Få overblik over den danske debat om kirke og stat

Går man ind på den danske folkekirkes hjemmeside, finder man ikke meget om forholdet mellem stat og kirke i Danmark. Man skal også kigge godt efter på Kirkeministeriets hjemmeside for at få styret sine lyster. Hvor der på kirkelige hjemmesider i Sverige og Norge bugner med information om debatten om forholdet mellem stat og kirke, lader det ikke til, at der overhovedet eksisterer eller endog har eksisteret en sådan debat herhjemme. 
 
Ser man på debatten uden for regeringssammenhænge, er den præget dels af politiske partier og dels af forskellige foreninger, primært hvad man i norsk sammenhæng ville kalde livssynssamfund, det vil sige for eksempel ateistiske foreninger. 
 
De politiske partier 

Den politiske partidebat om adskillelsen af stat og kirke har i det 20. århundrede været præget af konsensus mellem de tre store partier – Venstre, Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti – der alle var enige om at bevare den folkekirkelige ordning, der opstod efter Grundloven af 1849. For Socialdemokratiet var holdningen dog en kursomlægning væk fra det socialistiske bagland, som formand og statsminister Thorvald Stauning foretog i 30’erne for at sikre Socialdemokratiets dominans i valgresultaterne.
 
Netop det socialistiske bagland har i det t20. århundrede – og specielt efter sen-tressernes marxistiske opblomstring – været en drivkraft for at fremme en adskillelse af stat og kirke. Argumentationen er todelt. På den ene side mener man principielt, at det er en underminering af demokratiet at blande religion og stat. På den anden side mener man, at alle trossamfund bør stilles lige for staten. 
 
Disse to synspunkter er gledet rundt mellem venstrefløjens partier i løbet af det 20. århundrede, og aktuelt er Enhedslisten indehaver af det første, mens Socialistisk Folkeparti abonnerer på det sidste. Det Radikale Venstre argumenterer aktuelt ud fra den danske frihedstradition i øvrigt også for ligestilling for trossamfund, men er principielt ligeglade med, om det indebærer ophævelse af folkekirkens særstilling, eller tildeling af samme rettigheder til alle trossamfund.