Blasfemi kommer af det græske ord blasphemia, som betyder ond tale eller bagtalelse. Ordet bliver brugt, når man ikke respekterer en gud eller en trosretning. Blasfemi betyder det samme som gudsbespottelse.

Blasfemi i kristendommen
I kristendommen forståes blasfemi som ytringer, der er fremsat med en hensigt om at forhåne Gud. Det kan for eksempel være, at man bruger eller sætter Guds navn lig med noget uden for kirkens rammer. Dertil kommer billedforbudet, når det handler om afgudsdyrkelse.

Læs mere om billedforbuddets historie i kristendommen her.

Blasfemi er ikke det samme som sakrilegium (handlinger imod troen) eller kætteri (påstå noget som afviger læresætninger). Blasfemi er som regel en ytring, som behandler det hellige uden respekt.

Eksempler på blasfemi
Blasfemi har lige fra kristendommens begyndelse været aktuel. Jesus selv beskyldes for blasfemi, da han hævder at være Guds søn og hænger på korset. (Markusevangeliet kap. 15,v.29)

Et af de  ældste billeder af Jesus er blasfemisk. Det er fra det 2.århundrede og stammer fra Avertinerhøjen i Rom. 

Billedet viser en mand, som tilbeder et æsel, som hænger på et kors, og teksten siger: “Alexamenos tilbeder sin Gud”.

I nyere tid har mange former for billeder af Jesus været anklaget for blasfemi.

For eksempel den omstridte reklame for modetøj, hvor Leonardo Da Vincis billede " Den sidste nadver"  er skabelon for et billede af kvinder i modetøj.

I 2003 var der i Danmark en stor debat om et sandaler fra Kvickly, som havde et billede af Jesus trykt i bunden.

Paragraf 140 – blasfemiparagraffen
Der findes i den danske lovgivning en særlig paragraf som gør blasfemi strafbart:

"Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudedyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder."

Paragraffen blev i sin nuværende form indført i 1866.

Tidligere bestemmelser imod blasfemi udlagde handlingen som en "forbrydelse imod Gud", der kunne medføre dødsstraf. Bestemmelsen fra 1866 og fremefter sigter imod offentlig forhånelse, og er som sådan blevet betegnet som en "forbrydelse imod den religiøse følelse."

Kilder:
wikipedia.com
Roskilde Stift 2008