Internettet er mere end virtual reality

Hvilken målestok skal man bruge, når man som kirke skal vurdere internettet? Senior managing editor på Christianity Today Mark Galli foreslår i et blogindlæg, at internettet skal vurderes på, om det understøtter eller snarere undergraver "a shared, embodied life of love."

Med den målestok kan man ikke fælde en entydig eller endelig dom over internettet. Facebook, e-mail osv. kan bruges til at føre personer tættere sammen, genskabe relationer og bevare dem under fysisk adskillelse.

Omvendt kan internettet også blive den lette og uforpligtende genvej uden om fysiske og mere forpligtende ansigt-til-ansigt møder.

Så langt kan jeg følge Mark Galli, men han går endnu videre og sætter lighedstegn mellem spørgsmålet om kropslighed og spørgsmålet om virkelighed:

"The Internet is so good at creating virtual realities, that we sometimes mistake them for the real thing."

Om man kan være enig i dette udsagn, må afhænge af ens opfattelse af, hvad virkelighed er.

En telefonsamtale er også virkelig
Personligt opfatter jeg andet end det fysisk observerbare og kropslige som virkeligt. Når jeg chatter med en ven via internettet, taler i telefon eller læser et brev anser jeg det for en endog meget virkelig begivenhed.

Derfor er jeg imod en dom over internettet, der slutter fra en manglende kropslighed til uvirkelighed.

Internettet kan bringe kroppe sammen, men hvor det ikke sker direkte, har internettet stadig indflydelse på den måde, som vi lever på, hver for sig og mellem hinanden.

Brugen af internettet kan understøtte kærlighed, sandhed, retfærdighed og fællesskab eller gøre det modsatte, og derfor er det, der sker på internettet, som jeg ser det, særdeles virkeligt.

Peter Fischer-Nielsen skriver ph.d.-projekt om folkekirkens kommunikation på internettet