Giv slip og find friheden

Den svenske pilgrimspræst i Vadstena, Hans Erik Lindstrøm, har med 7 ord forsøgt at indkredse pilgrimsvandringens essens. Det der kendetegner pilgrimmens liv. Det pilgrimmen får under vandringen. Han taler om, at vandringen giver: Langsomhed. Stilhed. Frihed. Bekymringsløshed. Enkelhed. Spiritualitet og fællesskab. Og mon ikke det er, hvad mange af os går efter, når vi går?

Langsomheden der bestemmer over os undervejs, fordi vi umuligt kan bevæge os hurtigt, når vi vandrer. Vandringen sætter os ned i tempo og modsiger os i vores hastige, overfladiske gang gennem livet.

Langsomt bevæger vi os ad vejen. Vi går, og langsomt bevæges sindet undervejs. Vi bliver nærværende her og nu. Opmærksomme på dem vi møder og slår følge med. Opmærksomme på vores egen indre stemme og opmærksomme på Guds tale til os.

Gud kalder os igen og igen til opbrud. Kalder os ud af vores forsøg på at sikre os – eller ud af den illusion, at vi kan sikre os -  når det drejer sig om de væsentlige forhold i livet. Livet, døden og kærligheden. Det er, når vi er dér, hvor vi er: Så sårbare som vi er og så afhængige af fællesskabet, som vi ér, uden facader, dér kan vi komme i kontakt med både Gud og medmennesket. Dér i mødet bliver vi til – og det er hér, vi mærker, at vi er både krop og ånd. At vi er i live. At vi er mennesker. Derfor er der så mange af os, der går efter langsomheden.

Og stilheden. Stilheden, der giver mulighed for at lytte. Lytte indad og opad. Vi kan lytte til den indre stemme og til Guds stemme, der taler til os altid, men som mange af os ofte lukker af for. Det er besværligt at lytte, for lytter vi, så må vi lægge livet om. Lytter vi, må vi standse op. Afbryde vores bevidstløse jagt på sikkerhed. Vores af og til krampagtige forsøg på at fylde tomrum ud med travl aktivitet.