Udklædning, masker, ris - alt sammen udtryk for overgivenhed og fest inden den triste fastetid med avsavn og forberedelse til påskebegivenhederne med centrum i Jesu henfrettelse og hans tilsynekomst efter døden. Kirken arbejder med kontraster. Det samme gjorde sig gældende i adventtidens tristhed op mod julens glæde. Hvis vi lever med i kirkeårets rytme finder vi en glæde i den indsigt i menneskesindet, som kirkens liturgi røber. Vi bevæges, så vi flytter os åndeligt talt. Vi bevæges ogå når måske til dybere indsigt i os selv, vore medmennesker og i universets opbygning. I det mindste forstår vi, at livet ikke kan være bare alvor eller bare spøg og fjas og at vekselvirkningen gør os åbne for de dybere sider af livets aspekter.