Hvad er forskellen på vandring og pilgrimsvandring? Ifølge pilgrimspræst Elisabeth Lidell handler vandring om at komme fra A til B. Pilgrimsvandring inddrager derimod en yderligere dimension. -
- Henrik Lahn Abildskov (foto-deling)
Kirsten Grube |
3. juli 2009
Når man vandrer som pilgrim, føjer man en ekstra dimension til den ydre fysiske vandring. Længslen efter en åndelig destination er en del af rejsen
Hvad er forskellen på vandring og pilgrimsvandring? Ifølge pilgrimspræst Elisabeth Lidell handler vandring om at komme fra A til B. Pilgrimsvandring inddrager en yderligere dimension.
- Når man går som pilgrimsvandrer, går man med Gud. Man vender sind og tanker opad, fortæller Elisabeth Lidell.
Det betyder dog ikke, at man som pilgrimsvandrer nødvendigvis vil kalde sig selv religiøs eller kristen. Elisabeth Lidell er ofte på pilgrimsvandring med mennesker, som ikke har en kirkelig baggrund. Og i den forbindelse har hun erfaret, at længslen mere præcist er det, der adskiller pilgrimsvandringen fra andre vandreture.
- Man går med afsæt i ens dybeste længsel. Hvad længes man allermest efter i livet? Hvilken retning skal mit liv tage?, spørger Elisabeth Lidell.
Pointen er, at det nogle gange er vigtigt at flytte sig fysisk for at flytte sig mentalt eller åndeligt. Pilgrimsvandringen er derfor langt mere end blot en fysisk vandring.
- Den ydre, fysiske vandring hører sammen med den indre, åndelige vandring: længslen efter Gud. Du bevæger dig ikke bare fra A til B men vandrer sammen med Gud”, slutter Elisabeth Lidell.
FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano