0 indlæg det seneste døgn
Gennem denne artikel kom jeg ind på http://www.folkekirken.dk. Den så meget anderledes ud, end jeg havde i erindring. Jeg har åbenbart ikke været der siden omlægningen i 2005, og der går sikkert tilsvarende lang tid, før jeg kommer tilbage. Siden er nemlig noget af det mest ligegyldige, jeg længe har set.
Jeg kan sådan set godt forstå, at http://www.folkekirken.dk ikke er "social". Et debatforum eller lignende ville indbyde til kontroversielle meninger og diskussioner. Det kunne nemt blive "farligt". Man kan mene, at der burde være plads til det i Folkekirken; men sandheden er nok, at det er der ikke. Man kunne jo også nemt komme i konflikt med den "blufærdighed", der omtales i en anden artikel her på siden.
Jeg er dog ikke enig med Google. Dvs. jeg tror ikke, at alle sider nødvendigvis skal være sociale. Der er nemlig også flere andre grunde til at gå på nettet. Man kan således bruge nettet til at søge information og man kan bruge det til at læse nyheder.
Der er naturligvis nyheder på http://www.folkekirken.dk; men hvem gider kigge efter det. På http://www.kristendom.dk eller http://www.kristeligt-dagblad.dk får jeg de samme nyheder plus nyheder om andre kirker, og jeg får også de kontroversielle nyheder og kommentarer. Nyhedsformidlingen på http://www.folkekirken.dk kan altså ikke give mig noget, som jeg ikke kan få meget bedre andre steder.
Tilbage er så informationerne. Det er ikke uvigtigt. Jeg bruger jo også regelmæssigt http://www.krak.dk og http://www.post.dk; men heller ikke her leverer http://www.folkekirken.dk noget spændende. Hvis jeg søger information om adresser eller aktiviteter, så normalt i et bestemt sogn eller provsti - ikke i Folkekirken som helhed. Jeg går derfor ind via http://www.sogn.dk eller måske stiftets hjemmeside.
Handler det om regler og bestemmelser, skal det være meget mere præcist. Så går jeg via http://www.it-skrivebord.dk eller http://www.retsinformation.dk - evt. også Wikipedia. (Måske kunne dele af http://www.it-skrivebord.dk kopieres til http://www.folkekirken.dk. Så ville jeg nok vælge at søge dem her - for at undgå it-skrivebordets tåbeligt besværlige login-funktion, og dets manglende evne til at fungere i andet end Internet Explorer).
Hvad jeg evt. kunne ønske at søge på http://www.folkekirken.dk var sådan noget som statistiske oplysninger i en let overskuelig form. F.eks. andelen i folkekirkemedlemmer i hvert sogn/provsti landet over, sammenligning af kirkeskatteprocenter eller antallet af folkekirkemedlemmer pr. præst i hvert sogn. Men det findes heller ikke.
Kort sagt, jeg har på http://www.folkekirken.dk ikke fundet noget, der kunne få mig til at bogmærke siden eller vende tilbage til den.
Send artiklen Skal kirken være hvor folk er? til din ven.
Skal kirken være hvor folk er?
Læs også
Annonce
flexblock
Her er artiklen i temauniverset
Læs også
Eksterne links
Skrevet af
4 ud af 5 danskere bruger internet. Og 4 ud af 5 er medlemmer af folkekirken. Alligevel klikker de to giganter ikke sammen
"Kirken skal være hvor folket er."
Alle nikker, når den sætning siges. Næsten lige så anerkendende nikkes der til, at kirken skal på nettet. Men det har ikke været let for kirken at entrere med den lysende verden bag skærmen.
Hvad er der sket konkret?
Folkekirken.dk så dagens lys i 1997, og fik ikke den store opmærksomhed fra kirken. Men hjemmesiden rejste sig – via en formidabel indsats af en enkelt præst – ud af det rene ingenting.
Annonce
Det er sært, som vigtige hjemmesider ofte skabes af enkelte kraftpræstationer.
Samtidig opstod der mindre communities som Jesusnet og Giraffen.dk, som viste sig at være levedygtige. Også disse voksede ud af trange kår og enkelte menneskers entusiasme.
I 2004 kom Cyberkirken.dk, som var en hjemmeside, der skulle tilbyde brugeren at møde en præst online. Kun få benyttede sig af tilbuddet.
I 2005 – da alle større organisationer havde taget det nye medie til sig - valgte kirken, at folkekirken.dk skulle repræsentere hele folkekirken og have flere midler i ryggen. Herefter voksede siden sig større, men den var bundet på hænder og fødder og blev mere mursten end ånd.
Alle nikker, når den sætning siges. Næsten lige så anerkendende nikkes der til, at kirken skal på nettet. Men det har ikke været let for kirken at entrere med den lysende verden bag skærmen.
Hvad er der sket konkret?
Folkekirken.dk så dagens lys i 1997, og fik ikke den store opmærksomhed fra kirken. Men hjemmesiden rejste sig – via en formidabel indsats af en enkelt præst – ud af det rene ingenting.
Samtidig opstod der mindre communities som Jesusnet og Giraffen.dk, som viste sig at være levedygtige. Også disse voksede ud af trange kår og enkelte menneskers entusiasme.
I 2004 kom Cyberkirken.dk, som var en hjemmeside, der skulle tilbyde brugeren at møde en præst online. Kun få benyttede sig af tilbuddet.
I 2005 – da alle større organisationer havde taget det nye medie til sig - valgte kirken, at folkekirken.dk skulle repræsentere hele folkekirken og have flere midler i ryggen. Herefter voksede siden sig større, men den var bundet på hænder og fødder og blev mere mursten end ånd.
I 2007 blev det besluttet at flytte folkekirken.dk til kirkeministeriet, hvor der skulle være driftsfordele.
Alt imens debatterede man, hvordan man bedrev kirke på net.
I starten var spørgsmålet om kirken skulle tage et computernetværk seriøst. Nogle ville ikke have hjemmesider. Nu var spørgsmål snarere: Hvordan bruger man nettet som kirke?
Kirken skulle være hvor folket er, lød det stadig fra alle.
Flemming Pless mente, at man skulle være til stede med hjemmeside og præstens blog. Men han ville ikke ud og være præst på de sociale medier, som i mellemtiden havde udviklet sig.
Men selvfølgelig skulle man da have en Facebook-profil som præst, mente en anden teolog, Christian Roar Pedersen. For så kunne man møde folk dér, hvor de var: På andre sider end kirkens.
Og her er det næste store spørgsmål for kirken.
Hvordan tackler man det sociale net, når man er kirke i et land, der stort set har verdens højeste procent af indbyggere koblet op på internet og verdens højeste procent af medlemmer koblet op på den samme kirke? Folket er for kirken, og folket er på nettet.
Google har netop meldt ud, at alle sider for fremtiden bliver sociale – ikke bare Facebook og MySpace. Folkekirken har omvendt fravalgt det sociale fællesskab på internet: Nogle sider skal ikke være sociale medier, men omvendt kommunikere oppefra og ned.
Google vil være, hvor folket er. Folkekirken vil være, hvor folket er. Hvem har mon det mest troværdige svar på, hvor folket er i de kommende årtier?
Skal kirken være hvor folk er?
Læs artiklen bag debatten her: Skal kirken være hvor folk er?
Re: Skal kirken være hvor folk er?
Læs artiklen bag debatten her: Skal kirken være hvor folk er?
Kirken skal ikke være tilstede, der hvor folk er. Den skal leve en skjult tilværelse langt væk fra folks hverdag. Og præsten skal være svær at få fat i.
Nej, vel!? Selvfølgelig skal kirken være, der hvor folk er! Hvor skulle den ellers være?
Hvad angår de nye medier, hvor især internettet er interessant, så er det samme sag der er på spil i dag som for 100 år siden.
Det drejer sig om at være tilstede. Jeg forestiller mig, at da man i 1200-tallet byggede de mange middelalderkirker, gjorde det, så folk kunne samles, der hvor de var.
Ud fra samme logik har vi i bopælspligt for præster i folkekirken. Præsten skal være tilstede, der hvor sognebørnene er. Han eller hun skal handle ind de samme steder, og sende sine børn i den samme skole som sognebørnene. På den måde opstår der en tæt kontakt mellem præst og menighed.
Problemet med boligpligten er bare, at den mange steder er forældet. Specielt i de større byer giver den ikke samme mening som før, hvor alle vidste hvilket sogn de boede i. Derfor kan der være god grund til, at justere præsters boligpligt. Her kommer nettet til at spille en rolle.
Det er katastrofalt, at man i folkekirken ikke endnu har indført netpligten for præster! Ligesom præsten selvfølgelig skal kunne træffes i sognet, sådan skal denne også kunne træffes på nettet. Herunder Facebook og de andre sociale netværkssider.
Det er meget godt at nogle præster selv har taget initiativ til at komme på facebook i præstekjole, men det er ikke godt nok. Folkekirken burde afsætte ressourcer til dette arbejde. Det kunne fx gøres ved, at det blev den del af en præstestilling i de kirker, hvor der er flere præster. Eller man kunne provsti- eller stiftsvis ansætte et team af netpræster, der udviklede den folkekirkelige tilstedeværelse på nettet.
I middelalderen byggede man landsbykirker for at folk kunne samles. Det mindste vi kan gøre i dag er, at kirken er tilstede i de nye netbaserede fællesskaber, som i disse år ser dagens lys.
Christian Roar Pedersen
sognepræst og mediekonsulent
Nej, vel!? Selvfølgelig skal kirken være, der hvor folk er! Hvor skulle den ellers være?
Hvad angår de nye medier, hvor især internettet er interessant, så er det samme sag der er på spil i dag som for 100 år siden.
Det drejer sig om at være tilstede. Jeg forestiller mig, at da man i 1200-tallet byggede de mange middelalderkirker, gjorde det, så folk kunne samles, der hvor de var.
Ud fra samme logik har vi i bopælspligt for præster i folkekirken. Præsten skal være tilstede, der hvor sognebørnene er. Han eller hun skal handle ind de samme steder, og sende sine børn i den samme skole som sognebørnene. På den måde opstår der en tæt kontakt mellem præst og menighed.
Problemet med boligpligten er bare, at den mange steder er forældet. Specielt i de større byer giver den ikke samme mening som før, hvor alle vidste hvilket sogn de boede i. Derfor kan der være god grund til, at justere præsters boligpligt. Her kommer nettet til at spille en rolle.
Det er katastrofalt, at man i folkekirken ikke endnu har indført netpligten for præster! Ligesom præsten selvfølgelig skal kunne træffes i sognet, sådan skal denne også kunne træffes på nettet. Herunder Facebook og de andre sociale netværkssider.
Det er meget godt at nogle præster selv har taget initiativ til at komme på facebook i præstekjole, men det er ikke godt nok. Folkekirken burde afsætte ressourcer til dette arbejde. Det kunne fx gøres ved, at det blev den del af en præstestilling i de kirker, hvor der er flere præster. Eller man kunne provsti- eller stiftsvis ansætte et team af netpræster, der udviklede den folkekirkelige tilstedeværelse på nettet.
I middelalderen byggede man landsbykirker for at folk kunne samles. Det mindste vi kan gøre i dag er, at kirken er tilstede i de nye netbaserede fællesskaber, som i disse år ser dagens lys.
Christian Roar Pedersen
sognepræst og mediekonsulent
