Er der behov for en ledelsesreform i folkekirken?

På Kristeligt Dagblads opfordring giver bispekandidaterne her deres bud på folkekirkens ledelsesmæssige udfordringer

Da bispekandidaterne i sidste uge mødtes til valgmøde i Christianskirken, var folkekirkens organisation og ledelse nogle af stridspunkterne. Kristeligt Dagblad har spurgt de seks kandidater til posten som øverste gejstlige myndighed i København, om folkekirken har behov for en ledelsesreform. Her følger et sammendrag af deres svar

Biskoppens rolle er lederskab snarere end ledelse Kaj Bollmann svar er, at der er behov for en fortsat udvikling af folkekirkens ledelse snarere end en dramatisk reform, og han peger på en udvikling i retning af større gennemskuelighed og klarhed. Der skal efter hans mening være en mere klar skelnen mellem den overordnede ledelse og den daglig ledelse på alle niveauer. Biskoppen skal i den forbindelse i højere grad praktisere lederskab end daglig ledelse. Og i Kaj Bollmanns optik indebærer det et fokus på det ledelsesredskab, der hedder formulering af visioner og konkrete mål.

- Biskoppens rolle handler mere om lederskab end ledelse - tilsynet med præsterne, teologisk inspiration, skabelse af en fælles dagsorden og en fælles visionsproces, skriver Kaj Bollmann.

Biskoppens rolle er at fungere som inspirator og rådgiver Anders Gadegaard pointerer i sit indlæg, at kirkens indretning så vidt muligt skal svare til kirkens budskab, og at man ikke bør sætte den flade struktur over styr i ønsket om mere eller tydeligere ledelse. Der er derfor ikke ikke behov for en reform, men snarere brug for mere bistand til kirkens menighedsråd, så de kan varetage deres opgaver. Ifølge Anders Gadegaard går biskoppens ledelsesrolle i to retninger. Biskoppen skal dels fungere som inspirator og rådgiver over for menighedsrådene, og dels i en arbejdsgiverrolle over for præsterne.

- Hvis jeg bliver biskop, vil jeg glæde mig til at genindføre en moderniseret udgave af bispevisitatsen: besøge hver enkelt meninghed, efter at man har haft lokale målsætningsdebatter, for at lytte til ønskerne og idéerne til kirkelivet hvert enkelt sted - og så sammen finde løsninger på, hvordan det bedst kan realiseres, skriver Anders Gadegaard.

Ledelse er at skabe en samarbejdskultur Peter Skov-Jakobsen vender problemstillingen på hovedet. I stedet for at diskutere folkekirkens eventuelle ledelsesproblemer, vælger han at stille spørgsmålet: Har folkekirken en samarbejdskultur? Biskoppens ledelsesmæssige ansvar er ifølge Peter Skov-Jakobsen at skabe forbindelse mellem mennesker og indhente viden fra dem, som ved besked. En biskop skal med andre ord skabe de bedste muligheder for, at folkekirkens medarbejdere kan vejlede hinanden og skabe fælles indsigt, og der er behov for en effektivisering af denne vejledningskultur.

- Jeg kan godt lide vores flade struktur, men der skal arbejdes på den. Der skal både arbejdes på at gøre den mere effektiv, men også på at den er vejledningens og kollegialitetens struktur. Jeg kan godt lide de strukturer, hvis magt beror på overtalelsens kunst - også selv om det tager tid! skriver Peter Skov-Jakobsen.

Folkekirken mangler en ledelsesstruktur Under overskriften "Haves: lidelse. Ønskes: ledelse" fremlægger Andreas Christensens det synspunkt, at folkekirken helt grundlæggende mangler en ledelsesstruktur, man kan reformere. Andreas Christensen vurderer, at den manglende struktur er grobund for mange af de konflikter og misforståelser, der opstår i folkekirken, og at det derfor er et problem, som bør løses. Inden folkekirken lægger sig fast på en styreform, er det imidlertid nødvendigt at skabe klarhed om de fælles mål og drømme for folkekirkens arbejde.

- Men før vi begynder at strukturere en egentlig ledelsesstruktur, bliver vi nød til at at være enige om, hvad vi vil med vores kirke. Vil vi forandring? Vil vi stabilitet? Vil vi tryghed? vil vi vækst? Vil vi udvikling? Mange af de misforståelser og konflikter, der opstår i folkekirken, skyldes en manglende afklaring af, hvor vi er på vej hen, og hvilke drømme vores arbejde er hængt op på, skriver Andreas Christensen.

Ledelse er visioner for fremtidens folkekirke Tine Lindhardt mission for fremtidens folkekirke er en kirke, der tager udgangspunkt i sin mission og opgave om at forkynde Kristus som hele verdens frelser. Det er en opgave, der skal inddrage alle folkekirkens ansatte, og som bedst løses med en ledelsesstruktur baseret på visionært lederskab: Folkekirkens ledelse skal kende vejen frem og have øje for, at de enkelte skridt på vejen giver mening i en større sammenhæng. Tine Lindhardt mener, at de ledelsesmæssige prioriteringer i den forbindelse bør være vejledning, støtte, opmuntring, anerkendelse og feedback, så kirkens ansatte kan opdage nye muligheder og få lyst til at prøve nye veje.

- Opgaver løses nu engang bedst af dem, der arbejder med dem i det daglige og som kender til forholdene - ikke ved at færdige løsninger presses ned over hovedet på een. Så det er ikke ledelse i den forstand, der efterspørges, derimod lederskab, skriver Tine Lindhardt.

Bedre ledelse inden for gældende rammer Asser Skude skriver i sit blogindlæg, at den nuværende ledelsesform i udgangspunktet er tilstrækkelig, men at der er plads til forbedringer. Han peger konkret på fem områder, hvor der bør sættes ind. De administrative veje skal forenkles og smiddiggøres; personaleledelsen kan forbedres ved at placere den i provstierne; samarbejdet mellem menighedsråd og præst bør være gensidigt og forpligtende, og hvis det kører af sporet skal provsten eller biskoppen træde til; præsternes arbejdsvilkår skal forbedres igennem udviklingssamtaler og supervision;tjenestemandsordningen bør bevares, da den sikrer præsterne frihed og tryghed.

- Den nuværende folkekirkelige ordning er en hyldest til de lokale og gode kompetencer. Lokale kræfter har i vid udstrækning indflydelse på alle tre planer: på stiftsplan, provstiplan og menighedsrådsplan. En væsentlig forudsætning er dog, at lægfolket og præsterne virkelig også anvender deres mandat på alle planer, skriver Asser Skude.