Migranter – den nye udfordring for kirkerne

”I søndags blev vores menighed fordoblet i antal – af 20 nydanskere”

Ovenstående lyder som et tænkt scenarie for mange menigheder, men er i de senere år blevet virkelighed ifølge tidligere lærer og frikirkepræst i Missionsforbundet Bjarne Nederby Jessen. Han taler i dag, tirsdag, i Birkebjergkirken i Næstved over emnet: Hvad vil det gøre ved kirken, hvis der pludselig kom 20 nydanskere ind?

- Det er jo ikke noget, der ikke kunne ske, fastslår Bjarne Nederby Jessen, og fortsætter:

- Hvis du ser på baptistkirken i Svendborg: Den var for nogle få år siden på ca. 20 ældre mennesker og en præst, der snart skulle på efterløn. Men en dag kom der pludselig en masse afrikanere, dvs. både afrikanere og burmesere kom over en længere periode, så der i dag nok er 100 nydanskere i menigheden. Folk var meget positive over for dem. En af de ældre fra menigheden udtalte: Tidligere var vi jo bange for, at menigheden ville forsvinde, når vi var væk, men nu har vi en opfattelse af, at den vil leve videre.

Hvilke udfordringer ser du i, at flere nydanskere går i kirke?

- Mange afrikanere kan opleve, at det hos os er lidt for tamt. Det er også en af grundene til, at mange nydanske kristne ikke føler sig så meget hjemme i folkekirken som i frikirkesammenhæng. Der skal være gang i den! Også i lovsange med enkle vers. Dér er afrikanerne jo hurtigt oppe at tromme og danse, siger Jessen.

Men hvad hvis præsten eller menigheden ikke bifalder de anderledes skikke i gudstjenesten?

- Så tror jeg, det bliver et problem, og det ender med, at nydanskerne går et andet sted hen eller danner en ren migrantmenighed. For de har brug for at udtrykke sig, siger han.