Send artiklen Hvorfor byggede man domkirker? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvorfor byggede man domkirker?

Ribe er én af Danmarks ældste bispebyer. -

- Visitribe.dk

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.
flexblock

Emneord for denne artikel

biskop | domkirke | katedral | bispedømme | stift
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Domkirker stammer fra tiden, hvor Danmark var romersk-katolsk, og biskopperne havde stor betydning, skriver Kurt E. Larsen i kristendom.dks brevkasse

Spørgsmål:

Hvorfor byggede man domkirker? Jeg tænker på, da man i gamle dage betalte skat til herremanden og til præsterne havde domkirken så en bestemt betydning?

Venlig hilsen Michael

Svar:

Kære Michael

Da kristendommen kom til Danmark i perioden 800-1000 var vi knyttet til den romersk-katolske kirke. I den katolske kirke er bispeembedet meget vigtigt. Der er en række handlinger, som kun biskoppen kan udføre (konfirmation, indvielse af nye præster, indvielse af kirker osv.). Derfor fik Danmark fra starten biskopper, og landet blev tidligt opdelt i ”bispedømmer” eller ”stifter”, hver med en biskop i spidsen. Ribe, Århus og Odense er de ældste danske bispebyer.

Annonce
Til biskoppen og hans stift hørte en særlig kirke, der tjente som stiftets hovedkirke og biskoppens kirke. Her havde han sin stol – på latin ”kateder”, derfor kalder man også undertiden domkirker for ”katedraler”. Her virkede biskoppen og hans mange hjælpere, og her styrede de i fællesskab stiftets kirkelige forhold. Forstavelsen ”dom-” kommer af det latinske ”domus” (hus) og spiller på, at der til stiftets fornemste kirke var knyttet et ”hus”, hvor en del præster boede sammen i et arbejdsfællesskab.

Med reformationen i 1500-tallet blev den danske kirke evangelisk-luthersk, og det betød bl.a. at biskopperne fik mindre magt. Nu var præsten ikke mere ”biskoppens forlængede arm”, men virkede selvstændigt i sit sogn, og biskoppen skulle blot føre tilsyn med, at det gik rigtigt til i sognene i hans stift. Domkirken mistede derved også det meste af sin betydning. En domkirke i Danmark er i dag først og fremmest en almindelig kirke, der er sognekirke for et almindeligt sogn i centrum af pågældende by.

Desuden virker den stadig som hovedkirken i et stift, og bruges af biskoppen til nogle få, særlige anledninger på stiftsplan, f.eks. ordination af nye præster. Dette kan man dog også vælge at lade foregå i andre kirker, men domkirkerne er velegnede til formålet, fordi de er så store og flotte.

Det er ikke alle de ti nuværende danske domkirker, der oprindeligt er bygget til at være domkirker. Når der er blevet oprettet et nyt stift – f.eks. Haderslev, Helsingør og Lolland-Falster – har man kigget sig om efter en stor flot kirke i området og så udnævnt den til at være det nye stifts domkirke. Den ligger ikke altid i den by, hvor biskoppens hus og kontor ligger. Det viser, at domkirken i dag ikke spiller nogen særlig stor rolle.

Med venlig hilsen
Kurt E. Larsen
Lektor i kirkehistorie

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock
splitblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

De svarer


flexblock

Stil dit eget spørgsmål til kristendom.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​