordring for Demokraterne at holde på de religiøse latin-amerikanske vælgere, dels fordi de ikke just har skiftet moralsk standpunkt, men egentlig bare er mere optaget af økonomien og krigen, og dels fordi de ved sidste valg næsten ikke stemte. De repræsenterer 7,3% af befolkningen, men kun 5% af vælgerne.
flexblock
