Hvad symboliserer løven på kirkens relief?

Spørgsmål:

En billedsten i muren på Skrøbelev Kirke på Midtlangeland viser en løve med tredelt haledusk. Den har vendt hovedet, så munden er nær halen.
Nogen mener, at den spiser af sin hale, mens andre ser en fransk lilje som haledusk. Kirken er fra 1100-tallet. Hvilke udlægninger kan tænkes?

Bjørn

Svar:

Skrøbelev kirke har flere interessante billedsten, som stammer fra den oprindelige romanske kirke.

Der findes især i de jyske kvaderstenskirker rigtig mange relieffer hugget i granitsten. Mange af dem viser motiver, vi ikke i dag kan give en entydig forklaring på, hvilket man måske heller ikke kunne, da reliefferne blev hugget og betragtet for otte hundrede år siden. Løvelignende dyr optræder hyppigt, og de har alle en hale, der ender i en flot dusk.

Løven kan være et symbol på Gud. I Hoseas’ Bog 11,10 står der: "Herren skal de følge, han brøler som en løve. Når han brøler, kommer sønnerne skælvende fra vest."

Anbragt på portaler kan den have beskyttende funktioner.

Løven kan også symbolisere Djævelen. Første Peters Brev 5,8: ’Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge.’

Den franske lilje ’Fleur de lis’ forekommer allerede i den ældste kristne kunst og fra 1100-tallet i de franske kongers våbenskjold. Så Skrøbelev-løvens hale kan teoretisk set godt være udformet som den franske lilje. Fleur de lis kan symbolisere såvel treenigheden som Maria.

Ser man på den store variation af fremstillinger, må svaret nok være at løven - hvis de mange dyr overhovedet blev betragtet som løver - og udformningen af haledusken hverken i vores tidlige middelalder eller i vores egen tid kan sættes i bås som repræsenterende en fastlagt symbolik.

Axel Bolvig
Professor i kunsthistorie