Bryllup er en kærlighedsfest - og det står i kontrast til langfredag, der handler om kærligheden, som dræbes. -
- Arkiv
8. april 2009
Ser man på kirkeårets rytme, er det ikke særlig oplagt at placere et bryllup langfredag, mener sognepræst Andreas Thom
Spørgsmål:
Kan man blive gift langfredag?
Pia
Svar:
Kære Pia
Tak for dit spørgsmål, hvor du gerne vil have at vide, om man kan blive gift langfredag. Jeg kan sådan set godt forstå, at I synes, det ville være en oplagt dag at blive gift på, når I ser på jeres egen kalender. Det er jo midt i en række af fridage, og I ville have god tid til såvel at forberede festen som at komme jer bagefter. Jeres gæster ville også have nemt ved at sige ja. Det ville være de færreste, der havde arbejde, som forhindrede dem i at komme.
Men hvis I henvendte jer til mig som præst for at spørge, om jeg ville sige ja til et bryllup på langfredag, så ville jeg alligevel sige nej. Der er ganske vist ikke nogen love eller påbud, der direkte forbyder bryllupper på denne dag, Men alligevel mener jeg, det ville være problematisk – også når man ser bort fra, at påsken er en travl periode, hvor hele kirkepersonalet, har mange andre opgaver at fuldføre.
I det hele taget er der tale om et af de tilfælde, hvor kalenderårets rytme støder sammen med kirkeårets gang. Kirkeåret tager sin begyndelse den første søndag i advent – altså cirka en måned før det almindelige årsskifte. Det har sine egne årstider, der nogle gange harmonerer rigtig godt med de kendte årstider, og andre gange markerer nogle forskelle.
Pinse med de efterhånden ret populære friluftsgudstjenester er et eksempel på, hvordan kirkeårstiden harmonerer rigtig fint med slutningen af maj og starten af juni: Den tidlige sommers sol og varme leverer den perfekte ramme for kirkens fejring af det levende og grænseløse kærlighedsfællesskab, som kristendommen forkynder. Den dansende pinsesol er en fantastisk illustration af Helligåndens komme, Guds kærlighedskys. Et bryllup pinselørdag er absolut heller ikke udsædvanligt.
Når det gælder påsken, så er det i højere grad forskellene, der markerer forholdet mellem kirkens og dagligdagens rytme. Lige præcis på det tidspunkt, hvor forårsblomsterne for alvor er begyndt at springe ud, og hvor man får mere og mere lyst til at åbne sine døre og komme hinanden ved, så begynder kirken sin stille periode. Perioden fra Palmesøndag til påskedagenes slutning kaldes faktisk for den stille uge. I løbet af denne uges gudstjenester fortælles historien om Jesu sidste dage. Palmesøndag fortælles der om Jesu indtog i Jerusalem. Skærtorsdag om hans sidste nadver med disciplene. Langfredag fortælles der om arrestationen af Jesus i Gethsemane have, om torturen af ham. Der fortælles om hans dom til døden, korsfæstelsen, hans død og hans begravelse. Påskedag fortælles der om hans opstandelse.
Hvor pinsen er en udadvendt periode, er påsken indadvendt. Det er en uge, hvor det er muligt at reflektere over både behagelige og ubehagelige ting. Fortællingen om Jesu sidste dage handler i høj grad om, når mennesket kommer til kort. Den handler om grænsen for vores evner til at elske og gøre godt, om brutalitet og afstumpethed. Men så handler fortællingen også om en ny begyndelse, om vores grænser, der brydes. Om stenen, der bliver rullet fra graven, og om Kærligheden, der spirer ud af døden og ødelæggelsen.
Denne sidste optimistiske vending er vi dog ikke nået til endnu langfredag – den kommer først påskedag. Langfredag handler tværtimod om håbet, der slukkes og kærligheden, der slås ihjel. Det synes jeg ikke er de rigtige rammer for et bryllup.
Man kan selvfølgelig synes, at det er noget værre pjat at holde fast i denne ældgamle rytme i kirkeåret, når resten af samfundet ikke længere følger den. Men jeg synes faktisk, at det er en god ting at bevare kirkens lidt anderledes gangart igennem året. Det giver os mulighed for at reflektere og tænke over sider af menneskelivet, som vi normalt ikke så nemt finder udtryk for, og måske også få øjnene op for, hvilken betydning en kærlighedserklæring fra Gud til sin brutale skabning faktisk har.
At placere bryllupper på en langfredag ville svække denne ramme – derfor synes jeg, at det optimale var at undlade at gøre det.
Bedste hilsner
Andreas Thom
Sognepræst
FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano