Billeddyrkelsens oprindelse
v12 Begyndelsen til troløsheden var jo selve tanken om afguderne, og opfindelsen af dem betød livets fordærv. v13 For de var ikke til fra begyndelsen og skal heller ikke være til i al evighed; v14 de kom ind i verden i kraft af menneskers tomme indbildning, og derfor er deres endeligt også bestemt til at være brat. v15 En far, der fortæredes af sorg over et alt for tidligt tab, fik lavet et billede af det barn, der pludselig var taget fra ham, og det, som før var et dødt menneske, gav han sig nu til at ære som en gud, og han gav hemmelige ceremonier og ritualer videre til sine undergivne. v16 Efterhånden fæstnede den ugudelige vane sig og blev overholdt som en lov, og gudebillederne blev dyrket på magthavernes befaling. v17 Da mennesker ikke kunne vise magthaverne ære ansigt til ansigt, fordi de boede langt fra dem, så dannede de sig en forestilling om den fjerne skikkelse og fremstillede et synligt billede af den konge, de ærede, så de satte al deres iver ind på at smigre herskeren, som om han var til stede, skønt han ikke var det. v18 Men også kunstnerens ærgerrighed tilskyndede mennesker, der ellers ikke kendte til den gudsdyrkelse, til at tage ivrigt del i den; v19 for kunstneren, der måske gerne ville opnå herskerens gunst, anstrengte sig for med sin kunst at forskønne hans billede. v20 Og mængden, som blev tiltrukket af kunstværkets ynde, gav sig nu til at regne den person for guddommelig, der for kort tid siden blev æret som et menneske. v21 Det blev en livsfarlig fælde, at mennesker under ulykkens eller herskermagtens tryk tillagde sten eller træstykker det navn, som kun tilkommer én.

Billeddyrkelsens virkning
v22 Men ikke nok med, at mennesker kom på vildspor, når det gælder kundskab om Gud; i deres uvidenhed lever de deres liv i en voldsom krig, og alligevel kalder de al denne elendighed »fred«. v23 For når de udfører ritualer, hvor de dræber børn, eller holder hemmelighedsfulde ceremonier eller tøjlesløse fester med sære skikke, v24 så kan de ikke længere bevare deres liv og deres ægteskaber rene; enten gør de det af med hinanden ved snigmord, eller også krænker de hinandens ægteskaber. v25 Overalt råder en forvirret blanding af blodsudgydelse og drab, af tyveri og bedrag, af ødelæggelse, troløshed, oprør, falsk ed, v26 stormløb mod det gode, glemsel når det gælder velgerninger, besmittelse af sjælene, unaturlig kønslig omgang, uorden i ægteskaberne, ægteskabsbrud og udsvævelser; v27 dyrkelsen af de navnløse afguder er alt det ondes begyndelse, årsag og kulmination. v28 For enten føres mennesker af deres begejstring ud i vanvid, eller også udtaler de falske profetier eller lever uretfærdigt eller er rede til at sværge falsk. v29 Da det er livløse afguder, de stoler på, forventer de ikke, at der vil ske dem noget, fordi de aflægger falsk ed. v30 Men retfærdigheden vil ramme dem for begge dele: både fordi de var fjendtligt stemt mod Gud og holdt sig til afguderne, og fordi de fulde af bedrag aflagde ed i modstrid med retfærdigheden og ringeagtede fromhed. v31 For det, der altid følger i hælene på uretfærdige menneskers overtrædelser, er ikke en kraft fra dem, de sværger ved, men derimod en retfærdig straf over dem, der synder.