Send artiklen Hvad er kreationisme? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad er kreationisme?

Kreationister tror på, at jorden blev skabt, som det står i Bibelen. -

- Stock.xchng

Emneord for denne artikel

skabelse | kreationisme | videnskab
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Gud skabte jorden på syv dage - det er hovedsagen for en kreationist

"Gud skabte himlen og jorden".
 
Ovenstående er at finde i Bibelen, og er man kreationist, tager man denne sætning helt bogstaveligt. Kreationisme er troen på, at skabelsen foregik præcist, som det står i Bibelens skabelsesberetning. Det betyder bl.a., at Darwins udviklingslære ikke godtages.

Kreationisme må ikke forveksles med folkekirkens skabelsesteologi, som er bygget på troen på en skabende og opretholdende Gud. Kreationister står for en helt teksttro kristendom, som især er udbredt i USA.

Begrebet kreationisme bruges meget bredt, men der er forskellige varianter blandt tilhængerne i dag. De mest yderliggående er de såkaldte ’flat earthers’, som hævder, at jorden er flad, og geocentrikerne, som mener, at jorden ikke drejer, samt at den er i centrum af universet.

Gammeljords-kreationisme eller ungjords-kreationisme
De fleste kreationister deler sig i to overordnede grupper: Ungjords-kreationister og gammeljords-kreationister. Ungjords-kreationister fastholder, at jorden er ganske ung. De udregner, at den er skabt for 6-10.000 år siden, baseret på Det Gamle Testamentes mange stamtræer.

Annonce
Gammeljords-kreationisme, som har betydeligt flere tilhængere end ungjords-kreationisme, deler sig i flere retninger, men der er enighed om, at jorden er væsentligt ældre end 10.000 år. Der argumenteres på forskellig vis ud fra bibelske kilder for, hvordan jorden kan være så gammel.

Den gamle jord forklares bl.a. af gap-teorien, som hævder, at Gud skabte universet (1Mos 1,1-2), og først skabte verden flere millioner år senere (1Mos 1,3-31). Arkæologiske fund, som er ældre end 10.000 år, tilskrives derfor en form for ur-verden, der eksisterede før skabelsesugen.

En anden mulighed for gammeljords-kreationisterne er dag-alder-teorien. Den hævder, at de seks dage i skabelsen ikke var almindelige dage af 24 timers varighed, men derimod store tidsperioder af ubestemmelig længde.

Videnskab?
De fleste kreationister mener, at der er videnskabeligt belæg for deres teorier, og mange synes også, at skabelsesteorierne burde inkluderes i skolernes pensum. Kreationisme er især populært i USA, men i Danmark har det stadig kun få tilhængere. Videnskabsfolk definerer typisk kreationisme som religion og accepterer det ikke som en videnskabelig teori.   

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

flexblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock

Stil et spørgsmål til kristendom.dks brevkasse

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​