Den stille uge

 
I kirkeårets rytme lever vi med i vort frelsesmysterium. At vi gang på gang kommer tilbage til samme mysterium giver os mulighed for fordybelse. Det giver os mulighed for som hele mennesker at leve med i Guds eget mysterium.
 
Især den stille uges liturgi giver os denne mulighed, for der sker så meget, som inddrager hele vor person.
 

Ugen indledes med lidelseshistorien
Den stille uge falder i år den 5.-12. april.  Fejlagtigt bliver den stille uge ofte kaldt påskeugen, men sidstnævnte begynder med påskedag og afsluttes med søndag efter påske.  Den stille uge er afslutningen på fastetiden.
 
Den stille uge indledes med palmesøndag. Søndag samles hele menigheden et sted uden for kirkerummet, hvor præsten indvier grenene, som derefter deles ud. Under sang går vi i procession til kirken, hvor vi som indledning til den stille uge stående hører lidelseshistorien.
 
Selv om man ikke er katolik, kan det være en god oplevelse at deltage i denne gudstjeneste som i alle de andre af den stille uges gudstjenester.  Dagspressen annoncerer tidspunkterne.
 
Dette skrives palmesøndag om aftenen. Jeg kom af helbredsmæssige årsager ikke til messen i dag. Første gang i mit 48-årige katolske liv.
 
Tirsdag i den stille uge er der en særlig højtidelig højmesse i Sankt Ansgars Kirke, hvor biskoppen indvier de hellige olier, som i årets løb bruges til salvelse ved dåb og konfirmation og til salvelse af syge. Kirken er fuld den dag, og der er en særlig stemning: Biskoppen beder jo Helligånden komme over disse olier, som skal formidle hans komme til mennesker med velsignelse og helbredelse.

 

Det hellige sakramente
Skærtorsdag fejrer kirken indstiftelsen af nadveren. I den katolske kirke begynder gudstjenesten kl. 17. I fastetiden har der været få eller ingen blomster i kirken, men i dag er alteret smukt pyntet med hvide blomster.
 
I nogle kirker har man bevaret - eller genoptaget - den oprindelige tradition, hvor præsten - i domkirken biskoppen - vasker tolv mænds fødder i mindet om, at Jesus vaskede sine disciples fødder. Det er en både bevægende og smuk ceremoni, som anskueliggør Guds egen ydmyghed: Jesus fornedrede sig selv og blev mennesker lig, og han bøjede sig for mennesket og tjente det. Guds almagt er ingen dominans, men afslører sig som kærlig ydmyghed.
 
Gudstjenesten bevarer sit festlige præg indtil messens centrale led: Forvandlingen af brød og vin til Jesu legeme og blod. Derefter skifter stemningen, og den er nu vendt mod Langfredag. Umiddelbart efter messen afklædes alteret, og billeder tilhylles med et sort eller violet klæde.
 
Det hellige sakramente føres til et sidealter, som er pyntet med lys og blomster, og foran dette alter er der aftenen igennem tilbedelse. I vores kirke har vi fælles middag, hvor vi spiser lam, og derefter skiftes vi til at være i kirken til midnat. Men også mange udefra kommer i aftenens løb og tilbringer lang tid i bøn.


Korsets hyldest 
Langfredag begynder menigheden med fælles morgenbøn kl. 8, med læsninger fra Det gamle Testamente, som peger hen på langfredag, med fælles bøn af Salmerne m.m. Den højtidelige gudstjeneste er klokken 15. Stående hører menigheden oplæsning af lidelseshistorien, og efter prædikenen finder korsets hyldest sted. Præsten bærer korset op gennem kirken. Tre gange standser han op og synger: “Se det kors, hvorpå verdens frelser hang”, og menigheden svarer: “Kom lad os tilbede”. Korset placeres nu foran alteret, og alle går op og kysser det, mens man synger: “Hil dig frelser og forsoner”.

Den lange ventedag 
Lørdag er den lange, lange ventedag. Klokken 23 begynder vigilien, det vil sige vågegudstjeneste i bøn og bibellæsning. Vi samles uden for kirken, hvor der er tændt et lille bål. Præsten og ministranterne kommer ud, og præsten tænder under bøn påskelyset: Et stort tykt lys med årstal 2009. Ved dette nye lys får alle i menigheden deres lys tændt, og i procession går vi så ind i den mørke kirke. Præsten standser tre gange og hæver lyset op, mens han synger: “Kristus, verden lys”, og menigheden svarer: “Gud ske tak og lov”. Derefter veksles mellem sang, bøn og læsninger fra Det gamle Testamente -begyndende med skabelsesberetningen og siden tekster, der peger hen mod påsken,
 
I denne gudstjeneste indvies dåbsvandet, og hvis der er voksne dåbskandidater, døbes de altid påskenat. Efter denne indvielse fornyer de tilstedeværende deres dåbsløfter, og præsten bestænker dem med det nyindviede vand til minde om dåben. Derefter fortsætter messen som sædvanlig, men med al den fest, som kor og menighed kan præstere.
 
Men selv om klokken er godt på den anden side af midnat, når messen er slut, går vi ikke hjem, for nu er der agape, som egentlig betyder kærlighedsmåltid.
 
Nu begynder påskeugen, som afsluttes med hvide søndag; kaldet sådan, for på den dag lagde de nydøbte i Oldkirken deres hvide klæder, som de havde båret siden dåben påskenat. Men den glade påsketid varer lige til pinse. 

Læsning der kan anbefales som læsning i den stille uge:
Martin Lönnebo: Vor frelsers vej til korset (Borgens Forlag 1992).
Sebastian Olden-Jørgensen: Korsvejen (Katolsk Forlag).