Emil Fhær |
16. marts 2009
Gør hjemmet til et godt sted at bede med ti tips fra Beliefnet.com
Der sker så meget derhjemme, og mange ting står i vejen for, at vi får bedt. Vi kan ikke fokusere så godt, som vi gerne ville, skriver den amerikanske forfatter og taler
Maureen Pratt, der har formuleret ti råd, som er publiceret på
Beliefnet.com.
1. Find stilhedNår man åbner sit hjerte for bøn, behøver man ikke et stort fysisk rum. Man behøver fokus og stilhed. Hvad enten man beder på ét sted eller i flere rum, så sørg for, at der er stilhed. Lad stilheden fylde. Mærk Guds nærvær og bed.
2. Spred skønhed overaltHver dag møder de fleste af os problemer og hæslighed. Derfor kan det være godt at indrette sit hjem med smukke ting, som man kan opmuntres af, når man er hjemme. Det kunne for eksempel være et barns håndaftryk, en særlig blomst, et maleri eller et bibelvers. Lad disse skønne ting lede dig og inspirere din bøn.
3. Vær tilstede i tidenGennem det meste af dagen skal mange af os tilpasse vores tid i forhold til et skema. Når vi beder i vores hjem, kan det være en stor fordel at give slip på vores minut-til-minut aktiviteter, og overgive os til Guds tid. I stedet for at konsultere vores ur, når vi beder, så kan vi prøve at konsultere Guds ånd.
4. Nyd et vindue til verdenGuds skabelse er overalt omkring os, men ofte er dette ikke særligt tydeligt for os. At give tid til at sidde komfortabelt ved et vindue og observere fuglene, skyerne, træerne, eventuelt også regnen eller sneen, kan bringe os tættere på verden, og igennem bønnen til det hellige.
5. Involver sanserne
Anvend for eksempel musik, røgelse, bløde puder eller stearinlys, hvis det kan hjælpe dig og dine sanser til at være mere opmærksom, når du beder.
6. Hold dit hjem rent
At holde hjemmet rent er en måde at ære sit hjem og respektere sig selv og sine gæster, mener Maureen Pratt. Hun mener også, at det kan hjælpe med at gøre hjemmet velegnet til bøn.
7. Minimer rod
Hvis vores omgivelser er for rodede, kan det være vanskeligt at fokusere, når vi beder. Ved at reducere mængden af unødvendige ting vi har i vores hjem, kan vi gøre plads til at trække vejret i åbenhed og friskhed, mener Maureen Pratt.
8. Drop det nyeste udstyr
Dagens teknologi har sin ret i visse sammenhænge. Men når det kommer til bøn, kræves kun meget enkelt værktøj – et villigt og længselsfulgt hjerte og dedikeret tid.
Gud lytter til os, selvom vi ikke er forstærket via en mikrofon eller læser fra den nyeste udgave af Bibelen. Gud ved, hvad vi behøver, selvom vi ikke sms’er vores bønner.
9. Sig altid tak
En af de mest glædesfyldte former for bøn er taksigelse. Vi kan løfte vores ånd og vores hjerte ved at sige tak til Gud for alle hans gaver til os. For eksempel for vores tandbørster og vores tennissko, vores morgenmad og vores aftengab. Alt i vores hjem er værd at takke for.
10. Værn om freden
I et hvert hus hvor der bedes, er fred en vigtig del af bygningens spirituelle sundhed. Værn om freden mellem familiemedlemmer, i dit hjerte og i dine omgivelser, ved at udglatte uenighed med bøn. Find tid hver dag til at kultivere din egen ånd, og opnå harmoni og velbehag i hvert rum i dit hjem, specielt der hvor du oftest beder.
FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano