0 indlæg det seneste døgn
Ja man kan jo starte med at Paulus læse 1.korr. 15 om kristus
opstandelse.
Jesus opstandelse var en forløber for os.
" Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen."
Men lad os høre hvad Paulus ellers skriver:"
v35 Men nogen vil spørge: Hvordan opstår de døde, og hvad slags legeme får de? v36 Tåbe! Det, du sår, får ikke liv, hvis ikke det dør. v37 Og det, du sår, er ikke den plante, der kommer op, men et nøgent korn, enten af hvede eller af en anden slags. v38 Men Gud giver det den skikkelse, han vil, og hver slags korn sin skikkelse. v39 Ikke alt kød er ens, men det er forskelligt for mennesker, kvæg, fugle og fisk. v40 Der findes både himmelske legemer og jordiske legemer; men de himmelske har én slags glans, de jordiske en anden. v41 Solen og månen og stjernerne har hver sin glans, og stjerne adskiller sig fra stjerne i glans.
Vi skal altså opstå ligesom kristus med en ny glans en anden skikkelse nøjagtig som jesus.
Maria kunne nemlig ikke kende Jesus hun troede det var havemanden.
Så selvom det kan være lidt svært at forstå, men vi tro skriftens ord og hvile på det.
Men vi må arbejde på at få folk tilbage til bibelen, for uden tro er det umulig at behage Gud.
Vi må tro på Jesus, for kun gennem ham er der frelse, ellers kan alt spekulation om hvad der sker når vi dør være ligemeget, for så ender vi ikke der.
Jesus er døren vejen sandheden og livet.
teologi frelser ikke din sjæl, men det gør troen på Jesus.
Troen mål er vor sjæls frelse læs 1.peter
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Hvad betyder ”kødets opstandelse”? til din ven.
Hvad betyder ”kødets opstandelse”?
OpstandelseJesu liv, død og opstandelse genindsætter mennesket i pagten med den evige skaber. At være kristen vil sige, at lade sig fastholde i, at vores liv aldrig leves forgæves, for vi er favnet og båret af Guds evighed. Vi er Guds, ikke tidens, eller syndens eller dødens.
- Arkiv
| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener. |
Læs også
Emneord for denne artikel
Mennesket er en enhed af krop og sjæl. En opstandelse kun for sjælen er utænkelig i kristendommen, skriver teolog og ph.d. Jonas Jørgensen i kristendom.dks brevkasse
Spørgsmål:
I den apostolske trosbekendelse lyder det til sidst: "Vi tror på ... kødets opstandelse ...", mens der i den nikænske trosbekendelse er ”de dødes opstandelse”.
Jeg finder tanken om kødets opstandelse ganske morbid og tænker på zombier, mens "de dødes opstandelse" henleder på en persons tanker, sjæl og virke fortsætter efter døden.
Hvad er så forskellen på de to trosbekendelser på det punkt, og hvorfor har man valgt "kødets"?
Stefan
Svar:
Kære Stefan
Tak for dit spørgsmål om opstandelsen, og om hvordan den apostolske bekendelses ord om kødets opstandelse og den nikænske bekendelses ord om de dødes opstandelse skal forstås.
Annonce
Grundlæggende kan man sige, at den kristne kirke gennem tiden har lært, at sådan som syndernes forladelse betegner den nuværende kristne erfaring af frelse, sådan betegner kødets eller de dødes opstandelse frelsens fuldendelse i fremtiden.
Den kristne forståelse af opstandelsen er først og fremmest formet af de vidnesbyrd om Jesus’ opstandelse, som var et af de grundlæggende apostolske vidnesbyrd. Jesus’ opstandelse var både en overvindelse af den død, som var menneskets blindgyde, og en fuldendelse af den kristne frelse.
Der er fra et kristent teologisk synspunkt ikke nogen forskel på bekendelsen af kødets eller de dødes opstandelse. For i modsætning til den almindelige græske (hellenistiske) tænkning, som kun kunne forestille sig et liv hinsides døden som et fortsat liv for sjælen efter at kroppen var død og forgået, så ser kristendommen ikke krop og sjæl som adskilte enheder men som sammenhængende i en grad så den eneste mulighed for liv efter døden er en kødets opstandelse. Uden kroppen ville mennesket ikke være sig selv.
I den apostolske trosbekendelse lyder det til sidst: "Vi tror på ... kødets opstandelse ...", mens der i den nikænske trosbekendelse er ”de dødes opstandelse”.
Jeg finder tanken om kødets opstandelse ganske morbid og tænker på zombier, mens "de dødes opstandelse" henleder på en persons tanker, sjæl og virke fortsætter efter døden.
Hvad er så forskellen på de to trosbekendelser på det punkt, og hvorfor har man valgt "kødets"?
Stefan
Svar:
Kære Stefan
Tak for dit spørgsmål om opstandelsen, og om hvordan den apostolske bekendelses ord om kødets opstandelse og den nikænske bekendelses ord om de dødes opstandelse skal forstås.
Den kristne forståelse af opstandelsen er først og fremmest formet af de vidnesbyrd om Jesus’ opstandelse, som var et af de grundlæggende apostolske vidnesbyrd. Jesus’ opstandelse var både en overvindelse af den død, som var menneskets blindgyde, og en fuldendelse af den kristne frelse.
Der er fra et kristent teologisk synspunkt ikke nogen forskel på bekendelsen af kødets eller de dødes opstandelse. For i modsætning til den almindelige græske (hellenistiske) tænkning, som kun kunne forestille sig et liv hinsides døden som et fortsat liv for sjælen efter at kroppen var død og forgået, så ser kristendommen ikke krop og sjæl som adskilte enheder men som sammenhængende i en grad så den eneste mulighed for liv efter døden er en kødets opstandelse. Uden kroppen ville mennesket ikke være sig selv.
Grunden til dette syn er, at kristendommen har overtaget sin forståelse af mennesket fra jødedommen, som anser mennesket for at være en enhed af krop og sjæl. For kristendommen er der derfor ikke tale om to forskellige dele af mennesket når der tales om ’krop’ og ’sjæl’, men der er tale om to perspektiver på den samme enhed: det hele menneske. Mennesket er menneskeligt ved at være denne enhed af krop og sjæl, dvs. enheden af kropsligt, følelsesmæssigt, åndeligt og bevidst liv.
Betoningen af kødets opstandelse (f.eks. 1. Korinterbrev 15,53) vender sig derfor mod en forestilling om at sjælen efter døden fortsætter sin eksistens uafhængigt af legemet eller i et andet legeme (reinkarnation).
Er denne forståelse så overhovedet mulig for nutidens kristne? Identiteten mellem det kød, vi har nu og den kommende opstandelsesvirkelighed, er vanskelig - for ikke at sige umulig - at forestille sig, så længe vi tænker om forholdet mellem tid og evighed som et lineært forløb.
Spørgsmålet er derfor, om der ligger en anden tidsforståelse end vores lineære tidsforståelse bag den kristne bekendelse af kødets opstandelse: er det muligt at de dødes kødelige opstandelse i fremtiden vil vise, hvad der allerede nu udgør vores konkrete virkelighed, nemlig at det evige allerede er til stede i vores timelige og kropslige verden, og at tiden er en sammenfletning af evighed og timelighed (f.eks. Johannesevangeliet 5,24)?
Jonas Adelin Jørgensen
Cand.theol. og ph.d.
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
