Send artiklen Et retssystem uden religion er umuligt til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et retssystem uden religion er umuligt

Emneord for denne artikel

islam | kristendom | politik | sekulær | dommer | domstol | jura
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

- Værsgo. Gå bare i gang med at forsøge at rense religionen ud af landets domstole. Mit bud er, at det er en opgave, man aldrig bliver færdig med, skriver Ida Auken i Kommentaren

Det har været ganske underholdende at følge diskussionen om dommeres ret til at bære tørklæde.

Repræsentanter fra Dansk Folkeparti er de eneste, der har meldt klart ud: at de kun mener, at det er én religion, nemlig islam, der er problemet.

Andre partier har derimod tvunget sig selv ud i et sekulært standpunkt med et argument om, at det her ikke handler om islam, men om at dommeren og retssalen skal fremstå neutral. Dermed røg ikke kun tørklædet, men også alle andre religiøse symboler. Og de politiske symboler er fulgt med i kølvandet på de religiøse. Ud med dem også.

Ud over at det virkelig er en uting, at staten blander sig i domstolenes arbejde på den måde, så er det også noget af et Sisyfos-arbejde, man har sat sig for med denne lov.


For ikke så snart har man lavet udkastet til loven, før det går op for en snarrådig iagttager, at der jo er et kors i domstolsstyrelsens logo. Hvad nu? Skal det også væk. Nej, lød et af argumenterne, for logoet er kun placeret uden for domstolen, og det, vi diskuterer, er, hvad der sker inde i retssalen.

Annonce
Men her kan det også blive ret svært at få religionen helt ud. Ikke mindst fordi de danske love er blevet til med stærk inspiration fra kristendommen og kanonisk ret, dvs. kirkelig lovgivning.


De tidligste danske lovsamlinger, Jyske Lov (1241) og Danske Lov (1683), har kristendommen som eksplicit reference. Sammenhængen mellem straf og Guds vilje er tydelig. I Jyske Lov betragtes den straffende myndighed som Guds tjener, når han skaffer retfærdighed: thi idet han straffer og dræber Ugerningsmænd, da er han Guds Tjener og Landets Vogter, står der. Og i Danske Lov, der erstattede Jyske lov i 1683, er strafferetten sågar forsøgt bygget op over de 10 bud.

Hvad har det nu med os at gøre i dag? Ja, ganske meget, for store dele af Danske Lov er stadig gyldig. For små ti år siden forsøgte gruppen ”Frihed 2000” bestående af Kirsten Jacobsen, Kim Behnke og Tom Behnke at finde ud af, hvor store dele af Danske Lov, der stadig er i kraft.

Den daværende justitsminister Frank Jensen svarede, at det ville være for ressourcekrævende at finde ud af dette. Skal vi have renset kristendommen ud af retssalene, må det da være det mindste krav at finde ud af, hvad der stadig er tilbage af Danske Lov.

I mellemtiden har vi så fået en Grundlov i 1849. Den er blevet revideret et par gange, men Folkekirken optræder stadig blandt de første fire paragraffer sammen med den lovgivende, udøvende og dømmende magt.

Den er altså placeret som en fjerde statsmagt, og der kan argumenteres juridisk for, at der ikke må laves love i Danmark, der er i strid med denne paragraf, der giver folkekirken en særstilling. En muslim kan måske nok have vanskeligt ved at se det neutrale i det.

Så vanskeligt som det er at rydde op i forholdet mellem retten og religionen, så vanskeligt er det også at rydde op i symbolikken, der omgiver domstolene. Igennem mange år var det Gud, man stod til ansvar over for, når man sværgede at ville tale sandt i retten, og rent æstetisk har kirke og domstol lånt fra hinanden op gennem tiden, så kapper og præstekjoler, kirker og retssale, altre og skranker ofte kan ligne hinanden. Tænk bare på Københavns Byret, der nok er blevet forvekslet med Domkirken af en turist eller to. Så hvorfor ikke også flytte domstolene til mindre kirkelignende omgivelser.

Og nu vi er ved det, er der også noget med vores sprog. Må man fx sige ”sgu” i en retssal? Det betyder jo ”Så Gud”. Og tænk, hvis en dommer kom til at tale om at gøre ramaskrig, blive sat på en uriaspost, se skriften på væggen, blive vejet og fundet for let eller – for at citere statsministeren – om at skille fårene fra bukkene. Mit bud er, at vi ville være på Herrens mark, hvis vi skulle til at rense ud i sproget også.

Forslaget om, at dommere ikke må have tørklæder på, er paranoidt, uigennemtænkt og et knæfald for Dansk Folkepartis kampagne mod muslimer. Og det er kun at føje spot til skade, når flertallet forsøger at dække sig ind bag en sekulær position, der fejlagtigt tror, at man kan udrense religionen fra det offentlige rum.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

Et retssystem uden religion er umuligt

Slettet bruger, publiceret d.16/02 14:37 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Et retssystem uden religion er umuligt
Nu kender jeg ikke hele ordlyden af lovforslaget, men det kan da vel ikke være Ida Auken ubekendt, at det drejer sig om dommerens neutrale fremståen
og ikke hvilke gamle "grundlove" der ligger forud for denne lov eller hvilke evt. i fortiden indførte symboler, der findes i eller uden for retslokalet!

Vi er mange i dette land - ikke kun DFere - som desværre må konstatere, at den gode skik og brug førhen om, at den offentlig ansatte fremstår neutral i embedet uanset religion og politisk tilhørsforhold, uden love herom, kun uskrevne regler og respekt for embedet og dets brugere
ikke respekteres af nogle nydanske religiøse fanatikere, som også her vil ha' lov til at missionere og reklamere for deres private/personlige holdninger under embedsudøvelsen!

Det klæder ikke
en ellers lovende ung politiker så tydeligt at vise - i denne artikel - forsøg på manipulation af fakta og få fokus bort fra det væsentlige i loven,
og hvorfor den desværre er nødvendig!
Del Link

Re: Et retssystem uden religion er umuligt

Anonym, publiceret d.19/02 11:10 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Et retssystem uden religion er umuligt
Jamen det mest chockerende er da sådan en artikel med dens mangel på en tænkning, som går lidt under overfladen på den almindelige mudderkastning imellem dansk venstre- og højrefløj!! Vi har et DF, fordi danske politikere, især på venstrefløjen, hidtil er hoppet med på vognen, som reklamerer med "multikulturalisme" uden tilsynelandende at skænke det en smule gennemtænkning, hvad det skal betyde. Enhver overvejelse over, hvad det betyder i praksis og i politik er det hidtil lykkedes at feje ind under gulvtæppet med trusler om at skade integrationen - eller gøre knæfald for en kampagne mod islam.
Det er skuffende at se navnet Ida Auken under en tekst med så mange uigennemtænkte floskler.
Ja, dansk retssystem har kristne rødder - hvorfor skulle de kappes over af hensyn til indvandringen. Vore indvandrere søger vel hertil for at bo i landet Danmark, med den historie, vi har... Fortæl mig, hvorfor venstrefløjen har taget selvhad på programmet?
Forestil dig at flygte til USA p.g. af landets frihedstradition og så se USAs politikere reagere med at hade deres egen frihed?
I en dansk retssal skal der dømmes efter dansk lov.
Dansk lov er en i Folketinget vedtaget,demokratisk lov.
Demokratisk betyder, at uanset hvilke rødder Folketingets medlemmer har, så kan love altid debatteres. En henvisning til Gud slår ikke resten af Folketingets medlemmer med tavshed og frygt.
Det er en fejl, at Folketinget vil blande sig i retssystemets indre praktiske ordninger - for domstolene skal være uafhængige af den lovgivende magt. Det er en grundlæggende regel i et demokrati. Deri er der en fejl - men den er nok mest affødt af nervøsitet, bl.a. fordi så mange er blevet bange for offentligt at skelne mellem det at have religionsfrihed for alle i et samfund - og så det at give plads til religiøse signaler, der i sig bærer en afskaffelse af religionsfriheden - og de øvrige demokratiske friheder.
Tørklædet er blevet et symbol. Ikke kun på en personlig religiøs beslutning - eller en traditionel diskrimination af kvinder - men ikke mindst på den politiske islamismes fremmarch, også i Europa. Sharia i den sammenhæng er ikke kun tørklæde og bedetider, men et lovkompleks, der ikke er til debat blandt dem, som skal underkastes det, (men kun blandt de skriftkloge), og som bl.a. indeholder dødsstraf. For frafald fra Islam, for blasfemi (læs ehver kritik af islam) og f.eks. for homoseksualitet.
Jamen, man kan ikke vide, hvor meget sharia et tørklæde signalerer! Nej, burde tvivlen så ikke komme ressystemet til gode, frem for dommeren?
Og, hvad med den person, som selv er flygtet fra den teokratiske retstradition, som tørklædet repræsenterer.... stillet for en dansk dommer, med tørklæde. Hvad med tilliden til dansk ret?
Lad ikke hadet til DF få dig til at glemme, at den folkelige opbakning til dette parti måske ikke kun har sin grund i smålighed, fremmedfrygt og ukendskab til religion... men også i, at så få i de andre partier vil se, at det ikke er ligegyldigt, hvad man tror på....Heller ikke som grundlag for en samfundsorden. Og at demokratisk frihed er en sårbar størrelse, som det kostede at opnå, og som kan sættes over styr, hvis vi ikke tænker os om.
De bedste hilsner
KH
Del Link
flexblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

Stil dit eget spørgsmål til kristendom.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​