Enhver kultur kan vurderes ud fra Bibelen

Filmen "Australia" er præget af en moderne kulturrelativisme, der indeholder troen på, at alle kulturer er lige gode, og at ingen kultur kan sætte sig op over en anden. Tænkningen er tiltrækkende, men den overser det fundamentale spørgsmål om sandhed og ret i enhver kultur. For hvordan skal vi med dette kultursyn kunne hævde universelle menneskerettigheder og fastholde for eksempel kampen mod lemlæstelsen af kvinder i mange kulturer?

Kulturrelativismen rummer den vigtige indsigt, at ingen har ret til at dømme en kultur ud fra sin egen kulturs præmisser. Hermed afvises enhver form for evolutionistisk kultursyn eller etnocentrisme. Moderne missionstænkning arbejder da også med den forståelse, at der ikke findes én universelt gældende kultur. Enhver kultur må først forstås på dens egne præmisser ud fra et indre perspektiv. Først derefter kan den eventuelt vurderes i et perspektiv udefra.

Men samtidig er der almene og ”overkulturelle” værdier, der kan danne grundlag for denne vurdering. I enhver kultur er der træk, som kan anerkendes og værdsættes eller som må bekæmpes og afvises. Vurderingsgrundlaget er givet i Guds egen åbenbaring i Bibelen.

Den kristne åbenbaring er ikke et ahistorisk, tidløst budskab udenfor enhver kulturel kontekst. Tværtimod åbenbarer Gud sig ind i historien i gudsmennesket Jesus Kristus. Det er vidnesbyrdet om ham, der er kirkens mission. Teologisk betragtet kan mission derfor opfattes som oversættelse. Jesus blev som missionær sendt til verden som Guds tolk.

Apostelen Johannes udtrykker dette i sin berømte prolog: ”Ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne [Jesus], som selv er Gud … er hans tolk”. Gennem Jesu ord og gerning udtrykkes budskabet om Guds kærlighed og frelse ind i vores verden.

En missionær er derfor en oversætter. Budskabet om Jesus har altid forskelligt udtryk alt efter hvilken kultur, det oversættes til. Men det lader sig inkarnere, oversætte og udtrykke i enhver kultur.

Både historisk og aktuelt set er kultur- og sprogstudier derfor helt centralt i al mission. Missionærer må være tolke, der i ord og gerning kan oversætte budskabet om Guds kærlighed i Jesus Kristus.

Enorme bestræbelser bliver gjort på lingvistiske studier med henblik på bibeloversættelse og oversættelse af anden litteratur. Folkegrupper oplever glæden og stoltheden ved at få deres eget skriftsprog. De får en erfaring af, at Gud taler deres eget sprog. Og når de forstår evangeliet på deres egen kulturs præmisser, føjer der sig nye erkendelser og indsigter til kirkens samlede kundskab om Jesus Kristus.