Karriere i militæret
Søster Mary Elizabeth blev født som biologisk mand i 1938 i Pontiac, Michigan. Selvom hun allerede siden 3-årsalderen vidste, at hun ikke var ligesom andre drenge, forsøgte hun - som mange andre i den situation - at undertrykke sine transseksuelle tendenser.

I et håb om en normal tilværelse gjorde hun en imponerende karriere i USA’s Søværn og Hær og var udsendt både på Hawaii og i Vietnam. Uden at kunne undertrykke sin transseksualisme længere opsøgte hun i midten af 70’erne hjælp, blev diagnosticeret som transseksuel, gennemgik en kønsskifteoperation og hed nu Joanna Michelle Clark.

I starten accepterede Hæren hendes kønsskifte, men da de højerestående instanser fandt ud af hendes baggrund, blev hun afskediget. Joanna accepterede ikke afgørelsen og lagde en sag an imod Hæren. Hun vandt og fik en erstatning på 25.000 dollars.

Stiftede selv nonneorden
I slutningen af 1970’erne fik Joanna et religiøst kald og begyndte at arbejde på at blive nonne. Sammen med to andre kvinder, som ikke var transseksuelle, stiftede hun en orden af den Hellige Elizabeth af Ungarn. I 1988 aflagde Joanna sine evighedsløfter og blev en episkopal nonne, idet hun antog navnet Mary Elizabeth.

Den episkopale kirke var indforstået med hendes fortid og accepterede det, indtil pressen blev involveret. Konflikten førte til, at søster Mary Elizabeth forlod menigheden og tog til et fjernt landområde i staten Missouri for at vogte køer og bespise de fattige. Under dette ophold mødte hun to mænd, som var døende af aids. Hun indså, at det næsten var umuligt for hiv-smittede og aids-ramte i de tyndtbefolkede områder på landet at søge oplysninger om sygdommen og behandlingsmulig-hederne uden at miste anonymitet.

Berørt af disse oplevelser gik det pludselig op for søster Mary Elizabeth, hvad hendes mission skulle være. “Aha, nu ved jeg, hvad jeg skal gøre!” som hun selv udtrykte det. Hun tog da til Californien, og samtidig med at hun passede sine invaliderede forældre, kom hun i gang med at skabe et elektronisk kartotek om hiv og aids, som fire år senere udviklede sig til det, vi i dag kender som AIDS Education and Global Information System (AEGiS), den største og mest besøgte informationsdatabase om hiv og aids på Internettet.

Søster Mary Elizabeth er stadig aktiv
I dag er Mary Elizabeth søster i The American Catholic Church in the United States (en mindre uafhængig menighed, som følger den romersk-katolske kirkes ritualer).

På trods af sit skrøbelige helbred er hun stadig aktiv. I sit sidste brev fortalte hun, at de, som mange andre organisationer fra den ikke-erhvervsmæssige sektor, er ramt af finanskrisen og lukker deres kontor i slutningen af denne måned. De vil dog fortsætte med at arbejde hjemmefra. “Med en smule held skal vi nok overleve krisen og fortsætte med at forbedre vores site,” tilføjede hun optimistisk.

Gennem årene er søster Mary Elizabeth blevet anerkendt for sin indsats både i USA og i udlandet. Hun har i tidens løb modtaget adskillige priser, deriblandt Award of courage fra American Foundation of AIDS Research, Crystal Heart Award fra San Diego GLBT Center, Joan of Arc Award fra Orange County Community Foundation og Virginia Prince Award.

Den perfekte kristne findes ikke
Personligt kan jeg ikke stoppe med at beundre søster Mary Elizabeth, som med sit eksempel har vist, hvordan man skal følge sit kald, uanset hvor i livet man befinder sig. Derfor kan jeg heller ikke forstå, når én af debattørerne fra debatten, som jeg har omtalt i indledningen, insisterer på, at hvis en transseksuel kvinde absolut ønsker at gå i kloster, skal vedkommende gøre det som munk.

Men hvad gør man, hvis man får et kald på et tidspunkt i sit liv, hvor man ikke kan være munk, hvor der ingen vej er tilbage? Skal man virkelig afslå Guds kald? Skal man takke nej?

Både i Biblen og i kirkehistorien er der talrige eksempler på mennesker, som ikke altid levede op til forestillingen om den perfekte kristen, før de fik deres kald. Gang på gang har vi set mennesker med en fortid – toldere, prostituerede, kristenforfølgere, grusomme forbrydere – som ændrede deres tilværelse, efter de var blevet berørt af Gud. Derfor har jeg svært ved at forstå, hvorfor det skulle være anderledes i tilfælde med transseksuelle.

Alexandra Petrosoff er cand.mag. og har selv gennemgået en kønsskifteoperation