Juleroserne blomstrer på Vartov

Karin Rørbech og Den Danske Skueplads hylder med forestillingen "Legenden om juleroserne" den svenske forfatter Selma Lagerlöf.

- - Foto: Henrik Freek Christensen/Hammer PR & Kommunikation

Læs også

flexblock

Tema

Nyheder

flexblock

Fakta

Resume af Selma Lagerlöfs fortælling ”Legenden om juleroserne”

Historien foregår i den nordlige del af Skåne i 1100-tallet.

Langt ude i Göinge Skov...
Læs mere

flexblock

Emneord for denne artikel

juleforestilling | jul | Selma Lagerlöf

flexblock

Seneste billedserier

Billedserie: Prinsessedåb i Møgeltønder

Billedserie: Pavens schweizergarde forøges med 26 mand

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Dorte J. Thorsen | 20. november 2008

I anledningen af 150-året for Selma Lagerlöfs fødsel opfører Den Danske Skueplads ”Legenden om juleroserne” på Vartov i København

I dag torsdag d. 20. november er det præcist 150 år siden, at den svenske forfatterinde og Nobelprisvinder i litteratur, Selma Lagerlöf, blev født, og det skal fejres.

Mest i Sverige selvfølgelig, men også i Danmark, hvor Den Danske Skueplads med et stille og indfølt brag af en forestilling på Vartov i København giver den store forfatterinde et velfortjent cadeau i hendes runde år.

Forestillingen havde premiere tirsdag d. 18. november, og den spiller flere gange om ugen indtil midt i december. På selve fødselsdagen – den 20. november – endda i en særudgave klokken 23 om aftenen.

Nordisk fortællertradition holdes i hævd

Der er tale om en fin og enkel opførelse af ”Legenden om juleroserne”. For det første fordi man har valgt at være særdeles tro mod Selma Lagerlöfs tekst, men også fordi forestillingen med sin afdæmpede tone og spillen på de enkle virkemidler ligger fint i tråd med den nordiske fortælletradition, hvor der nok er plads til følelser og udbrud. Men hvor mørket og kulden også bevirker, at menneskene søger sammen på en anden måde, når mørket ruger udenfor.

Annonce

Og netop mørke er der også i Vartorvs store sal, hvor det eneste lys under forestillingen er et par enkelte spots og nogle stearinlys. Det giver mindelser, om dengang vi holdt skumringstime her i Norden, og det skaber således en fortættet atmosfære, der passer god til både fortællingen og opsætningen.

Intenst skuespil og flot musik

Det er skuespillerinden Karin Rørbech, der iklædt en stor grå kappe og indenunder en lang kjole med kniv og urter i bæltet, levendegører fortællingen om røverkonen, hendes mand, abbed Hans, lægbroderen og ikke mindst biskop Absalon i en lille, men afgørende bi-rolle - og det gør hun godt.

Karin Rørbech er først og fremmest meget intens. Hun er fuld af energi og virker meget stærk, når hun står på det lille podie og med ord, bevægelser og mimik ene kvinde fortæller og fortolker hele fortællingen.

For til trods for – eller netop på grund af - de få virkemidler er hun troværdig som personerne, som når hun runder hænderne og er den runde og milde abbed Hans – eller slår kappen om sig i en afvisende attitude som lægbroderen.

Karin Rørbech siger heller ikke "hun" om røverkonen, men "jeg" … og mon ikke mange i meget lang tid vil se hendes røde hår og ranke skikkelse foran sig, når de læser historien.

Hun blev nemlig meget hurtigt inkarnationen af røverkonen for øjnene af os alle sammen, også selvom hun på et sekund og med bare et enkelt skift af attitude kunne være en af de andre.

Det virker forrygende, og selvom man kender historien i forvejen – og det tror jeg alle gjorde, som var til stede i den næsten helt fulde sal – så bliver man grebet og følger spændt med.

Måske fordi man altid er i godt selskab, når man er sammen med Selma Lagerlöf. Hendes forfatterskab er udover en altid nærværende kristendom kendetegnet ved et stærkt billedsprog, store følelser og en udpræget sans for dramatik, og med de ingredienser når den svenske forfatter nutidsmennesket ligeså godt, som hun for 100 år siden begejstrede sine svenske landsmænd.

Og er man tilmed i selskab med Karin Rørbech, der formår at komme ud til hver enkelt med sit stærke kropssprog og klare stemme, og cellist Janne Fredens, der med sit fine cellospil lægger tonen an før og under forestillingen, så går tingene op i en højere enhed.

Julerosen blomstrer endnu

Man fristes til at sige treenighed, for Selmas Lagerlöfs udødelige ord, Karin Rørbechs intense måde at fortælle på og være personerne på – og sidst, men bestemt ikke mindst Janne Fredens evne til at understrege fortællingens stemninger med udvalgte solo cello-suiter får budskabet om fordomme, tvivl, kulde i hjertet og anger versus tro, mod og kærlighed til at stå knivskarpt.

For historien om juleroserne er både-og. Det er en glædesfortælling om julenat, og hvordan budskabet om Frelseren når ud til alle afkroge. Men det er også en tung og dyster historie om mistro mellem mennesker.

Man forlader Vartov med en følelse af at være bedrøvet over at den dejlige julehave ikke længere findes i Göingeskov, men også med en glæde over, at der findes mennesker som abbed Hans, der tør elske og tro på glæden og det gode i mennesket.

For ja, nok er julehaven i Göingeskov væk for evigt, men juleroserne og Selma Lagerlöfs fortællinger har vi endnu – og de burde være nok, også for nutidige lægbrødre og røverkoner, at ønske hinanden glædelig jul på.

Lars Romann Engel står for instruktionen, og Catia Hauberg Engel for scenografi. ”Legenden om juleroserne” spiller flere gange ugentligt indtil 14. december. Det er Den Danske Skueplads, der opfører stykket . Billetter kan købes via Billetnet

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Del Hold mig opdateret

flexblock