Når arrangører af pilgrimsvandringer beretter om flere snørede vandrestøvler, og turistkontorer oplever en øget interesse blandt danskerne for at gå, så hænger det ifølge Anne Skare Nielsen sammen med vores ønske om at opsøge det originale. -
- colourbox.
Kirsten Grube |
15. juni 2009
En række danskere har ifølge fremtidsforsker Anne Skare Nielsen udviklet forbrugs-bulimi, hvor et materielt overforbrug får dem til at drømme om ferie præget af enkelhed. Nogle af disse bulimikere tager på pilgrimsvandring
Tidens store plusord er originalitet. Det er budskabet fra fremtidsforsker Anne Skare Nielsen fra Future Navigator. I lighed med andre af tidens tendensforskere peger hun på, at originalitet er kodeordet til at forstå det moderne menneskes prioriteringer anno 2009.
- De store ord netop nu er passion, energi, tid, tilstedeværelse, tillid, autenticitet og ikke mindst originalitet. Det er alt sammen knaphedsressourcer og er derfor i høj kurs, siger hun.
Når arrangører af pilgrimsvandringer beretter om flere snørede vandrestøvler, og turistkontorer oplever en øget interesse blandt danskerne for at gå, så hænger det ifølge Anne Skare Nielsen sammen med vores ønske om at opsøge det originale.
Ordet originalitet har, ifølge Anne Skare Nielsen, tre betydninger, som alle kommer i spil i pilgrimsvandringen. Oprindeligt betyder ordet
tæt på kilden. Siden kom det til at betyde
godt kopieret, mens det i dag også kan bruges om noget, som er
innovativt og ligefrem provokerende.
- På en klassisk pilgrimsvandring går du mod et gammelt helligt sted. Med andre ord bevæger du dig mod den oprindelige kilde. Du finder ikke selv på vejen, men går ad en rute, som mange andre har gået før dig. Det giver tryghed, siger hun og fortsætter:
- Samtidig får man en fælles reference at trække på. Det er et uhyre enkelt koncept, hvor man går ad støvede stier og drikker halvlunkent vand, men det bliver alligevel eksotisk, fremtidsrettet og originalt på den innovative måde, fordi det har sjæl, autenticitet og giver mulighed for fordybelse, siger hun.
Flertallet af danskere foretrækker stadig at holde ferie i en campingvogn, men Anne Skare Nielsen har som fremtidsforsker indstillet kikkerten på dem, som vælger det anderledes. ”De hippe” kalder hun dem.
Blandt de hippe er børnefamilier, som ikke tager på tre ugers camping, men tager børnene med til Afrika for at bygge en skole eller flyver til Spanien med rygsækken for at sætte kurs mod pilgrimsrejsemålet Santiago de Compostella.
Man kan kende de hippe på, at de prøver at leve efter en selvvalgt enkelhed. Det er en gruppe af velfærdsdanskere, som har udviklet, hvad der bedst kan beskrives som ’produkt-bulimi’.
- Det er familier, som har det store hus og køber, hvad de ønsker sig. De er som bulimikeren, der spiser og spiser for så at kaste op. Midt i deres materielle overforbrug savner de noget eksistentielt, og de stiller ofte spørgsmål til meningen med deres arbejdsliv, som, de synes, tager for meget af deres tid, siger Anne Skare Nielsen.
Interessen for pilgrimsvandringer et af flere signaler om, at drømmeferien ændrer sig. Der er et voksende ønske om, at vores ferie skal kunne noget. I de seneste år har velvære været i fokus i ferien. Men interessen for wellness-branchens tilbud om afslappende varme lavasten svøbt i bløde håndklæder har toppet. Vi er blevet mere nøgterne, når vi planlægger drømmeferien. Det vurderer sociolog Eva Steensig fra firmaet Lighthouse CPH, som har specialiseret sig i at tolke forbrugeradfærd.
- Vi orker ikke flere mentale kram i blød frotté, men spørger om det virker. I stedet for at blive behandlet af massører, vil vi hellere se folk i kitler, som kan dokumentere, at deres behandling hjælper. Og i stedet for bare at slippe væk fra hverdagen, vil vi have en mere rendyrket form for fordybelse, siger hun.
Den rendyrkede form for fordybelse finder man, når man går ud i naturen som vandrer eller på en egentlig pilgrimsvandring.
- Stilheden og fordybelsen er ikke noget eksotisk og fancy, som man skal rejse langt væk til et kloster i Tibet for at finde. Ved at vandre giver man sig selv tid til fordybelse på en enkel og rendyrket måde, fortæller Eva Steensig.
Når man lytter til de to forskeres beskrivelse af vores væmmelse ved forbrug og glæden ved enkelhed, så kan det lyde som om, at vi er på vej mod en ikke-materialistisk tid. Det er dog ikke tilfældet.
- Lige nu er der en ret speciel stemning blandt forbrugerne, som ikke mindst er forårsaget af finanskrisen. Det er lidt som i New York efter 11. September 2001, hvor man stod skulder ved skulder og tænkte, at alt bliver anderledes. Men efter få måneder er tingene igen ved det gamle, siger hun og fortsætter:
- Der vil vokse en ny form for materialisme frem. Vi har et behov for at vise andre, hvordan vi klarer os og positionere os gennem forbrug. Det bliver næppe i form af en ny Gucci-taske. En ny materialisme vil indføre nye statussymboler, som det endnu er for tidligt at sige, hvad bliver, siger sociolog Eva Steensig.
FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano