Ida Auken |
13. februar 2009
- Værsgo. Gå bare i gang med at forsøge at rense religionen ud af landets domstole. Mit bud er, at det er en opgave, man aldrig bliver færdig med, skriver Ida Auken i Kommentaren
Det har været ganske underholdende at følge diskussionen om dommeres ret til at bære tørklæde.
Repræsentanter fra Dansk Folkeparti er de eneste, der har meldt klart ud: at de kun mener, at det er én religion, nemlig islam, der er problemet.
Andre partier har derimod tvunget sig selv ud i et sekulært standpunkt med et argument om, at det her ikke handler om islam, men om at dommeren og retssalen skal fremstå neutral. Dermed røg ikke kun tørklædet, men også alle andre religiøse symboler. Og de politiske symboler er fulgt med i kølvandet på de religiøse. Ud med dem også.
Ud over at det virkelig er en uting, at staten blander sig i domstolenes arbejde på den måde, så er det også noget af et Sisyfos-arbejde, man har sat sig for med denne lov. For ikke så snart har man lavet udkastet til loven, før det går op for en snarrådig iagttager, at der jo er et kors i domstolsstyrelsens logo. Hvad nu? Skal det også væk. Nej, lød et af argumenterne, for logoet er kun placeret uden for domstolen, og det, vi diskuterer, er, hvad der sker inde i retssalen.
Men her kan det også blive ret svært at få religionen helt ud. Ikke mindst fordi de danske love er blevet til med stærk inspiration fra kristendommen og kanonisk ret, dvs. kirkelig lovgivning. De tidligste danske lovsamlinger, Jyske Lov (1241) og Danske Lov (1683), har kristendommen som eksplicit reference. Sammenhængen mellem straf og Guds vilje er tydelig. I Jyske Lov betragtes den straffende myndighed som Guds tjener, når han skaffer retfærdighed: thi idet han straffer og dræber Ugerningsmænd, da er han Guds Tjener og Landets Vogter, står der. Og i Danske Lov, der erstattede Jyske lov i 1683, er strafferetten sågar forsøgt bygget op over de 10 bud.
Hvad har det nu med os at gøre i dag? Ja, ganske meget, for store dele af Danske Lov er stadig gyldig. For små ti år siden forsøgte gruppen ”Frihed 2000” bestående af Kirsten Jacobsen, Kim Behnke og Tom Behnke at finde ud af, hvor store dele af Danske Lov, der stadig er i kraft.
Den daværende justitsminister Frank Jensen svarede, at det ville være for ressourcekrævende at finde ud af dette. Skal vi have renset kristendommen ud af retssalene, må det da være det mindste krav at finde ud af, hvad der stadig er tilbage af Danske Lov.
I mellemtiden har vi så fået en Grundlov i 1849. Den er blevet revideret et par gange, men Folkekirken optræder stadig blandt de første fire paragraffer sammen med den lovgivende, udøvende og dømmende magt.
Den er altså placeret som en fjerde statsmagt, og der kan argumenteres juridisk for, at der ikke må laves love i Danmark, der er i strid med denne paragraf, der giver folkekirken en særstilling. En muslim kan måske nok have vanskeligt ved at se det neutrale i det.
Så vanskeligt som det er at rydde op i forholdet mellem retten og religionen, så vanskeligt er det også at rydde op i symbolikken, der omgiver domstolene. Igennem mange år var det Gud, man stod til ansvar over for, når man sværgede at ville tale sandt i retten, og rent æstetisk har kirke og domstol lånt fra hinanden op gennem tiden, så kapper og præstekjoler, kirker og retssale, altre og skranker ofte kan ligne hinanden. Tænk bare på Københavns Byret, der nok er blevet forvekslet med Domkirken af en turist eller to. Så hvorfor ikke også flytte domstolene til mindre kirkelignende omgivelser.
Og nu vi er ved det, er der også noget med vores sprog. Må man fx sige ”sgu” i en retssal? Det betyder jo ”Så Gud”. Og tænk, hvis en dommer kom til at tale om at gøre ramaskrig, blive sat på en uriaspost, se skriften på væggen, blive vejet og fundet for let eller – for at citere statsministeren – om at skille fårene fra bukkene. Mit bud er, at vi ville være på Herrens mark, hvis vi skulle til at rense ud i sproget også.
Forslaget om, at dommere ikke må have tørklæder på, er paranoidt, uigennemtænkt og et knæfald for Dansk Folkepartis kampagne mod muslimer. Og det er kun at føje spot til skade, når flertallet forsøger at dække sig ind bag en sekulær position, der fejlagtigt tror, at man kan udrense religionen fra det offentlige rum.
FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano