For at debattere skal du være logget ind. Indtast din e-mailadresse og adgangskode herunder. Hvis ikke du har et login, skal du vælge "Nej, jeg er ny bruger".
Send artiklen Karin Riis-Jørgensen blogger på kristendom.dk til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Karin Riis-Jørgensen blogger på kristendom.dk

ProstitutionHvorfor ikke bruge de gode kræfter, som er i den danske folkekirke - og Frikirke - til at hjælpe disse kvinder ud af dette moderne slaveri? Dette kunne måske være med til at gøre kirken mere attraktiv for mange danskere, skriver Karin Riis-Jørgensen.

-

Annonce flexblock
flexblock

Emneord for denne artikel

kirke | prostitution | hjælp
flexblock
2 debatindlæg

Hvorfor er kirken ikke mere aktiv i kampen mod kvindehandel? Hvorfor er kirken ikke den udstrakte hånd, som disse kvinder så desperat har brug for, spørger europaparlamentariker Karin Riis-Jørgensen i sin nyoprettede blog. Læs hendes første indlæg her

Hvor er den Danske Folkekirke?

Det er med stor fornøjelse, at jeg tager hul på mit virke her på bloggen. Her synes at være et godt og mangfoldigt debatklima, som jeg glæder mig til at blive en del af.

Jeg vil starte min blog med en efterlysning; Hvor er den danske folkekirke i kampen for de allersvageste?

I Danmark er der omkring 6000 prostituerede. Det anslås, at halvdelen af dem er udenlandske kvinder, som bliver tvunget til prostitution af kyniske bagmænd. Kvinder som bliver lokket til Vesten med løftet om et bedre liv, men som bliver fanget i et mareridt, med vold og trusler fra bagmænd og kunder. Kvinder som er tvunget til at have sex med op til 20-30 mænd om dagen.

Annonce
Disse kvinder - typisk nordafrikanere eller østeuropæere - er fanget i en håbløs situation. De tør ikke flygte fra deres bagmænd pga. frygt for repressalier mod deres familier tilbage i hjemlandet. Som illegale kan de kan ikke gå til politiet af frygt for at blive sendt hjem. For hjemme venter ofte blot de samme bagmænd, som sender kvinderne tilbage til livet i helvede i en anden europæisk by.

Disse kvinder lever en slags spøgelsestilværelse. De er i live, men de eksisterer ikke. De har ingen identitet - de er blot en vare på en hylde. De ejer ikke deres eget liv, men ejes af andre og kan lejes for en stund - igen og igen og igen.

Når jeg i mit arbejde for at bekæmpe kvindehandel rejser over hele Europa ser jeg flere steder, hvordan den katolske kirke er med til at hjælpe disse kvinder ud af deres forfærdelige situation, b.la. ved at drive "safehouses", som kvinderne kan opsøge og bo i, hvis de har fundet styrken til at flygte fra deres fængsel.

Disse kirkelige organisationer gør det ikke ud fra en moralsk fordømmelse af prostitution. Det handler om næstekærlighed. Om at hjælpe et andet menneske, når der er mest brug for det. Et menneske, som står i en desperat situation og som har brug for en seng at sove i og et varmt stykke tøj, men ikke mindst brug for at blive mindet om, at hun er noget. Og at der er nogen, som hun kan læne sig opad og stole på.

Og det er her jeg efterlyser den danske kirke. Hvorfor er kirken ikke mere aktiv i kampen mod kvindehandel? Hvorfor er kirken ikke den udstrakte hånd, som disse kvinder så desperat har brug for? Folkekirkens nødhjælp støtter et "safehouse" i Rumænien, hvilket er god sag. Men hvor er de kirkelige organisationer henne i Danmark?

Man kan i øjeblikket læse, hvordan interessen for Menighedsrådsvalgene er for nedadgående. Og om hvordan det er vanskeligt at engagere især unge mennesker i kirkens arbejde. Hvorfor ikke bruge de gode kræfter, som er i den danske folkekirke - og Frikirke - til at hjælpe disse kvinder ud af dette moderne slaveri? Dette kunne måske være med til at gøre kirken mere attraktiv for mange danskere.

Det disse kvinder har brug for, er næstekærlighed og medmenneskelighed.
Hvor er den danske kirke henne i denne kamp?

Opfordringen er hermed givet videre.

Venlig hilsen
Karin Riis-Jørgensen
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

Læserdebat

Karin Riis-Jørgensen blogger på kristendom.dk

Læs artiklen bag debatten her: Karin Riis-Jørgensen blogger på kristendom.dk
Jeg vil gerne komme med en anden efterlysning: Hvor I alverden har du dine oplysninger fra? Hvem er din kilde til, at halvdelen af sexarbejderne i Danmark er udenlandske kvinder, der bliver tvunget til det af kyniske bagmænd?

Jeg er med på, at politiet anslår at 2500 ud af 6000 sexarbejdere er fra udlandet. Men politiet sætter også meget lave skøn på, hvor mange af dem der er ofre for tvang. Højest 1 procent har politiet sagt, og et lidt højere tal de på anden vis bliver mere eller mindre groft udnyttet. Hvis vi tæller de sager, som politiet rent faktisk finder, er vi nede i promiller.

Selvfølgelig er hver enkelt sag om tvang og udnyttelse en for meget. Men de horrible overdrivelser, du og andre politikere gør jer skyldige i, er kun skadelige i forhold til alle dem, som kommer her for at tjene nogle penge. Man forbyder jo heller ikke banker, selv om der engang imellem er bankrøverier, der traumatiserer bankassistenterne, og man forbyder ikke ægteskaber, fordi der er vold i nogle af dem.

Jeg kan da ikke udelukke, at en sexarbejder har haft 20 eller 30 kunder på en dag. Men den gennesmsnitlige sexarbejder har altså kun tre, fire eller fem kunder på en arbejdsdag.

Jeg vil opfordre dig til, at du, inden din politiske karriere slutter til sommer, retter nogle af de mange fejlagtige oplysninger, du har spredt om sexarbejde. Jeg ved, at du går ind for en kriminaliering, når det er politisk muligt. Men det undskylder ikke, at du taler usandt. Slet ikke, når vi nu i et kristent blogsystem. Det ottende bud er vel ligeså fint som det sjette?

Og for øvrigt, en gang om året - første søndag i advent, mener jeg det er - går indsamlingerne fra kirkebøssen til KFUK Reden. Det skulle vel aldrig være dem, der er din kilde til de falske informationer?
Del Link til dette indlæg
TheHumanStain
2 år siden

Ny

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 1

Re: Karin Riis-Jørgensen blogger på kristendom.dk

Læs artiklen bag debatten her: Karin Riis-Jørgensen blogger på kristendom.dk
Karin Riis-Jørgensen efterlyser medmenneskelighed og næstekærlighed fra Folkekirken. Men problemet kompliceres bl.a. af den generelle mangel på medmenneskelighed og næstekærlighed i den politik, som føres af Karin Riis-Jørgensens eget parti i forhold til samfundets svageste i almindelighed og i forhold til udlændinge i særdeleshed.

Når du på et eller andet tidspunkt vender tilbage til Danmark, tror jeg, du vil blive rystet over udviklingen i forholdene for de allersvageste mennesker i det danske samfund.

I tal og på papir ser det måske ikke ud af så meget; men den økonomiske vækst og den faldende arbejdsløshed er ikke blevet brugt til forbedring af forholdene for de allersvageste grupper.

Den stramme udlændingepolitik gør det nærmest kriminelt at hjælpe udlændinge, som af den siddende regering har erklæret uønskede i Danmark. De meneskelige problemer, der herved er skabt, synes det mig meget usmageligt, at du forsøger at tørre af på bl.a. Folkekirken.

Når hjertevarme mennesker i Folkekirken har forsøgt at hjælpe og beskytte nødstedte udlændinge, har de både været truet med afskedigelse, bødeforlæg, retsforfølgelse og fratagelse af offentlig støtte til frivillige projekter.

Tal med din partikammerat, velfærdsministeren, og hold fast i en samtale med hende, indtil du har fået hele sandheden.
Del Link til dette indlæg
LKD
2 år siden

Erfaren

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 137
flexblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

Stil dit eget spørgsmål til kristendom.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock