Send artiklen En påskenat i lysets tegn til din ven.
En påskenat i lysets tegn
PåskelysNatten til påskesøndag holdte den katolske kirke i Århus påskemesse,hvor kirkens store påskelys spredte sig til hundredvis af mindre lys i hænderne på menigheden
- Stock.xchng
Annonce
flexblock
TEMA: Påske
Læs hele temaet her
Andre temaer
Her er artiklen i temauniverset
Læs også
Eksterne links
Skrevet af
I den katolske kirke holder man påskevigilie natten til påskesøndag, hvor man fejrer overgangen mellem langfredags mørke og påskemorgens opstandelseslys
Klokken nærmer sig 22.00 påskelørdag på strøget i Århus. Imellem lukkede tøj- og elektronikbutikker står en mørklagt katolsk kirke, som dog trods mørklægningen på ingen måde er lukket denne påskeaften. Indenfor er kirken fyldt op med flere hundrede forventningsfulde mennesker i alle aldre, der venter på, at påskelyset bliver båret ind til årets påskevigilie, som er en særlig påskeaftenmesse, som også bruges i nogle folkekirker.
En kirke badet i levende opstandelseslys
I den katolske kirke i Århus sidder menigheden i en stor ellipse langs kirkens ydrevægge, og derfor kan alle have blikket rettet mod indgangen, hvor kirkens tre præster og en flok unge hvidtklædte drenge - og piger tænder og velsigner et højt, tykt og hvidt påskelys.
I mørket slår lysets kraftige skær ind i kirkens mørke, og der er helt stille indtil den ene præst begynder at messe, og hele menigheden rejser sig for påskelyset, som bæres ind i procession igennem kirken, som et symbol på Kristus som verdens lys, der sejrer over mørket.
Fra det store påskelys spredes flammen hurtigt til de mange hundrede små stearinlys, som folk har købt i indgangen, indtil kirken står badet i levende lys.
Annonce
Påskelæsninger
Da påskens lys er tændt, læser forskellige fra menigheden tekster op fra Det Gamle Testamente (1.mos 1-2,2, 2.mos 14,15-15,1 og Esajas Bog 55,1-11), som peger frem mod opstandelsen i Det Nye Testamente. Ind imellem vekselsynger et kirkekor om tekstens budskab.
I modsætning til folkekirken sidder man ned under læsningerne, mens man står op under bøn og vekselbøn, hvor menigheden svarer præsten.
En kirke badet i levende opstandelseslys
I den katolske kirke i Århus sidder menigheden i en stor ellipse langs kirkens ydrevægge, og derfor kan alle have blikket rettet mod indgangen, hvor kirkens tre præster og en flok unge hvidtklædte drenge - og piger tænder og velsigner et højt, tykt og hvidt påskelys.
I mørket slår lysets kraftige skær ind i kirkens mørke, og der er helt stille indtil den ene præst begynder at messe, og hele menigheden rejser sig for påskelyset, som bæres ind i procession igennem kirken, som et symbol på Kristus som verdens lys, der sejrer over mørket.
Fra det store påskelys spredes flammen hurtigt til de mange hundrede små stearinlys, som folk har købt i indgangen, indtil kirken står badet i levende lys.
Da påskens lys er tændt, læser forskellige fra menigheden tekster op fra Det Gamle Testamente (1.mos 1-2,2, 2.mos 14,15-15,1 og Esajas Bog 55,1-11), som peger frem mod opstandelsen i Det Nye Testamente. Ind imellem vekselsynger et kirkekor om tekstens budskab.
I modsætning til folkekirken sidder man ned under læsningerne, mens man står op under bøn og vekselbøn, hvor menigheden svarer præsten.
Opstandelse i lys og lyd
Klimakset i denne særlige påskegudstjeneste er, da kirken markerer Jesu opstandelse ved, at alt levende og elektrisk lys i kirken bliver tændt, orglet spiller og både en kraftig klokke indenfor og de store klokker i kirketårnet bimler for fulde kraft ud over menigheden og hele Århus centrum.
Præsten løfter Det Nye Testamente i vejret og går ned til alteret, og læser om kvinderne, der finder graven tom (Mark 16,1-8). Bagefter holder en anden præst en kort prædiken, hvor han blandt andet fortæller, at Kristi lys og opstandelse er for alle mennesker, og menigheden gentager i et kraftfuldt kor:
”Kristus er opstanden – Ja, han er sandelig opstanden.”
De hellige sakramenter
Som en tradition helt tilbage fra oldkirken holdes der dåb og firmelse i kirken påskenat. I år blev tre voksne døbt i den katolske menighed i Århus, og efter et tre gange ja til dåben blev de nydøbte iklædt en hvid dragt, som et symbol på, at de nu er genfødt til et liv i Kristus. I forbindelse med dåben var der læsning fra Romerbrevet 6,3-11, som handler om den døbtes fællesskab med Kristus.
I den katolske kirke er firmelse også et helligt sakramente. Firmelse svarer til folkekirkens konfirmation, hvor dåben og troen bekræftes.
Også de mennesker som konverterer til den katolske kirke bliver firmet, og på denne særlige nat valgte fem voksne offentligt at bekende deres nye tro og kirke. Efter firmelsen blev de nye konvetitter velsignet med Helligånden af præsterne.
Klimakset i denne særlige påskegudstjeneste er, da kirken markerer Jesu opstandelse ved, at alt levende og elektrisk lys i kirken bliver tændt, orglet spiller og både en kraftig klokke indenfor og de store klokker i kirketårnet bimler for fulde kraft ud over menigheden og hele Århus centrum.
Præsten løfter Det Nye Testamente i vejret og går ned til alteret, og læser om kvinderne, der finder graven tom (Mark 16,1-8). Bagefter holder en anden præst en kort prædiken, hvor han blandt andet fortæller, at Kristi lys og opstandelse er for alle mennesker, og menigheden gentager i et kraftfuldt kor:
”Kristus er opstanden – Ja, han er sandelig opstanden.”
De hellige sakramenter
Som en tradition helt tilbage fra oldkirken holdes der dåb og firmelse i kirken påskenat. I år blev tre voksne døbt i den katolske menighed i Århus, og efter et tre gange ja til dåben blev de nydøbte iklædt en hvid dragt, som et symbol på, at de nu er genfødt til et liv i Kristus. I forbindelse med dåben var der læsning fra Romerbrevet 6,3-11, som handler om den døbtes fællesskab med Kristus.
I den katolske kirke er firmelse også et helligt sakramente. Firmelse svarer til folkekirkens konfirmation, hvor dåben og troen bekræftes.
Også de mennesker som konverterer til den katolske kirke bliver firmet, og på denne særlige nat valgte fem voksne offentligt at bekende deres nye tro og kirke. Efter firmelsen blev de nye konvetitter velsignet med Helligånden af præsterne.
Nadver og fredshilsen
En vigtig bestanddel af den katolske gudstjeneste er eukaristien (nadveren), hvor vin og brød forvandles til Jesu blod og legeme. Inden indstiftelsen af nadveren synger menigheden fadervor og bringer fredshilsner. En fredshilsen betyder, at man giver hånden til dem man sidder i nærheden af og ønsker dem Guds fred.
Nadveren som forvandles til Jesu blod og legeme, fordrer stor ære, og i den katolske kirke er normalt at knæle ned på gulvet mens indstiftelsen og forvandlingen af nadveren sker. Når en svag klokkelyd slår, betyder det, at det nu ikke længere er vin og brød, men Jesu blod og legeme, præsterne står med i hånden.
Til forskel fra almindelig altergang i folkekirken, hvor man knæler foran alteret, har man i den katolske kirke i Århus flere små nadverstationer, hvor menigheden går forbi og drikker fra samme kalk eller dypper oblaten i kalken. Det gør man for at understrege nadveren som et fællesskabsmåltid.
Efter nadveren blev der sunget flere kendte påskesalmer som for eksempel ”Krist stod op af døde” og præsten velsignede menigheden, som klokken 00.30 myldrede ud i den århusianske nat fyldt op med budskabet om Jesu opstandelse.
Hvilken påskesalme er den bedste?