Successionen er det synlige tegn på troens enhed til alle tider, og den er Kirkens værn mod selvudnævnelse, den forhindrer, at noget menneske kan komme afsted med at indsætte sig selv som præst og hyrde for de troende.

Kirkens troende og præsteskab forholder sig i deres daglige liv meget konkret til den her skitserede embedsforståelse. Det er biskoppen, som har myndighed til forvalte sakramenterne, og præsterne handler i deres kirkelige embede på biskoppens vegne.

I løbet af nadverliturgien bedes der igen og igen med navns nævnelse for patriarken og for den lokale biskop. Og mysteriets inderste kerne, forvandlingen af brødet og vinen til Kristi Legeme og Blod, kan kun gennemføres, når der på alteret er udbredt et særligt klæde, antimins, med biskoppens signatur og et indsyet relikvie.

Præsten er biskoppens stedfortræder
Endnu et konkret tegn på den ortodokse forståelse af embedet: Under almindelige gudstjenester lyser den lokale præst igen og igen Guds fred over menigheden, han velsigner hver enkelt troende, og han giver de troende nadver efter selv at have taget den ved alteret. Alt dette gør præsten som biskoppens stedfortræder.

Men er det biskoppen selv, som leder gudstjenesten, er det ham, der velsigner de troende, inklusive præsten, og det er ham, der uddeler de hellige gaver, også til de medvirkende præster.

Kirken er en levende organisme
Til konklusion: Den ortodokse forståelse af Kirken er en mystisk forståelse, baseret på den tro, at Kirken virkelig er Kristi legeme. Kirken er ikke en institution eller forening, den er ikke en organisation, men en organisme, et levende legeme med Kristus selv som sit hoved.

Og i den jordiske Kirke er det synlige bevis, tegnet og garantien for, at det forholder sig på den måde, netop det biskoppelige embede og den apostolske succession. Biskoppernes ubrudte rækkefølge tilbage til apostlene, og med dem Kirkens uforandrede tro, gør Kristus konkret nærværende i Kirken og i dens hellige mysterier.

Poul Sebbelov er præst i den eneste dansksprogede ortodokse menighed, "Gudsmoders Beskyttelse", som er knyttet til patriarkatet i Istanbul/Konstantinopel.