Hvad laver en pave?

I teorien har paven suveræn magt over kirken, men det er naturligvis for meget til, at én mand kan overkomme det. Derfor har han en stor stab, Kurien, til at hjælpe sig. I praksis bliver det også Kuriens ledere, kardinalerne, der tager mange af de vigtige beslutninger.

Paven bor på et palads i Vatikanet i Rom. Når han ikke er rundt omkring i verden på officielle besøg, går det meste af hans tid med at bede, holde gudstjeneste, mødes med kardinaler, biskopper og andre ledere, læse breve og teologiske bøger og skrive taler. Om onsdagen holder paven audiens, hvor man kan få lov til at se ham tæt på, hvis man har reserveret plads i god tid.

Valgt som 78-årig
Den nuværende pave, Benedict XVI, har været i embedet siden 2005, da kardinalerne valgte ham som efterfølger for Johannes Paul II, der var død kort forinden. Det er meget sjældent, at en pave forlader sit embede, før han dør. Sidst det skete var i 1415, da Gregor XII abdicerede for at afslutte en splittelse (skisma) i kirken. På dette tidspunkt var der hele tre mænd, der på samme tid gjorde krav på titlen som pave. Af dem er det dog kun Gregor XII, der officielt er blevet anderkendt af eftertiden som pave. De andre kaldes for "modpaver".

Eftersom paveembedet er det absolut højeste embede, man kan opnå inden for den romersk-katolske kirke, vælges man oftest til pave i en moden alder. Benedict XVI var lige fyldt 78, da han blev valgt, og han havde allerede flere gange forgæves bedt pave Johannes Paul om lov til at gå på pension. Før valget var han nemlig leder for den vigtige Troslærekongregation, som er en afdeling af Kurien, der står for at fremme den rette katolske lære.