Henrik Meiner |
10. februar 2009
Der er lagt op til en spændende eftermiddag i Næstved, hvor foredragsholder Bjarne Nederby Jessen vil udfordre sine tilhørere med spørgsmålet: Hvad vil det gøre ved kirken, hvis der pludselig kom 20 nydanskere ind?
”I søndags blev vores menighed fordoblet i antal – af 20 nydanskere”
Ovenstående lyder som et tænkt scenarie for mange menigheder, men er i de senere år blevet virkelighed ifølge tidligere lærer og frikirkepræst i Missionsforbundet Bjarne Nederby Jessen. Han taler i dag, tirsdag, i Birkebjergkirken i Næstved over emnet: Hvad vil det gøre ved kirken, hvis der pludselig kom 20 nydanskere ind?
- Det er jo ikke noget, der ikke kunne ske, fastslår Bjarne Nederby Jessen, og fortsætter:
- Hvis du ser på baptistkirken i Svendborg: Den var for nogle få år siden på ca. 20 ældre mennesker og en præst, der snart skulle på efterløn. Men en dag kom der pludselig en masse afrikanere, dvs. både afrikanere og burmesere kom over en længere periode, så der i dag nok er 100 nydanskere i menigheden. Folk var meget positive over for dem. En af de ældre fra menigheden udtalte: Tidligere var vi jo bange for, at menigheden ville forsvinde, når vi var væk, men nu har vi en opfattelse af, at den vil leve videre.
Hvilke udfordringer ser du i, at flere nydanskere går i kirke?- Mange afrikanere kan opleve, at det hos os er lidt for tamt. Det er også en af grundene til, at mange nydanske kristne ikke føler sig så meget hjemme i folkekirken som i frikirkesammenhæng. Der skal være gang i den! Også i lovsange med enkle vers. Dér er afrikanerne jo hurtigt oppe at tromme og danse, siger Jessen.
Men hvad hvis præsten eller menigheden ikke bifalder de anderledes skikke i gudstjenesten?- Så tror jeg, det bliver et problem, og det ender med, at nydanskerne går et andet sted hen eller danner en ren migrantmenighed. For de har brug for at udtrykke sig, siger han.
Jessen fremhæver her frikirkemenighedernes succes med hurtigt at tage nydanskeres tilbedelsesformer gennem sang og musik til sig. Generelt mener han, at kirker, der får mange afrikanere ind, vil opleve megen lovsang.
Ser du det som en fordel, at der kommer afrikanere ind i menigheden?
- Ja, helt klart! Helt klart! Jeg tror, at de fleste menigheder vil få pustet nyt liv ind, ikke bare af afrikanere, men af nydanskere i det hele taget.
Jessen er af den opfattelse, at der har været forskel på frikirkerne og folkekirkens parathed i forhold til at tage imod nydanskerne:
-I den forbindelse har frikirkerne, som jeg ser det, været et skridt foran. Samtidig ser det ud til, at folkekirken er på vej. Rapporten er jo kommet i stand ved, at biskopperne er blevet enige om den, siger han.
Hvordan holder man på nydanskerne i menigheden?
- Det handler for mig meget om åbenhed, og også om at give dem opgaver og ansvar. Ligesom over for alle andre, der kommer til et nyt sted.
Jessens foredrag tager afsæt i en nylig rapport fra Det Mellemkirkelige Råd og Kirkernes Integrationstjeneste (KIT), der er en samlet analyse af nydanskeres kirkegang. Undersøgelsen, der implicerer et historisk samarbejde mellem folkekirken, frikirker og den katolske kirke, viser bl.a., at flere nydanskere går i kirke end i moskeen. Nydanskere er i dag nemlig primært kristne, som hører hjemme i menigheder fra gamle traditionelle kirker i Østeuropa og Mellemøsten eller nye karismatiske kirker i Asien og Afrika.
FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano