Organdonation handler om medmenneskelighed

Nogle gange kan det synes, som om politik altid handler om penge. Hvem der har og hvem der ikke har. Hvem der skal have og hvem der skal give. Men altid er der mennesker bag de mange ord og budgetter. Mennesker, hvis liv og hverdag er på spil.

Min december har på mere end sædvanligvis sat mennesket i centrum. Først med et seminar om organdonation og så et om stamcelleforskning. Begge emner ligger mig meget på sinde. Hvilken utrolig videnskab og hvilken fantastisk mulighed for at redde mange tusinde menneskeliv. Der er i sandhed tale om en medicinsk og menneskelig landvinding.

Jeg ved, at begge emner giver anledning til debat og det er en debat jeg følger nøje og ofte selv tager del i. Men selv om jeg har den dybeste respekt for andre menneskers synspunkter, kan jeg ikke lade være med at tænke, at selv om vi kan vende og dreje de politiske, økonomiske og etiske aspekter af lægevidenskaben i den daglige debat og i vores egne stuer og stille sind, så vil virkeligheden oftest være en anden, den dag en af vores kære ligger for døden. At se sit eget barn lide er det vanskeligste et menneske kan opleve. Jeg har følt det på min egen familie - på min egen krop.

Og derfor kan jeg kun blive begejstret over muligheden for at løfte et menneske og en familie ud af denne situation.

For mig er organdonation og stamcelleforskning den mulighed. Det handler ikke om, at staten skal eje kroppen. Og det er ikke et spørgsmål om menneskets mulighed for at lege Vor Herre. Det handler om menneskets mulighed for at være medmenneskeligt og skænke et andet menneske livet.

Det handler om at redde liv...

Venlig hilsen

Karin Riis-Jørgensen