Henning Nørhøj |
25. december 2008
Grundtvigs julesalme ”Velkommen igen Guds engle små” er altid fast på plakaten ved gudstjenesten juledag. Salmen tager udgangspunkt i en fortælling fra Det Gamle Testamente
Grundtvigs salme ”Velkommen igen Guds engle små” hører til en af de mest kendte af julens salmer og synges 1. juledag. At salmen netop har sin plads julemorgen fremgår af den historie eller rettere den øjenvidneberetning, der er knyttet til salmen.
Julemorgen blev salmen læst op første gangØjenvidneberetningen drejer sig om en guldsmed Clausen, som var bosiddende i Gothersgade. Han var en flittig kirkegænger hos Grundtvig. Og fulgte med, når han prædikede i de forskellige kirker i København. Grundtvig havde nemlig ikke noget fast embede på dette tidspunkt.
Denne julemorgen 1825 holdt Grundtvig gudstjeneste i Vor Frelsers Kirke på Christianshavn. Vi kan næsten forestille os, at rimen hang i træerne og lysene skinnede ud af de høje kirkevinduer. Og naturligvis var kirken fuld af mennesker. For man skulle da høre den efterhånden så kendte præst, Grundtvig.
Clausen fortæller, at Grundtvig så glad – ja, lysende ud, da han gik op på prædikestolen. Og allermest lyste hans ansigt, fortæller Clausen, da han sluttede prædikenen med at sige, at han i denne julenat havde skrevet en ny sang, som han nu ville læse op. Og med mild og glad stemme fremsagde han ”Velkommen igen Guds engle små”.
Jakobs drøm i BetelI modsætning til de fleste andre julesalmer, hvor der fortælles om barnet i Betlehem, ligger der bag denne salme en fortælling fra Det Gamle Testamente.
Det er fortællingen om Jakobs drøm i Betel, som vi finder i
1. Mosebog kap. 28. Jakob har under en rejse lagt sig til hvile ved Betel. Og her drømmer han, at han ser en stige, der når helt op til himlen og hvor englene vandrer op og ned. I sin salme lader Grundtvig så englene vandre på denne stige ned til os julenat.
Englene lyser opSalmen giver os i det 1. vers billedet af et rigtigt dansk vinterlandskab, som ligger hen i mørke. Men nu befolkes landskabet af englene, som med deres solskinsklæder lyser op i vintermørket. Ja, for Grundtvig er det sådan, at netop julenat sænker himlen sig over jorden.
Englenes komme betyder da også, at nu vil lyset vende tilbage og et nyt år vil komme, hvor naturen folder sig ud påny. Derfor byder vi englene velkomne. Og derfor skal de inviteres ind. For det ville være ubærligt, hvis de gik forbi.
Det himmelske findes i fattige omgivelserHytten i v 3 er både det enkelte hjem, men også den ”hytte før”, som er stalden i Betlehem, hvor englene var engang. Og ligesom Gud lod sig føde i fattige omgivelser, sådan er det himmelske også igen i sin modsætning: kruset af ler og den tørre kage.
Julemorgen er Guds søn blevet født
Måske lader Grundtvig tankerne nu (v 4) gå tilbage til sin egen tidlige barndoms jul i Udby præstegård og tilbage til de par børn, som ligget inde i værelset ved siden af, nemlig Johan på godt 3 og Svend på 1 år. Englenes sang for dem skal ikke alene bringe minder om sommerens lærkesang, men også få dem til at drømme om - ja, gøre dem samtidig med det, der sker i denne nat.
Derfor, når børnene vågner julemorgen (v 6), så er der ikke længere noget at vente på. For nu er Gud kommet til jord. Nu er jord og himmel ét. Nu fornemmer vi, hvad der ligger i julesangen. For i den (v 7) vandrer Guds engle op og ned. Porten til himlens borg er åbnet og
Guds rige er kommet. Julen er altså ikke blot en fest, hvor vi mindes noget, der skete engang. Nej, i festen er vi samtidig med begivenheden julenat i Betlehem. Vi er med til den begyndelsen på det Guds rige, den nye tilstand, som det lille barn i krybben vil gå rundt som voksen og forkynde for mennesker.
Bøn om barnetro
Salmen munder så ud i den livserfarnes bøn om også at få barnets umiddelbare tro på, at det under der skete julenat, også må kaste nyt lys og glæde over ham.
Måske er der tale om en konkret modgang, som Grundtvig oplevede her i 1825. Vi ved i alt fald, at han kæmpede for, at kirken skulle live op igen og gøre modstand mod den fornuftsdyrkelse og rationalisme, som tiden var domineret af. For Grundtvig at se var den stivnet og uden kraft. Han beder en bøn i håb om, at julen betyder en ny tid, et nyt mod til livet. Det er med det samme håb, vi også kan synge salmen i dag.