Send artiklen Giv slip og find friheden til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Giv slip og find friheden

Anette Foged Schultz. -

Emneord for denne artikel

pilgrimsvandring | pilgrim | vandring | Schultz | pilgrimspræst
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Vandringen åbner sindet for bønnen, og igennem bønnen kommer bekymringsløsheden til os, skriver pilgrimspræst Anette Foged Schultz i sin blog

Den svenske pilgrimspræst i Vadstena, Hans Erik Lindstrøm, har med 7 ord forsøgt at indkredse pilgrimsvandringens essens. Det der kendetegner pilgrimmens liv. Det pilgrimmen får under vandringen. Han taler om, at vandringen giver: Langsomhed. Stilhed. Frihed. Bekymringsløshed. Enkelhed. Spiritualitet og fællesskab. Og mon ikke det er, hvad mange af os går efter, når vi går?

Langsomheden der bestemmer over os undervejs, fordi vi umuligt kan bevæge os hurtigt, når vi vandrer. Vandringen sætter os ned i tempo og modsiger os i vores hastige, overfladiske gang gennem livet.

Langsomt bevæger vi os ad vejen. Vi går, og langsomt bevæges sindet undervejs. Vi bliver nærværende her og nu. Opmærksomme på dem vi møder og slår følge med. Opmærksomme på vores egen indre stemme og opmærksomme på Guds tale til os.

Gud kalder os igen og igen til opbrud. Kalder os ud af vores forsøg på at sikre os – eller ud af den illusion, at vi kan sikre os -  når det drejer sig om de væsentlige forhold i livet. Livet, døden og kærligheden. Det er, når vi er dér, hvor vi er: Så sårbare som vi er og så afhængige af fællesskabet, som vi ér, uden facader, dér kan vi komme i kontakt med både Gud og medmennesket. Dér i mødet bliver vi til – og det er hér, vi mærker, at vi er både krop og ånd. At vi er i live. At vi er mennesker. Derfor er der så mange af os, der går efter langsomheden.

Annonce
Og stilheden. Stilheden, der giver mulighed for at lytte. Lytte indad og opad. Vi kan lytte til den indre stemme og til Guds stemme, der taler til os altid, men som mange af os ofte lukker af for. Det er besværligt at lytte, for lytter vi, så må vi lægge livet om. Lytter vi, må vi standse op. Afbryde vores bevidstløse jagt på sikkerhed. Vores af og til krampagtige forsøg på at fylde tomrum ud med travl aktivitet.

Det kan gøre ondt at lytte. Når vi lytter, kan vi måske høre smerten i sindet som trænger sig på og vil have rum. Smerten, der kommer med livets tab, og som intet menneske undgår. Smerten, der er forbundet med kærligheden og tabet af den. Det kan gøre ondt at lytte, men det gør også fri. For når vi lytter, kan vi – ud over at høre smerten – også høre Skaberens stemme. Ham der sætter os fri med ord som: Frygt ikke! Du er min! Jeg er dig altid nær!

Friheden finder vi, når vi giver slip på alt det, vi forsøger at få magt over. Alt det, som ikke er i vores magt. På forunderlig vis bliver disse grundvilkår for menneskelivet tydelige for os under vandringen. I bønnen: Herre Jesus Kristus ske din vilje! sættes vi fri til at være til stede i livet hér og nu. Eller i bønnen: Herre, vis mig din vej og giv mig vilje til at gå den!

Vandringen åbner sindet for bønnen, og igennem bønnen kommer bekymringsløsheden til os. Når vi lægger dét, vi ikke selv magter i Guds hånd. Enkelheden gør bekymringsløs: Se, hvor lidt jeg behøver! Jeg kan klare mig med dét, der kan være i en rygsæk! Det er ikke hus og sommerhus og biler og andre materielle ting, der gør mig lykkelig. Nej, det er dét at møde det andet menneske. Knytte bånd og følges ad. Dele dagen og vejen.

Fællesskabet opstår undervejs – fællesskab med det menneske jeg møder på vejen og fællesskab med Gud. Vi er forbundet. Forbundet af kærlighedens Ånd. Spiritualitet kalder man det også – at jeg er et menneske, der er krop OG ånd - og ved ånd forbundet med min Gud og med mit medmenneske.

Alt dette går vi efter, når vi går! At finde ind til livets kerne. Hans Erik Lindstrøms ord rammer helt centralt, og med langsomheden, stilheden, friheden, bekymringsløsheden, enkelheden, fællesskabet og spiritualiteten følger livsglæde og livsmod. Alt i alt giver det nærvær. Væren NU – det er det samme, som at få livet igen!

Og når vi mærker, at vi er i live, kan vi også mærke frygt, sorg og vrede. Følelser, som de fleste af os helst vil af med, men som ingen af os kan komme udenom, så længe vi er i live. Det får mig til at tænke på nyindsatte pilgrimspræst i Trondheim, danske Berit Schelde Christensens ord på Nordisk pilgrimstræf i Oslo i februar. I sit indlæg ”Drømme og visioner for tjenesten i Nidaros” taler hun om at finde flere ord, der kendetegner pilgrimmens liv. Berit Schelde Christensen henter inspiration i Sankt Olav-traditionen med ord som: Mod og udholdenhed, livskraft, vildskab, hengivelse og overgivelse, kamp og tjeneste. Disse ord er hermed videregivet til inspiration og eftertanke. Måske kan du selv føje flere ord til? Hvad går du efter? Hvad giver vandringen dig?
 
Som afslutning vil jeg nævne ordet forsoning, som et ord der kan stå som overskrift for enhver pilgrimsvandring. Undervejs kommer livet til mig. Fortidens glæder og sorger. Vildveje og afveje. Mit liv og alt hvad det rummer, står tydeligt for mig, mens jeg vandrer dér på vejen, som noget jeg ikke kan komme af med eller uden om. Vandringen fører mig til en erkendelse af at: Det er, som det er! Og en forsoning hermed, så at jeg kan leve med mit liv, som det var og er, fordi jeg endnu engang møder kærlighed, og fordi evangeliet igen og igen fortæller mig: Du er elsket, som du er!

Jeg ønsker dig god vandring!
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

flexblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

Stil dit eget spørgsmål til kristendom.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​