Kirsten Nielsen |
6. april 2009
I Det Gamle Testamente virker Gud ofte meget menneskelig. I Jobs Bog er han som en usikker far, der prøver sin søn, skriver teologiprofessor Kirsten Nielsen i brevkassen
Spørgsmål:
Jeg forstår ikke fremstillingen af Gud i fortællingerne om Job i Bibelen. Hvordan kunne Gud lade sig overtale af djævelen til at ødelægge en god mands liv? Dræbe hans husdyr og børn?
Det forekommer mig svagt fra Guds side, at han lyttede til djævelen og ødelagde Jobs liv i stædig iver efter at bevise Jobs kærlighed til Gud for djævelen. Burde han ikke blot have forsaget djævelen? Hvordan bør man tolke denne fortælling?
Med venlig hilsen Solveig
Svar:
Kære Solveig!
Tak for dit spørgsmål. Jeg forstår godt, at du har svært ved at forstå det gudsbillede, vi møder i Jobs Bog. De fleste steder i Det Gamle Testamente er Gud jo skildret som en stærk Gud, der selv bestemmer, hvad der skal ske.
Men indimellem er der fortællinger, hvor Gud virker meget menneskelig. For eksempel fortælles det, at Gud på et tidspunkt fortrød, at han havde skabt menneskene og derfor sendte den store vandflod, der udryddede alt levende bortset fra Noa og hans familie og de dyr, der var i arken (1 Mos kap. 6-8).
Gud kan altså ud fra gammeltestamentlig tankegang godt fortryde. Gud kan også tage fejl i betydningen, at Gud ikke forudser alt, hvad der skal ske. F.eks. skabte Gud Adam som det første menneske, men først efterhånden fandt Gud ud af, at det ikke var godt for Adam at være alene. I Det Gamle Testamente er der derfor grænser for Guds indsigt.
Det er det samme, der sker i Jobs Bog. Gud kan ikke gennemskue, om Job virkelig er så loyal, som Gud hidtil har troet. Da Satan sår tvivl i Guds hjerte, er Gud nødt til at prøve Job. Satan er i Jobs Bog skildret som en af Guds sønner (kap. 1, 6). Satan står Gud nær, og derfor lytter Gud til ham.
Jeg læser fortællingen sådan, at Gud er skildret som en far med to sønner. Sønnerne er Satan og Job. Gud foretrækker Job, som han er meget stolt af. Satan ligner en jaloux storebror, som er rigtig godt træt af, at hans far praler af "lillebror" Job. Derfor prøver Satan at sætte ondt for Job ved at lokke Gud til at prøve Jobs loyalitet. Gud elsker Job, men så snart mistanken er sået, må Gud prøve efter, om Job virkelig er en lydig "søn". Og det er Job!
Fortælleren af Jobs Bog vil forklare, hvordan det kan gå til, at en from mand som Job alligevel rammes af så mange ulykker. For sådan er livet jo engang imellem. Ikke alt, hvad der sker i denne verden, er retfærdigt. Men fortælleren vil ikke gå så langt, at han gør Satan ansvarlig for alt ondt. Så hellere lade Gud stå som en usikker far, der for en tid prøver sin elskede søn, inden han igen giver Job sin velsignelse.
Prøv at læse om Jesu fristelse i ørkenen i Matthæusevangeliet kap. 4. Også her prøver Gud sin elskede søn, og djævelen er Guds redskab.
Vi ville nok mene, at Gud burde kende Job og Jesus så godt, at det ikke var nødvendigt at sætte dem på prøve. Men pointen i Bibelen er snarere, at vi mennesker kan komme ud for noget, som virker uretfærdigt, men som Bibelen ser som Guds måde at prøve os på, måske endda med djævelen som sit redskab. Det er ikke nogen rar tanke.
Derfor har Jesus også lært os at bede: Led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde (eller den onde). Det forstår jeg sådan, at vi beder om, at Gud ikke vil friste os, sådan som han fristede Jesus i ørkenen. Vi kan - for Jesu skyld - sige til Gud: Vil du ikke godt lade være med at friste os. Du fristede Jesus, og han faldt ikke for fristelsen. Ligesom Jesus døde i mit sted, så lad fristelsen i ørkenen være stedfortrædende, så jeg ikke skal fristes. For du ved jo godt, at jeg ikke ville kunne modstå en sådan fristelse.
Jeg forstår bedst Jobs Bog, når jeg læser den sammen med Fader Vor og ser Jobs Bog som en forløber, hvor man drøfter lidelsens problem og meningen med, at Gud prøver mennesker.
Du kan læse mere om Jobs Bog og Jesu fristelse i Kirsten Nielsen: Satan - den fortabte søn? Anis 1991.
Med venlig hilsen
Kirsten Nielsen
Professor i Det Gamle Testamente