Sune Skarsholm |
20. februar 2009
Tanken om, at alle kulturer er lige gode, kan være besnærende, men er farlig, skriver Sune Skarsholm i Kommentaren på kristendom.dk
Af Sune Skarsholm, generalsekretær for Dansk Ethioper Mission
Forleden var jeg i biografen med et hold venner for at se "Australia" med Nicole Kidman og Hugh Jackman i hovedrollerne. Filmen er en pudsig blanding af en komedie, en western og et melodrama. Den er propfyldt med klicheer om aristokratfruen og den rå australier, helte og skurke, den ædle vilde og politisk korrekthed om tolerance, køn og etnicitet. Omvendt er det hele fortalt så eminent godt og opsat med en æstetisk overbevisning, at jeg overgav mig. Det er en super film.
Filmens fortæller – drengen Nullah - har et problem. Hans far er hvid men moren er aboriginer. Den slags får betegnelsen gadekryds (bastarder), og de er jaget vildt. Gennem hele filmen trues Nullah med at blive sendt på genopdragelse på en missionsstation, hvor han skal reddes fra de oprindelige australieres ukristelige kultur.
Behandlingen af Nullah provokerede mig. Det vakte en smertelig erkendelse af at den slags overgreb mod mennesker er sket (og sker?) i Guds navn af gode velmenende missionærer. At de også er sket for eksempel i danskhedens navn i Grønland er nok værd at tænke over, men ikke mit ærinde her.
Det er en ubehagelig sandhed, at det evolutionistiske kultursyn med påberåbelse af den vestlige kulturs overlegenhed og af kristendommen som den højeste religion har præget missionstænkningen. Mission har derfor for mange en ubehagelig klang af kolonialisme og kulturimperialisme. Men dette billede af mission er ikke fuldt dækkende – hverken teoretisk, teologisk eller historisk set.
Filmen "Australia" er præget af en moderne kulturrelativisme, der indeholder troen på, at alle kulturer er lige gode, og at ingen kultur kan sætte sig op over en anden. Tænkningen er tiltrækkende, men den overser det fundamentale spørgsmål om sandhed og ret i enhver kultur. For hvordan skal vi med dette kultursyn kunne hævde universelle menneskerettigheder og fastholde for eksempel kampen mod lemlæstelsen af kvinder i mange kulturer?
Kulturrelativismen rummer den vigtige indsigt, at ingen har ret til at dømme en kultur ud fra sin egen kulturs præmisser. Hermed afvises enhver form for evolutionistisk kultursyn eller etnocentrisme. Moderne missionstænkning arbejder da også med den forståelse, at der ikke findes én universelt gældende kultur. Enhver kultur må først forstås på dens egne præmisser ud fra et indre perspektiv. Først derefter kan den eventuelt vurderes i et perspektiv udefra.
Men samtidig er der almene og ”overkulturelle” værdier, der kan danne grundlag for denne vurdering. I enhver kultur er der træk, som kan anerkendes og værdsættes eller som må bekæmpes og afvises. Vurderingsgrundlaget er givet i Guds egen åbenbaring i Bibelen.
Den kristne åbenbaring er ikke et ahistorisk, tidløst budskab udenfor enhver kulturel kontekst. Tværtimod åbenbarer Gud sig ind i historien i gudsmennesket Jesus Kristus. Det er vidnesbyrdet om ham, der er kirkens mission. Teologisk betragtet kan mission derfor opfattes som oversættelse. Jesus blev som missionær sendt til verden som Guds tolk.
Apostelen Johannes udtrykker dette i sin berømte prolog: ”Ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne [Jesus], som selv er Gud … er hans tolk”. Gennem Jesu ord og gerning udtrykkes budskabet om Guds kærlighed og frelse ind i vores verden.
En missionær er derfor en oversætter. Budskabet om Jesus har altid forskelligt udtryk alt efter hvilken kultur, det oversættes til. Men det lader sig inkarnere, oversætte og udtrykke i enhver kultur.
Både historisk og aktuelt set er kultur- og sprogstudier derfor helt centralt i al mission. Missionærer må være tolke, der i ord og gerning kan oversætte budskabet om Guds kærlighed i Jesus Kristus.
Enorme bestræbelser bliver gjort på lingvistiske studier med henblik på bibeloversættelse og oversættelse af anden litteratur. Folkegrupper oplever glæden og stoltheden ved at få deres eget skriftsprog. De får en erfaring af, at Gud taler deres eget sprog. Og når de forstår evangeliet på deres egen kulturs præmisser, føjer der sig nye erkendelser og indsigter til kirkens samlede kundskab om Jesus Kristus.
FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano