10 centrale værker i dansk teologi

3. N. F. S. Grundtvig: Sang-Værk til den Danske Kirke (ca. 1830 og frem)
Grundtvig er noget af det nærmeste, vi i Danmark kommer på en kirkefader, og det er næsten umuligt at overvurdere, hvor stor en betydning, han har haft for folkekirkens indretning og teologi.

Alligevel er han af mange kendt og elsket mere for hans omfattende salmedigtning, der senest er udgivet samlet i fem bind fra Gads forlag i starten af 1980’erne.

Grundtvig beskæftigede sig allerede tidligt med digtningen, fortrinsvis igennem de islandske eddaer, der omhandlede den nordiske mytologi. Grundtvigs sprog i salmerne afspejler gennemgående dette ved at være en form for oversættelse af det luthersk kristne til en dansk sammenhæng.

Projektet lykkedes så indgående, at det helt op til i dag er svært for mange danskere at tænke Danmark uden kristendom og kristendom uden danskhed.

4. Jens Glebe-Møller: Politisk dogmatik (1983)
I tråd med marxismens dominans i universitetsverdenen var der en international bestræbelse på at forene socialistiske ideer og det kristne næstekærlighedsideal.

I Danmark afspejledes denne tendens klarest i Jens Glebe-Møllers kontroversielle bog om politisk dogmatik. Bogen er et forsøg på at erstatte den klassiske kristne dogmatik, der er centreret omkring treenigheden af fader, søn og Helligånd, med en dogmatik der tager udgangspunkt i etikken.

For folk, der søger at begrunde en kobling imellem deres sociale engagement og deres kristne tro, er bogen nærmest ideel.

5. Johannes Sløk: Guds fortælling. Menneskets historie (1999)
Johannes Sløk var en af de store teologer i det tyvende århundrede i Danmark. Han var også med til at oprette Institut for Idéhistorie ved Aarhus Universitet, som han dog forlod til fordel for et professorat i etik på Teologi ved samme universitet ovenpå ungdomsoprøret.

Han påbegyndte efter at have tiltrådt professoratet i 1979 et stort projekt, der skulle beskrive hans samlede teologiske forståelse.

Det fyldte fire bøger, der senere blev samlet i denne ene. Bogen fokuserer på kristendommen som en måde at komme overens med livets trøstesløshed og få sit liv til at stemme overens med en større fortælling.

Som sådan samler Sløk dels op på den eksistentialistiske teologi fra begyndelsen og midten af det tyvende århundrede og peger frem imod den narrative teologi, der prægede den postmoderne teologiske forskning.

Alt sammen i et let sprog, der gør de komplicerede sammenhænge letforståelige og med et overskud, der bunder i både en arrogance og en komplet magtesløshed over for sprogets mystik.

6. Kaj Munk: Ordet (1932)
Kaj Munk var en højt profileret præst og skuespilforfatter, der under anden verdenskrig blev likvideret af den tyske besættelsesmagt på grund af sin sympati for modstandsbevægelsen.

Hans liv og levned er blevet dokumenteret meget i de senere år, og på trods af hans originale teologiske sammenkædning af kristendom og dansk nationalisme, står han stadigvæk først og fremmest som en genial dramatiker.

"Ordet" er ikke uden grund hans mest kendte stykke og det rummer en tidløs religiøsitet. Stykket begynder nærmest folkekomedieagtigt med en umulig kærlighedshistorie og fædrenes lettere latterlige udeståender med hinanden over deres religiøse tilhørsforhold.

Men i den sidste del af stykket bliver en af de komiske karakterer pludselig til kristen alvor, da der bliver behov for et vaskeægte mirakel – at vække en død til live.

Den store kontrast imellem fædrenes borgerskabskristendom og det forunderlige trosmirakel er blevet kritiseret, men den kan også ses som et udtryk for Munks hang til alvor i  kristeligheden. Det må handle om liv og død og ikke om, hvem man gider og ikke gider være sammen med.

7. Olfert Ricard: Ungdomsliv (1915)
Omkring år 1900 voksede en lang række kristne ungdomsorganisationer frem over hele verden, som regel under ledelse af karismatiske mennesker, der kunne begejstre ungdommen. I Danmark hed den karismatiske skikkelse Olfert Ricard, der stod i spidsen for KFUM i en generation fra starten af 10'erne.

KFUM begyndte sit liv i Danmark som en organisation, der eksplicit ville genoprette ungdommens fejlende kristenmoral. I "Ungdomsliv" skriver Olfert Ricard denne missions manifest.

Der er fokus på seksualmoralen og tonen er, hvad man i dag vil opfatte som streng, men hvad man dengang ville kalde ”kærlige krav”. Selv om vi i dag kan finde Ricards formaninger om selvtilfredsstillelsens syndighed meget gammeldags, spillede "Ungdomsliv" i første omgang en positiv rolle i forhold til den kristne læres udvikling i Danmark.

I anden omgang definerede en række toneangivende teologer sig imod Ricard, og "Ungdomsliv" har klart spillet en vigtig rolle i teologiens udvikling.

8. Tidehverv: Tidehverv nummer 1 (1926)
I dag er Tidehverv i den brede befolkning mest kendt for de to folketingsmedlemmer og præster Søren Krarup og Jesper Langballe, men bevægelsen – der hellere vil kaldes et arbejdsfællesskab – har en lang historie bag sig.

Oprindeligt var bevægelsen en modreaktion over for den moralske udlægning af kristendommen, der især centrerede sig omkring KFUM og Olfert Ricard, den karismatiske leder af ungdomsbevægelsen.

Kristendommen skulle gentænkes under inspiration fra den progressive eksistensteologi fra Tyskland. Troen skulle igen handle om væsentlige, eksistentielle problemer og ikke om hverdagsfnidder og enkeltsager.

Bevægelsen har taget mange andre ting op, men netop den klare afstandtagen fra moralisering har haft en enorm indflydelse på den dominerende danske teologi lige siden, og denne tidlige mission kommer glimrende frem allerede på side 1 af tidsskriftet Tidehverv.

9. K. E. Løgstrup: Opgør med Kierkegaard (1968)
K. E. Løgstrup var en af de første professorer på det Teologiske Fakultet i Århus, hvor han tjente som professor i etik indtil pensionen, kun afbrudt af en kort periode under besættelsen, hvor han måtte gå under jorden på grund af sit modstandsarbejde. Han så sin akademiske mission som at genindføre respekten for det, der er større end mennesket - det metafysiske - i en sekulær kontekst.

Løgstrup er dels kendt for sin bog ”Den etiske fordring” og dels for sin store, firebinds metafysik, men midt imellem kom dette værk, der i teologiske kredse vakte stor furore.

Værket forsøger at gøre op med Kierkegaards monumentale indflydelse på akademisk teologi ved at flytte fokus i den kristne tænkning fra Jesu korsfæstelse til hele skildringen af Jesu liv.

Løgstrup vil i højere grad involvere det mellemmenneskelige i den kristne tænkning og sætte fokus på etikken, og det er også her hans begreb om de suveræne livsytringer dukker op.

Livsytringerne – de metafysiske kræfter, der er større end mennesket, men har en indvirkning på menneskets liv og adfærd – blev videreudviklet i Løgstrups efterfølgende forfatterskab og er blevet indoptaget af de fleste af hans elever.

De mente, da bogen blev udgivet, at Kierkegaard fra da af var uaktuel. Sådan gik det ikke, men bogen er et glimrende indblik i en brydningstid i dansk teologi og er i modsætning til meget af Løgstrups prosa ganske overkommelig.

10. Søren Kierkegaard: Begrebet Angest (1844)
"Begrebet Angest" behandler en problematik, der bliver bestemmende for den eksistentialistiske kristendom og filosofi, der udspiller sig i Søren Kierkegaards kølvand.

Angest – eller angst – finder Kierkegaard i den fornemmelse, vi får, når vi står i en valgsituation, hvor det ikke er åbenlyst, hvad der er godt og hvad der er ondt.

Valget vil i stedet for at handle om at gøre det rigtige, gøre vores valg til det rigtige, fordi det nu engang var det vi gjorde.
Der er ingen rigtig eller forkert uddannelse at vælge, for eksempel, men det valg, man foretager, skaber grundlaget for vores person og vores senere valg.

Kierkegaard kæder denne tanke sammen med syndefaldstanken. Før Adam spiser af æblet, findes hverken godt eller ondt, derfor kan han ikke vælge det gode, men kun handle, og med sin handling bestemmer Adam menneskets skæbne til at leve i afstand til Gud. Han udelukker muligheden af at opnå det gode.

Den kristne opgave bliver for Kierkegaard så altid at handle på en måde, der ikke udelukker det gode. Begrebet Angest udfolder således grundproblematikken i den eksistentialistiske kristendom og giver et overkommeligt indblik i Kierkegaards arbejdsmetode og grundopfattelser.