Det hellige Rusland rejser sig igen

- I Putins og Medvedevs Rusland forsøger man at kombinere de dele af den nationale mytologi, der kan passe til forestillingen om et stærkt Rusland, hvad enten de stammer fra forestillingen om Det hellige Rusland eller forestillingen om det mægtige sovjetiske imperium, siger Karin Hyldal Christensen.

Derfor har den russiske stat og den russisk-ortodokse kirke begge glæde af, at kirken og forestillingen om Det hellige Rusland får mere plads i den russiske bevidsthed.

Nye helgener og martyrer
Forestillingen om Det hellige Rusland er da heller ikke svær at få øje på i vore dages Rusland.

I år 2000 kanoniserede den russisk-ortodokse kirke eksempelvis 1067 nye helgener og martyrer. Med kanoniseringen genoptog kirken en tradition, der havde stået stille i tre århundreder.

- I dag er kanoniseringen af helgener blevet til et symbol på kirkens genvundne frihed. Både fra statskontrollen efter Peter den Stores gejstlige regulering og statsforfølgelsen i den sovjetiske periode. Kanoniseringen af helgenerne er et symbol på genrejsningen af forestillingen om Det hellige Rusland, siger Karin Hyldal Christensen.

Men hun tilføjer, at fordi de nye martyrer stort set alle var ofre for sovjetmagten, er kanoniseringen ikke nødvendigvis en fordel for den russiske stats forsøg på at skabe et billede af et stærkt Rusland.

- Det er ikke nogen nem opgave at få de to Ruslandsforestillinger, Det hellige Rusland og Det sovjetiske imperium, til at hænge sammen. Vidnesbyrdet om de russiske nymartyrer kan være med til at vanskeliggøre, at det lykkes, slutter hun.