Under ingen omstændigheder rytmisk musik i kirken. Læs her hvorfor:

Musikkens store indflydelse på vort samfund

En rigtig forståelse af musikkens indflydelse kræver en nærmere forklaring, da opfattelsen og forståelsen heraf har betydning for vores kulturs succes eller fiasko både på kort og længere sigt og derfor bør denne redegørelse studeres grundigt. Da der med god grund er en stigende interesse for musikkens betydning og dens store indflydelse, således som den ikke mindst udøves på vores børn og unge, så vil det være nyttigt her at gøre nærmere rede for, netop hvordan det forholder sig med det uhyre vigtige forhold om musikkens påvirkning.

Viden om musikkens store indflydelse er i virkeligheden en gammel og meget betydningsfuld visdom, som er glemt og derfor ikke længere anvendes i bedømmelse af musikkens natur og karakter i vore dage, hvorfor vi er forfaldet til den helt forkerte opfattelse, at musik er et spørgsmål om smag, som vi så anvender som vurderingsgrundlag i vores bedømmelse af musikkens betydning for os og vores verden. Men da musik er et meget kraftfuldt fænomen, så bør vi i realiteten anvende andre kriterier, der vil sætte os i stand til at opnå indsigt i om den musik vi lytter til er til gavn eller skade for os og det skal vi gøre af den simple grund, at vi ikke umiddelbart kan føle eller skelne mellem hvad der er god og dårlig musik i henseende til dens påvirkning.

Vi er med andre ord nødt til at finde ud af hvilken musik, der styrker vores harmonier i krop og sind og hvilken musik, der går imod disse harmonier og derfor virker skadelige. Derfor er det vigtigt, at vi anvender den viden og indsigt, der er tilgængelig om hvad musikken på et dybere plan gør ved os og vores verden, således at vi får den optimale nytte af den tid vi anvender på at lytte til musik eller udsætter os for dens påvirkning, da musikken i virkeligheden kan ændre os helt ned på celleplan, således som forskellige undersøgelse og forsøg har vist.

Vi må være opmærksomme på, at musikkens kraft er så stor, at den i virkeligheden former vores samfund og at det netop ikke forholder sig omvendt, som mange tror. Desuden må vi være opmærksomme på, at uharmonisk musik har fået civilisationer før vores til at gå ned. Lyd er den vigtigste faktor i vores verden, idet harmonisk lyd skaber og bygger op, hvorimod disharmonisk lyd nedbryder og ødelægger. Ikke alene Biblen men også andre traditioner beretter om dette forhold med lyden som skaber, opretholder og ødelægger. Således siges det, at den smukke sfærernes musik, som har inspireret mange af vore store komponister, holder planeterne på plads i deres baner og at dette derfor kan tages som et uomgængelig bevis på lydens store kraft og betydning.

Musik der opløfter og gavner

Hvis vi vil styrke vores indre og ydre harmonier, så er den lødige, klassiske musik velegnet hertil, idet denne musik indeholder store, ubrugte positive potentialer og ved at anvende disse harmoniske inspirationskilder, bliver der igen givet liv til den tidligere kendte viden om at menneskene får det betydeligt bedre, når de lytter til den positive musik: så blomstrer vi op, vores sind bliver lyse, vores karakteregenskaber bedres, vores bevidsthed højnes, helbredet forbedres og sygdomme kureres, vores indlæringsevne stiger betydeligt og hukommelsen bliver mange grader bedre; dette samt mange andre opløftende virkninger afstedkommer nemlig denne harmoniske og livsbekræftende musik.

Derfor bør denne musik og viden herom indgå som et naturlig led i skolens lærdom, ligesom sangtimer bør være en uadskillelig del af børnenes pensum og endvidere bør fælles morgensang igen indføres, da dette virker stimulerende på børnenes evner, gavner deres sammenhold og nedsætter mobning betydeligt.

På den anden side forholder det sig nemlig sådan, at børnene kun vanskeligt kan absorbere den store paratviden, som de præsenteres for i dagens skole, hvis ikke de ikke får stimuleret den højre hjernehalvdel og forbindelsesbjælken mellem hjernehalvdelene, hvilket kun kan finde sted gennem lødig musisk påvirkning, først og fremmest gennem kvalificeret musik, men også gennem arbejde med anden kulturel og kunstnerisk påvirkning af en højere karat.

Musik der giver problemer

Følgende overskrifter forekommer ofte i medierne: ‘‘volden i samfundet er dramatisk stigende’’ - 'børn er urolige og ukoncentrerede' - 'børn lærer ikke nok i skolen' - 'analfabetismen er stigende blandt de unge' - 'vold mod lærerne i skolen' - 'børn indtager alkohol i en yngre og yngre alder' - 'voldtægter er i stigning' - 'børn klæder sig seksuelt udfordrende' - 'grov vold er stigende' - 'uddannelsesniveauet er for lavt' - -'unge opgiver at uddanne sig' - 'børn bliver for fede' - 'piger nægter at spise' - -'selvmord og selvmordsforsøg blandt unge piger stiger foruroligende' - '10.000 selvmordsforsøg om året' - 'narkomanernes antal er nu langt over 25.000' - -'hashrygernes og weekend-narkomanernes antal er stigende' - 'danske unge har rekord i hash og alkohol' - 'mindst 300.000 alkoholikere' - 'mobning på arbejdspladserne accelererer' - 'graffiti koster millioner om året og skæmmer det offentlige rum' og så videre og så videre.

Så er det vi må spørge: hvad er der sket i vores samfund og vores kultur siden disse alarmerende oplysninger er så ofte forekommende? Er der nogle gennemgående træk i påvirkningen af vores børn og unge, der er årsag til at denne triste udvikling finder sted og stadig fortsætter? Og er det sådan, at der ingen samlet interesse er for at finde baggrunden for disse sørgelige omstændigheder eller kan dette bare ikke lade sig gøre?

Lad os nu alligevel prøve at se lidt praktisk på disse alvorlige samfundsproblemer og forsøge at finde frem til om der er en påvirkning, der har været gældende i den tid, hvor denne kedelige udvikling har fundet sted og så forsøge at sandsynliggøre om der måske eksisterer en brugbar sammenhæng. Her er det naturligvis nyttigt, at vi ser på et fænomen der virkelig har haft gennemslagskraft og som er udbredt i et omfang, så vi umiddelbart kan se, at det har haft betydning og dermed indflydelse og det må vi sige, at den rytmiske populærmusik med sine synkoperede rytmer har haft i endog overvældende grad.

Denne musikform har en udbredelse, så man anslår at 85 - 90 % af befolkningen godtager og lytter til denne musik i dens forskellige udtryk og vi kan således uden at ryste på hånden stå inde for, at den har haft en enorm betydning i henseende til den udformning som vores samfund har i dag. Eftersom det er musikken der former livet og ikke omvendt som mange tror, når nu vi ved at lyd har en så signifikant betydning.

Men nu kommer så det store spørgsmål om denne musikform så også umiddelbart kan sættes i forbindelse med den negative udvikling, der er sket i vores samfund i de sidste årtier og som nu har nået et foreløbig trist højdepunkt jævnfør de eksempler, der er anført herover. Dette må vi desværre svare bekræftende på, idet forskellige undersøgelse og forsøg har vist, at den rytmiske musik med sine synkoperede takter har en særdeles uheldig virkning på menneskenes både indre og ydre harmonier og at dyrene flygter og planterne går ud, når de udsættes for denne pågående musik.

Og hvor inciterende og tillokkende denne musik end virker, så er den ikke noget heldigt valg hvis vi tilstræber, at menneskene og vores samfund skal udvikles i en heldig og god retning, idet den skaber uhensigtsmæssige holdninger og reaktioner hos dem, der lytter til den. Desuden opfordrer dens spændingsskabende rytmer, der virker udpræget stressende, ligefrem til at indtage stimulanser af forskellig art for på denne måde at udløse den uudholdelige spænding, der ophobes i nerver, sind og krop, når man har lyttet til musikken med de synkoperede rytmer gennem et stykke tid. Med stimulanser menes såvel alkohol, narkotiske midler, hash, nikotin som sukker i alle de former dette stof optræder.

De dunkende og hamrende rytmer presser desuden bevidstheden og energierne nedad i kroppen og sindet en uendelighed, hvilket bevirker at det bliver de lavere instinkter, der kommer i forgrunden, således at enhver fornuftig og opbyggende refleksion bliver undertrykt, hvilket blandt andet bevirker at lunten hos folk bliver urimeligt kort, således at uhensigtsmæssige kortslutninger og handlinger opstår.

I og med at vi i stor stil har valgt den fordummende og forrående rytmiske populærmusik, kan vi med en vis ret påstå, at vi er musikalske analfabeter, da vi har undladt at efterprøve denne musikforms indflydelse på vores liv. Den svenske lærer og forfatter Ann Ekeberg har skrevet en udmærket og dybdeborende bog om pop- og rockmusikkens indflydelse og hun udlægger de synkoperede rytmer som dødsrytmer, idet hun indgående redegør for alt de vanskeligheder, som denne musik skaber. Derfor kan vi her udmærket anvende sentensen om, at det dårlige vinder, hvor intet godt gøres ved at advare mod denne negative musik.

Og taler vi om trosspørgsmål og den kristne vej, så vær forvisset om at denne rå, primitive musik fører vores børn og unge væk fra ethvert ønske og enhver trang til at beskæftige sig med åndelige spørgsmål og det selvom nogle rockgrupper kalder sig kristne, for denne musiks natur er uforenelig med enhver ægte gudstro og enhver oprigtig trang til at søge det åndelige.

Hele dette vanskelige problemkompleks om musikkens påvirkning er behandlet i bogen "Musik er ikke bare Musik" der giver en detaljeret gennemgang af nogle af de nærmere undersøgelse og forsøg, der er foretaget på dette vigtige område, som burde være almindelig kendt ikke mindst hos skolefolk og alle, der har med kultur samt børn og unge at gøre. Desuden bør medierne være tilbageholdende med at reklamere for og omtale den rytmiske musik og dens udøvere, som var de verdens vidundere, men se dem som de er, nemlig subkulturelle fænomener, der ikke har nogen varig værdi.

Hvis vi ønsker at give vores borgere og især vores børn de bedste livsbetingelser, så må vi få viden ud om musikkens store betydning og påvirkning på godt og ondt, således at de kan træffe de rigtige valg og få nogle gode og sunde musikvaner og -oplevelser. (Se endvidere ved at Google 'Musikkens hemmelige kraft' og 'Musikkens påvirkning 0 til XXI' eller http://www.mandala.dk/gaia/negativmusik.shtml og http://www.mandala.dk/blogs/musikkensnatur/ musikkensnatur1 - 22/)

Bedste hilsner Hans Perstrup, forfatter og oversætter

Vi kender alle beretningen om snekrystallerne, der ændrer sig i forhold til hvilken påvirkning de udsættes for. Det er mindre kendt, at vandkrystallerne på samme måde er sensitive overfor lydpåvirkninger og registrerer hvad der er godt og sundt og det som er dårlig. Da vores krop består af mindst 75 % vand, så taler disse to eksempler helt for sig selv. (Fra den japanske videnskabsmand Masaru Emoto's undersøgelse af vandkrystaller, der viser en smuk krystal ved Beethovens Pastoralsymfoni og en kaotisk og sønderslået krystal ved Heavy Metal Rockmusik, se hans hjemmeside)

A-Supplement

Når man som jeg har været med i udviklingen fra halvtredsere og opefter og tilmed har haft børn i hele denne periode, så har man et ganske godt billede af hvordan samfundsudviklingen har forløbet i henseende til den påvirkning, som især den rytmiske populærmusik har udsat os for og den illustreres måske bedst af følgende beretning: 'En rockmusiker, der har været gift tre gange og fået et barn med hver af partnerne fortæller om hvorledes det første barn, der var udsat for rockmusik dag og nat var et meget uroligt og ukoncentreret barn, der voksede op til hverken at kunne holde på sine kæreste eller sine job og hun levede dermed et højst utilfredsstillende liv. Det næste barn, der voksede op i en periode hvor der ikke var så meget fokus på rockmusikken, klarede sig nogenlunde, men der var absolut ikke noget at råbe hurra for. Rockmusikerens sidste hustru var en klassisk pianistinde, der ikke tillod deres fælles barn at blive udsat for den hårde rockmusik og dette barn voksede op og blevet harmonisk, veltilpasset barn, der var elsket af alle og som fik succes i livet.'

I denne tid hvor der skolebørnenes færdigheder heftigt diskuteres, er det utroligt at de involverede parter ikke kan bringes til den indlysende forståelse, at børnene ikke kommer til at lære det forventede stof på alle områder, med mindre de får det æstetiske og musiske med på lige fod med den ønskede paratviden, som nemlig ikke kan absorberes med mindre de to hjernehalvdele bringes til at arbejde sammen, hvilket kun kan ske såfremt det æstetiske og musiske stof opprioriteres. Dette forhold er blevet påvist gennem adskillige undersøgelse, ligesom påvirkningen fra den lødige musik både forbedrer indlæringen og hukommelsen betydeligt.

Dette vigtige forhold er behandlet i to kapitler i bogen "Musik er ikke bare Musik," som kan lånes på biblioteket.

Der er andre der har behandlet dette vigtige emne om den rytmiske musiks negative påvirkning:

Hal A. Lingerman, musikterapeut skriver i sin bog 'The Healing Energies of Music' : 'Undersøgelse har vist, at visse former for musik der bliver lyttet til om og om igen, har den virkning, at den tømmer ens energisystem og skaber forvirring i tænkeevnen, desorienterer følelserne og vender op og ned på værdisystemerne.

Det er også set, at det at lytte til for mange disharmoniske lyde udvirker en følelsesløshed i kroppen og en forstyrrelse mellem de to hjernehalvdele, der synes at forårsage at reaktioner og opfattelser 'skifter' fra den ene hjernehalvdel til den anden. Denne proces synes ofte at svække personens sensitivitet på en måde, der fremkalder irritation, fordøjer ens intolerance overfor stress og frygt og meget ofte fører til asocial, vanedannende opførsel. Den tunge beat og basvibration forårsager også, at energien i personen fokuserer på og overbebyrder de nederste energicentre.

Denne overvægt af stærke rytmer kan stimulere fysisk vold, raseri og/eller seksuel afhængighed, såvel som andre fysiske udskejelser og uorden, så som misbrug af narkotika og alkohol.' Og videre skriver Lingerman: 'Destruktiv musik forårsager ødelæggelser ikke alene på din fysiske krop, men også af dine følelser og de mentale processer. Disse lyde påvirker hele din aura og får dig ofte til at føle dig fysisk trukket fra hinanden, splittet, fjendtligsindet, angstfuld, krigerisk, isoleret, overvagtsom, defensiv, anspændt og usammenhængende. Sådanne stressfulde, grimme lyde kan også ødelægge dine planer og din koncentration og de kan frustrere og gøre dine mål tågede. Mest tragisk kan de afskære din bevidsthed fra de åndelige verdener og fra din Skaber og få dig til at føle dig fortabt og udsat for dårlige påvirkninger. Og som Dorothy Retallack og andre har påvist, så vil grim musik slå planterne ihjel.'

Cyril Scott, komponist og forfatter skriver, ’’’’at rock- og popmusik virker med sine synkoperede rytmer ved at fremkalde en overbegejstring og opblødning af den selvkontrollerende kraft, samtidig med at den rytmiske anvendelse af slagtøj overstimulerer de lavere personlighedscentre, hvilket fremmer udvikling af selviskhed, mani, ekstase, magtbegær, seksuelt begær og trang til action.’’’’ Desuden anfører han, ’’’’at den megen anvendelse af slagtøj, herunder bækkener, ophidser, beruser og brutaliserer tilhøreren på en måde, som fører mennesket natur tilbage til den menneskelige udviklings barndom".

Corinne Heline, forfatter og kristen mystiker, gør opmærksom på, ’’’’at jazz, rock og pops uharmoniske rytmer især er skadelige for børn og unge under opvækst, idet deres følsomme natur lettere bliver ’’’’slået ud af indtuning’’’’ i deres indre og ydre legemer end det gælder for de voksne.’’’’ Og videre skriver hun, ’’’’at det vilde element i de synkoperede rytmer er fuldstændig uden ethvert ophøjet musisk indhold, skaber en ophidsende overstimulering af nervesystemet og svækker selvkontrollens kræfter.

Dette giver anledning til en falsk munterhed, en forstilt udholdenhed og en umættelighed, der fører til en ødelæggende moral og giver en fysisk reaktion. Denne vilde musik giver forkærlighed for sladder og sensation samt en stigende grad af fordret spænding gennem forbryderdramaer og actionfilm samt spil, der fører til øget brutalitet.’’’’

Allan Bloom, der er professor i politisk filosofi og som har undervist på en lang række universiteter, forholdt sig allerede i slutningen af firserne i sin kendte bog "The Closing of the American Mind" meget kritisk til tidens musik, idet han blandt andet skriver: "Men rockmusikken har kun et budskab, en barbarisk seksuel appel. Den handler hverken om eros eller kærlighed, men simpelthen om ren, rå sex. Rockmusikken kaster sig over børns første spæde sensualitet, kæler for den og støtter den, ikke som en spæd plante, men som den ægte vare, det hele drejer sig om. På et sølvfad serverer rocken alt det for børnene, som forældre før i tiden sagde, de skulle vente med, til de blev voksne."

Og han skriver videre: "I forening med den ophidsende musik handler teksterne om ungdomsforelskelser og om mangeartede forbindelser, som de forsvarer mod traditionalistisk forargelse og latterliggørelse. Ordene beskriver direkte og indirekte fysiske handlinger, der tilfredsstiller det permanente begær og betragter disse handlinger som det naturligste og bedste for børn, der endnu ikke har noget forhold til hverken kærlighed, ægteskab eller familie. Det virker langt stærkere end pornografi, for hvorfor skulle man dog interessere sig for billeder af noget, man lige så godt kan gøre selv?"

Og videre: "Egoisme forklædes derfor som indignation og ender med at fremstå som moralsk. Den seksuelle revolution må afvise enhver begrænsning af naturlighed og lykke. Kærligheden skaber had, der forklædes. som social indignation. Et verdenssyn grundlægges på sex. Det, der måske før var barnligt surmuleri, bliver nu den hellige skrift. Herpå følger længslen efter det klasseløse, fordomsfri og konfliktløse universalsamfund, som er resultatet af en renset samvittighed - "We are the World" - en pubertetsudgave af ‘‘Alle Menschen werden Brüüder’’, hvis realisering kun er blevet forsinket af fædre og mødre og den slags."

Og længere fremme: "Den uafbrudte lytten til rockmusik er virkeligheden, ikke kun for en bestemt klasse eller bestemte børn. Man bedøver blot at spørge førsteårsstuderende, hvilken slags musik de hører, hvor meget og hvad det betyder for dem for at indse, at fænomenet hærger overalt. Det begynder før puberteten og fortsætter hele studietiden. Rock er ungdomskulturen og der findes intet alternativ. Noget af styrken ved denne kultur skyldes, at den lyder så højt. Den gør enhver samtale umulig. Mange venskaber må derfor undvære samtalen, som Aristoteles mente, var selve kernen i et venskab og det eneste sikre, fælles ståsted. Når det gælder rock, drejer det sig om en tro på, at man føler det samme, om kropskontakt og fremgryntede formularer, der menes at indeholde så megen uudtalt dybsindighed, at der er basis nok for et fællesskab. Det betyder ikke at man er forhindret i at leve et almindeligt liv, gå i skole og lave lektier. Men alt, hvad der findes af indre liv, styres af musikken."

Hertil siger Allan Bloom: "Det er både forbløffende og uacceptabelt. Alligevel bliver det knap nok bemærket, man har vænnet sig til det. Men det er helt ude af historiske proportioner, at et samfunds bedste ungdom og bedste energier bruges på denne måde. Fremtidige civilisationer vil finde det lige så uforståeligt, som vi finder kastesystemet, heksebrændinger, haremer, kannibalisme og gladiatorkampe. Men et samfunds galskab er nok sjældent synlig for samfundet selv."

Allan Bloom finder det også interessant, at venstrefløjen, der praler af sin kritiske holdning til 'senkapitalismen' og som er uforsonlig og uden nåde, når det gælder andre kulturelle fænomener - har givet rockmusikken grønt lys. Den ser velvilligt bort fra musikkens kapitalistiske miljø og udråber den til folkelig kunst, en musik, der udspringer fra de laveste lags mangeårige kulturelle undertrykkelse. Dens antinomi og dens længsel efter en verden uden hæmninger kan godt minde om den proletariske revolutions mål. Og marxister er udmærket klare over, at rockmusikken opløser de moralbegreber, det liberalistiske samfund er grundlagt på, så alene af den grund går de ind for den.

Og endelig siger han: "Rockmusikken byder på umoden ekstase, ligesom de stoffer, den ofte fører med sig. Den skaber en kunstig eksalterethed og ødelægger muligheden for den naturlige, som følger med den store dåd, såsom sejr i krigen, fuldendt elskov, kunstnerisk perfektion, religiøs hengivelse og opdagelse af sandheden. Det er min erfaring, at studenter, der har været på stoffer og som er blevet stoffrie, har store vanskeligheder ved at føle begejstring eller forventning. Det er som om farven er blevet suget ud af deres liv, så det hele nu foregår sort/hvid.

Den fryd, de oplevede i begyndelsen, var så intens, at de holdt op med at vente på den som et mål eller en belønning. De fungerer såmænd udmærket, men tørt og rutinepræget. Deres livsenergi er tappet ud af dem og de forventer ikke andet af livet end at tjene deres daglige brød. Og det er ikke målet med almendannelse, der skal overbevise om, at det gode liv er behageligt, det bedste endnu bedre. Jeg har mistanke om at rock i mangel på alternativer, virker på samme måde som stoffer.

Studenterne skal nok komme over denne musik eller i det mindste deres glødende interesse for den. Men det vil komme til at minde om den måde, Freud siger, at folk accepterer realitetsprincippet på - som noget hårdt, grimt og en absolut frastødende nødvendighed. Studenterne skal nok lære deres økonomi, jura eller medicin og afsløre, at Michael Jackson-kostumet kun er en pæn habit. De vil fremad og have et bekvemt liv. Men det liv de kan se frem til, er lige så tomt som det, de lægger bag sig. For valget står ikke bare mellem et hurtigt fix og et gustent overlæg. Det var det, de skulle lære af den almene dannelse. Men så længe de beholder deres walkman på, kan de ikke høre hvad de store traditioner fortæller dem. Og når de efter mange år tager den af, opdager de, at de er blevet døve."

Så vidt uddragene af Allan Bloom's bog. Det er klart at dette syn på den rytmiske musik med dens synkoperede takter langt fra bliver modtaget godt alle steder, men når det nu er påvist at den har en række uheldige og skadelige virkninger, så mener jeg ikke at vi skal undlade at tage diskussionen herom, da vores samfund ikke i længden kan bære vægten af de ulykker, som den fordummende og forrående musik udsætter os for.

Med venlig hilsen

Hans Perstrup

Forfatter & Oversætter