Biskoppens klædedragt

Hvad skabte bispemode, og hvorfor har nogle biskopper en høj hue på hovedet? Læs her om biskoppens klædedragt

Et af privilegierne som biskop er, at man får lov til at bære en overdådig festlig og traditionsrig dragt ved særlige gudstjenester og præsteordinationer.

Bispekåbens historie
Ordet kåbe er det danske navn for en regnkappe, som man brugte i den romerske oldtid.

Kåben har siden den romerske kejsertid udgjort en vigtig del af de europæiske fyrstelige salvingsdragter. Men siden 700-tallet har kåben haft en plads i kirkelig sammenhæng, og igennem middelalderen fik den betegnelsen 'cappa'.

Kåberne skabte pragt ved gudstjenester og processioner, hvor munke bar dem og biskopper ved præsteordinationer og kirkeindvielse. Den kunne også bæres af gejstlige, og var altså til at begynde med ikke forbeholdt biskoppen.

Efter reformationen er kåben blevet biskoppens kendetegn. Kirkeritualet fra 1685 foreskriver, at ved bispevielser skal bispen bære messeskjorte og bispekåber. Fra 1700-tallet og indtil 1840 er kåberne givet som æresklæder biskopperne, når de skulle deltage i de kongelige salvinger.

Præsteordinationer
Når biskoppen ordinerer præster er kåben og den sorte dragt, som kaldes en røkkelin, forskrevet, mens den præst som ordineres kun bærer den sorte dragt. Sammen med bispekåben bærer biskoppen et stort bispekors som tegn på biskoppens bekendelse til den kristne tro.

Bispestav og bispehue
I blandt andet den anglikanske og romerske-katolske kirke er det normalt, at biskopper stadig anvender en bispestav og bispehue ved højtidelige gudstjenester og processioner.

Bispehuen var oprindelig en høj, cylindrisk gejstlig hovedbeklædning, som senere blev den katolske paves og biskoppers kendetegn, for at symbolisere biskoppens særlige ypperpræstelige status. Staven har form som en hyrdestav, og symboliserer biskoppens hyrdeembede over kirken.

Jerikos rose skabte bispemode
Ved Christian d. 8.s kroning i 1840 skænkede kongen biskop af Sjælland M.P. Mynster en flot gylden bispekåbe med karakteristiske grønne jerikoroser på.

Jerikos rose var opkaldt efter en tør og brun ørkenplante, som kan overleve uden vand i årevis, men som frodigt springer ud i grønne farver ved blot en smule fugt. Det blev et symbol på frodigheden, og blomsterne blev normgivende for alle landets bispekåber helt frem til 1960.

København Domkirkes bispekåber
Når den nye biskop i Københavns Stift til august indtræder i sit embede, vil biskoppen overtage stiftets bispekåbe.

Københavns domkirke har en kåbe, som er tegnet af Edvard Jensen. Den er af hvid silke og har et stort fiskemotiv på sig, som er et kristent symbol siden oldtiden. Dog er denne kåbe så pompøs, at den med en vægt på 15 kilo er uoverkommelig at færdes i. Oveni den kommer den almindelige sorte kjole, som også udgør en solid dragt.

Derfor er der til Københavns biskop i 1986 anskaffet en rejsekåbe tegnet af Bodil Kaalund, og i 2000 fik man en nye kåbe lavet af Naja Salto, hvor jerikoroserne er gengivet i nye farver.

Kilder:
Hanne Frøsig Dalgaard: "Præsteklæder", 2003
FOLKEKIRKEN i København - kirkenikobenhavn.dk
Katolsk Minileksikon - katolsk.dk