0 indlæg det seneste døgn
Jeg véd nu ikke, om den mere bogstavelige forståelse af bibelen er et nyt fænomen eller i gennem tiden har været minoritetens tolkning. Bibelens egne beretninger om den første kirke synes jeg nu giver indtryk af en accept af hele bibelen som mere end blot myter.
At historier om jomfrufødsler og syndfloder osv. findes i andre kulturer modsiger ikke, at de er sandfærdige og ikke blot myter. Jahve er ikke kun jødernes gud: Han kaldes 'Hærskarers herre' og 'kongernes konge' (1 Tim 6:15) - med andre ord: hersker over hele jorden, dens herskere og befolkning. Bibelens historier fortæller historien om en Gud, der ønsker at velsigne og frelse hele verden gennem Jesus - og bruger både Ægypten og Babylon som brikker i sit 'spil'.
Jeg kender ikke alle 'myterne' men nogle. Og det faktum at lignende fortællinger florerede i andre kulturer og religioner, er for mig at se blot en bekræftelse af Bibelens påstand om Jesu identitet som verdens frelser.
Missionærer over hele verden kan bevidne, hvordan Gud tilsyneladende har lagt små hints ud (som er blevet til profetiske ritualer og traditioner i fremmede kulturer), der bekræfter og peger hen mod Jesus som frelser. Selv 'stjernetyderne fra Østens land' (omtalt i Matt 2), kunne finde Jesus-barnet. Heller ikke de var jøder - de var astrologer, formentlig fra Persien - men de forstod før alle andre, at jødernes konge, Messias, var ved at fødes.
(Og blot en sidebemærkning ang. jomfrufødslen: Hvis den virkelig blot var en myte, hvorfor skulle Esajas da profetere om den? (Es 7:14. Nogle vil selvfølgelig forsøge at bortforklare, at det hebræiske ord for 'jomfru' er det samme som for 'ung pige', men da giver Esajas' tale om jomfrufødslen som et tegn ingen mening).
Det eneste en ikke-mytisk læsning af bibelen modsiger, er vores forstand, der kan have umådeligt svært ved at rumme det mirakuløse. Men det gør blot bibelen udfordrende, ikke usand.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Består Bibelen blot af myter? til din ven.
Består Bibelen blot af myter?
Der findes religionshistoriske paralleller til heltes fødsel af en jomfru indenfor næsten alle verdensreligioner, skriver teolog Nana Hauge til en læser. -
- Foto: sxc.hu
| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener. |
Læs også
Emneord for denne artikel
Bibelen rummer de ældste vidnesbyrd om den kristne tro - men den er udformet af mennesker, og har derfor også tidsbundne forestillinger, skriver teolog Nana Hauge i brevkassen
Spørgsmål:
Man hører ofte om, at visse hændelser i evangeliernes beretning om Jesus har paralleller i andre kulturers myter.
I den populære film "Zeitgeist" påstås det f.eks., at jomfru-fødsel, lidelse, korsfæstelse, død og opstandelse efter tre dage (dvs. alle de træk, der ellers opfattes som særegne for kristendommen) er forestillinger, der alle stammer fra talrige andre religiøse myter og forestillinger, som f.eks. ægyptisk og hellenistisk religion.
Derfor mener nogle, at i hvert fald disse dele af historien om Jesus må betragtes som mytologi, og ikke historiske hændelser.
Hvordan bør man forholde sig til disse påstande - det er jo tilsyneladende rigtigt, at disse træk er en sammenblanding af tidligere mytologiske "ideer". Kan de da opfattes som historiske - og hvis ikke, hvordan skal vi så forstå dem?
Annonce
Og hvordan ser man hhv. i forskningen og inden for kristendommen på disse paradokser?
Jakob
Svar:
Kære Jakob,
Det er rigtigt, at visse motiver fra evangelierne også findes i de såkaldt nærorientalske religioner. For eksempel er forestillingen om en jomfruelig undfangelse og fødsel et udbredt og kendt religiøst symbol på guddommelig oprindelse. Der findes religionshistoriske paralleller til heltes fødsel af en jomfru indenfor næsten alle verdensreligioner.
Metoden med at finde paralleller mellem religionerne kaldes den religionshistoriske metode og var i sær populær omkring 1900-tallet – ja den spillede så stor en rolle, at man ligefrem har talt om den religionshistoriske skole.
Man hører ofte om, at visse hændelser i evangeliernes beretning om Jesus har paralleller i andre kulturers myter.
I den populære film "Zeitgeist" påstås det f.eks., at jomfru-fødsel, lidelse, korsfæstelse, død og opstandelse efter tre dage (dvs. alle de træk, der ellers opfattes som særegne for kristendommen) er forestillinger, der alle stammer fra talrige andre religiøse myter og forestillinger, som f.eks. ægyptisk og hellenistisk religion.
Derfor mener nogle, at i hvert fald disse dele af historien om Jesus må betragtes som mytologi, og ikke historiske hændelser.
Hvordan bør man forholde sig til disse påstande - det er jo tilsyneladende rigtigt, at disse træk er en sammenblanding af tidligere mytologiske "ideer". Kan de da opfattes som historiske - og hvis ikke, hvordan skal vi så forstå dem?
Jakob
Svar:
Kære Jakob,
Det er rigtigt, at visse motiver fra evangelierne også findes i de såkaldt nærorientalske religioner. For eksempel er forestillingen om en jomfruelig undfangelse og fødsel et udbredt og kendt religiøst symbol på guddommelig oprindelse. Der findes religionshistoriske paralleller til heltes fødsel af en jomfru indenfor næsten alle verdensreligioner.
Metoden med at finde paralleller mellem religionerne kaldes den religionshistoriske metode og var i sær populær omkring 1900-tallet – ja den spillede så stor en rolle, at man ligefrem har talt om den religionshistoriske skole.
Den religionshistoriske metode er blot en metode blandt mange andre, der alle er aspekter af den historisk-kritiske bibelforskning.
Kristne teologer har i grunden altid påpeget nødvendigheden af en sådan historie-kritisk tilgang til Bibelen. Ansatser til en sådan tilgang til Bibelen kendes således allerede fra oldtidens teologer.
En egentlig interesse for Bibelens historiske baggrund og indhold fremkommer i forbindelse med reformations- og renæssancetiden. Luthers opgør med den kirkelige tradition og hans hævdelse af ”skriften alene” skabte grobund for dette historiske arbejde med Bibelen.
I kølvandet på oplysningstiden opstod så den såkaldte historisk-kritiske metode. Dermed frigjorde bibelforskningen sig fra kirken og krævede en plads på universitetet sammen med de øvrige videnskabelige discipliner. Her er findes den stadig – både som teologisk og religionsvidenskabelig disciplin.
Som du kan se af det ovenfor skitserede, har teologer altså i mange 100 år brugt videnskabelige metoder i deres studie af Bibelen. Det konservative Bibelsyn som du nok tænker på, når du spørger, hvordan kristendommen og forskningen forholder sig til disse ”paradokser”, er derimod relativt nyt og er opstået i opposition til den historiske kritik.
Hvad skal vi så gøre med udsagn om Jesus, hvis vi ikke kan opfatte dem som historiske?
Man kan jo se udsagnene som en måde at sige noget vigtigt om Jesus på. Udsagnet om, at Jesus er jomfrueligt undfanget, er f.eks. er Mattæus- og Lukasevangeliets udtryk for, at Jesus er Guds søn. Markus- og Johannesevangeliet endsige Paulus´ breve nævner ikke noget om jomfruundfangelse, de udtrykker Jesu særlige status som Guds søn på andre måder.
Endelig bør det understreges, at den kristne tros egentlige grundlag ikke er Bibelen, men den levende tro og bekendelsen til Jesus Kristus som verdens Herre og frelser, sådan som den har udformet sig i de kristne menigheder verden over, op gennem tiden.
Bibelen respekteres, fordi den selv er udtryk for netop den tro, og fordi den rummer de ældste vidnesbyrd om den kristne tro - men den er udformet af mennesker, og har derfor også tidsbundne forestillinger.
De bedste hilsner
Nana Hauge
Teolog og konsulent
Seneste Spørg om kristendom
Stillinger
-
Studiejob tilbydes i Krifas salgsafdeling i aarhus
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Lærer søges til Finderup Efterskole
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Administrerende kordegn søges til Struer Kirke
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
Organiststilling til Allerød søges!
-
Højskoleforstander søges til Rønde Højskole og Efterskole
-
Kordegn søges til Lemvig og Heldum Sogne
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
